Kære frk. gnavpot!
Det er godt, at du sætter ord på din frustration.
Jeg ved ikke, om jeg helt forstår alt, hvad du spørger om, men jeg vil gerne prøve, at give dig et svar.
Det er muligt, at du er vokset op med en undervisning om, at vi får alt, hvad vi beder om. Det er rigtigt, at Gud giver store løfter til bønnen. Men det er bønnen, hvor vi beder os ind i Jesu hjerte. Det er ikke et løfte om, at vi skal få alt, hvad vi peger på, og siger: Det vil jeg have.
Vi bor i et samfund, hvor det meget handler om, hvad der er vores ret. Vi har ret til pension, vi har ret til et sted at bo. Det er altså ikke så mærkeligt, at vi har vænnet os til, at vi må kræve vores ret. Men der står faktisk ingen steder, at det er vores ret, at have en ægtefælle.
Jeg ved godt, at når man er enlig, kan savnet efter tosomheden være næsten uudholdeligt. Det er ikke let, at være alene. Men det er heller ikke vores ret, at livet skal være let.
Jeg vil opfordre dig til, at fine en kristen kvinde, du kan tale sammen med og bede sammen med. Bed også om, at Gud må give dig tålmodighed, og at han må åbne dine øjne for alle de rige gaver han har givet dig gennem livet, og dem han giver dig nu.
Du kan måske også have glæde af, at læse artiklen
Hvorfor skal det være så frustrerende at være single i en menighed? Den er ganske viste skrevet på baggrund af en 20 årigs spørgsmål, men der er ting i den, som jeg tror, at du også kan have glæde af.
De bedste hilsner
Jørgen Bloch