I Dan 10 nævnes Persiens fyrste og Grækenlands fyrste. Der menes helt klart engle (skytsengle) og Michael omtales som Israels fyrste (skytsengel).

Desuden omtales i dette kapittel en åndelig tvekamp mellem den engel, som taler med Daniel, og Persiens skytsengel.

Nu hvis Persiens skytsengel er en af de faldne engle, så er teksten jo relativt klar, men jeg har engang læst en fortolkning, som var mere "from." Jeg kan ikke huske præcis, hvordan den er, men jeg kan huske lidt: Det er noget med, at Persiens fyrste (skytsengel) også er en af de gode engle, som er på Guds side, og kampen mellem englene er en slags bønskamp mellem de hellige for at fremme Guds ære og herlighed og bringe frelsen og saligheden nærmere til menneskene. Nu er det sådan at jeg ikke kan huske fortolkningen eller hvor den stod. Er der nogen der kan hjælpe mig men en "from" udlægning af denne kamp mellem englene. Forudsat at der ikke er tale om en af de faldne engle, når Persiens fyrste omtales. En sådan fortolkning er der meget gode argumenter for, men jeg vil også gerne høre den anden fortolkning af denne englenes kamp.