Kære alle!
Som single har man (læs: Jeg) undertiden en tendens til at se på ægteskabet som løsningen på alle problemer. Som et forjættet land som man er stængt udefra. Man må bare gå gennem ørkenen og dø og efterlade sine knogler uden nogenside at smage landets frugter. (For nu at spille på Israels ørkenvandring i Bibelen.)Ægteskabet er en tilstand af vedvarende lykke og glæde uden problemer eller sorger. Selvom man måske med forstanden kan se at det måske ikke er sådan, så har man alligevel en eller anden følelse af at se ægteskabet (parforholdet) som et tilstand af idel lykke.

Man oplever også at gifte folk aldrig er ensomme eller kede af det.

Som kristen har man også en tendens som single til at se ægteskabet som løsningen på det problem som hedder seksuelle fristelser. Og man føler at gifte folk "slipper ind i Himlen på meget lette vilkår" fordi de har styr på den seksuelle side af tilværelsen.

I meget litteratur om det at være kristen og single, så står der en hel masse om at man skal finde sit værdigrundlag i Kristus. Men skal man ikke også det i ægteskabet?

Jeg ville gerne høre om der findes nogle gifte personer, som ville fortælle lidt om deres opfattelse af ægteskabet og de prøvelser og problemer som er forbundet med det.

Spesielt vil jeg spørge om der er problemer af åndelig art i ægteskabet? Hvordan forener man livet som kristen med det ægteskabelige liv? Jeg formoder at der må være nogle problemer i den forbindelse og vil gerne høre om dem.

Paulus skriver at en ugift mand tænker på Herren, men en gift mand tænker på sin kone.

Inderst inde har jeg en fornemmel af at Paulus tager fejl her. Jeg tænker som så: En ugift mand tænker hele tiden på en kvinde han ikke har, men hvis man var gift, så havde man bedre mulighed for at koncentrer sig om det åndelig liv.

Desuden har jeg et spørgsmål til kvinder: Jeg har en noget gammeldags opfattelse af at ægteskabet blev indstiftet af Gud for at undgå utugt og til bevarelse af kyskheden. (jvf det engelske vielsesritual) Er det forkert af mig blandt andet at ønske mig en kvinde for at bevare kyskheden og leve med min seksualitet efter Guds lov og anordninger? Jeg mener: Jeg har en lille dårlig samvittighed fordi jeg tænker sådan. Bør jeg have det? Hvad synes i kvinder om den tilgang til parforholdet?

mvh Hippolyt

Hej Hippolyt.

Jeg vil ikke komme med en lang udredning over, hvordan det er at være gift. For af den erfaring jeg har, er det meget forskelligt fra par til par.

Dog kan man ikke sige at erfaring er det jeg har mest af. Har kun små 22 års livserfaring og små 2 års erfaring som gift mand. Men jeg vil godt prøve at fortælle lidt om, hvordan jeg ser på nogle af de ting som du nævner.

For mit eget vedkommende, vil jeg sige, at det og være gift er fantastisk. Det første jeg ser når jeg vågner om morgenen er min dejlige kone, og hun er det sidste jeg ser, inde jeg giver mig til at sove.
Men herfra også til at sige at det ikke er problemfyldt, det tror jeg ikke man kan. Du skriver om en tilstand af idel lykke. Og jo, jeg er lykkelig. Men hvor kan jeg da også blive sur på min kone, træt af hende, skuffet osv.
Jeg vil gerne møde det par, som mener at de har et perfekt parforhold, uden blot en af ovenstående ting. Så på den måde er det ikke ren idyl.

Men samtidig tror jeg ikke ægteskabet hjælper dig til at blive fri for seksuelle fristelser. Jeg kan fx stadigvæk se en kvinde på gaden, som jeg vender mig om og kigger efter.

Håber dette giver lidt svar på nogle af dine spørgsmål.

Hej Hippolyt

På alle problemer? Kunne et ægteskab ikke skabe problemer, som singler ikke har?

Jeg må indrømme, at jeg ikke tror du kan bruge andres erfaringer til noget, for vi er alle forskellige.
Helt enestående, faktisk!

Derfor vil jeg foreslå dig at nøjes med at overveje din egen situation og se bort fra andres.

Du skrev, at du forestillede dig ægteskabet som et forjættet land, som du var stængt udefra.
Har du overvejet hvem/hvad der har stængt dig ude?
Du har lyst til at blive gift. Hvad forhindrer dig?

Hvis du har inviteret mange ud og fået nej, har du så fundet ud af, hvorfor de afslog dit tilbud?
Hvis du har kun har inviteret ganske få, eller slet ingen, kan det så skyldes, at du frygter at blive afvist?
I så fald, ville et nej være ubærligt? Hvorfor?

Hvad var det værste der kunne ske?

Har du aldrig truffet nogen, som du har lyst til at lære nærmere at kende og måske kunne ønske at dele bord og seng og alt muligt andet med med resten af livet?

Hvis ikke, har du så forsøgt en dating-side, som f.eks. www.online-dating.dk/kristendating.htm ?

Ja, det var så syv spørgsmål, som lige faldt mig ind at du måske kunne stille dig selv, men som naturligvis ikke er ment som spørgsmål til besvarelse i debatten.

Til lykke med livet - hvordan det så end kommer til at forme sig!

kristina

Hej Hippolyt
Jeg har prøvet at være gift og er blevet skilt. Det tog mig 1-2 år at komme mig over de sjælelige konsekvenser af at blive skilt, og yderligere et par år for at få et socialt liv til at køre.

For mig at se er det væsentlige i ægteskabet, at du knytter en sjælelig kontakt med en kvinde (du er en mand?). Denne sjælelige forbindelse er normalt meget stærk, og bliver udbygget af den sexuelle relation.

Det væsentligste problem for en mand i dag er, at kvinden har så lidt lyst til sex som hun har. Med fuldtidsjob, børn m.v. kan det være noget af en opgave at have et sexliv ved siden af for hende. Kvinder er noget mere krævende end manden hvad angår sex:
- hun skal føle sig lækker
- hendes to-do liste skal ikke have en masse uopfyldte punkter, fx skal opvasken være taget
- hun skal helst være varmet op, fx gennem et par timers samvær.

I Bibelen fremstilles det meget simpelt som at vi ikke skal unddrage os hinanden. Men i dagens Danmark opfattes det faktisk som voldtægt næsten i det øjeblik begge parter ikke har lyst. Man råder altså ikke over hinanden på den bogstavelige måde, efter nutidens standard.

Jeg vil mene, at du når du gifter dig skal sikre dig på forhånd, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem de seksuelle forventninger og krav. Og du skal vide, at kvinders måde at fungere på seksuelt kommer til at stille nogle krav til dig. Det er ikke fordi de nødvendigvis har mindre lyst end dig, men de fungerer anderledes, og det vil være godt for dig at forberede dig på.

Vedrørende den sjælelige forbindelse, vil denne medføre en automatisk modningsproces af din personlighed. Du vil blive voksen hurtigere, og dette er en god ting.

mvh Peter