Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 9 gæster online.

Statistik
2506 Brugere
23 Fora
7054 Tråde
115513 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#110408 - 01/05/2010 20:55 Religionsforvirret
Anonym
Anonym


Hejsa,
Jeg er en meget religions forvirret kvinde på 34 år som snart ikke mere ved hvad jeg skal gøre når det kommer til religion.
Jeg er døbt og konfirmeret i folkekirken, men følte mig aldrig så knyttet der til, men faldt for Islam og blev muslim hos en Imam, men efter et par år fandt jeg ud af at det var meget skidt for mig og måtte ud af det, siden har jeg snust til andre religioner, har gået til buddhistisk meditation og været fascineret af andre religioner som Hare Krishna, jødedommen, hinduisme med flere.
Men men men... pludselig begyndte jeg at savne Jesus og begyndte at få en underlig dårlig samvittighed i maven over at han på en måde har været ude af mit liv.
Spørgsmålet er så... hvordan bliver man kristen igen? har hørt at det bare følger med når man er kristen i hjertet...men hvad hvis det ikke er nok for mig?
Samme tid er jeg meget forvirret over de mange kirker, har siden prøvet folkekirken igen, pinsekirken, den katolske kirke og mormon kirken og her i dag har jeg taget kontakt til Randers husmenighed som er en slags frikirke... kan bare ikke finde ud af hvor jeg hører hjemme.
Håber i kan hjælpe mig.
Kram.


Ændret af Bloch (01/05/2010 20:58)

Til toppen 
#110409 - 01/05/2010 21:01 Re: Religionsforvirret [Re: Anonym]
Bloch
Brevkasseredaktør
Bruger

Reg.: 15/06/2007
Indlæg: 118
Sted: Rønne
Kære forvirrede!

Det er lidt af en rundtur, du har været på. På den ene side, er jeg overbevist om, at det ikke har gjort dig mindre forvirret. På den anden side, har det åbnet dine øjne for, at du ikke kan undvære Jesus. Det sidste er rigtig godt, for uanset hvad der siges og tales i dag, så er Jesus eneste vej til frelse. Til lykke med den erfaring.

Du spørger, hvordan du bliver en kristen igen. Svaret er egentlig meget enkelt. Du skal blot begynde at følges med Jesus. Det gør du ved at bede til ham. Måske er du allerede begyndt, men jeg vil gerne opfordre dig til, at bede ham om, at tage bolig i dit liv. Bed ham også om tilgivelse for, at du har levet uden ham.
Det er også vigtigt, at du kender ham, så jeg vil anbefale, at du også begynder at læse i bibelen. Hvis du ikke allerede er i gang, vil jeg anbefale, at du begynder med Lukas evangeliet
Du er bekymret for, at det ikke skal være nok for dig. Jeg ved ikke helt, hvad du mener. Hvis du tænker, at det sted du vælger at komme, ikke helt lever op til dine forventninger, eller at du tænker på, at du personligt ikke skal blive tilfredsstillet, så er jeg over bevist om, at begge dele vil blive opfyldt. Det jeg mener, er at du har været så meget på rundtur, at du kan have det lidt ligesom dem, der har brugt rigtig meget tid på at rejse rundt i verden. De kan have meget svært ved, at falde til ro. Det er heller ikke muligt, at finde noget fællesskab, der opfylder alle ens ønsker.

Det er derfor vigtigt, at du gør op med dig selv, om du ønsker, at leve med Jesus, eller du fortsat vil blive ved, at jage oplevelser. Vælger du, at ville leve med Jesus, vil det være af stor betydning for dig, at du finder et fællesskab, og holder fast i det. Det vil også være en hjælp for dig, om du finder en erfaren kristen kvinde, som du kan tale med om livet med Jesus, og hvad du læser i bibelen samt bede sammen med, gerne engang om ugen.

Det er også vigtigt, at du vælger et kristent fællesskab. Mormonerne hører ikke med her. Et kristent fællesskab er kendetegnet på, at bibelen anerkendes som Guds fuldt troværdige ord, og det, der er grundlag for liv og lære.

Jesus lover, at den der komme til ham, vil hen give hvile. Må du finde denne hvile i Jesus.

Guds fred
Jørgen Bloch

Jørgen Bloch

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær