Hvis man beder en bøn, er det så ligeså "effektivt" at bede for NN og hans/hendes familie som at bede for de enkelte familiemedlemmer med navns nævnelse og hver for sig?

Hvis man for eksempel beder for en mand som hedder Peter og hans har kone og tre børn og siger: Gud velsign Peter og hans familie ... hvis det så er efter Guds vilje at velsigne dem, får de så ligeså meget velsignelse som hvis man siger: Gud velsign Peter og Bodil, Maria, Sofie og Jonas.

Er det nok at tage en gruppe af mennesker eller er det bedre at bede for dem hver enkelvist?

hej Hippolyt.

Måske du kan bruge dette skriftsted:

Matt. 6,7-8:Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. v8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

Med venlig hilsen
Henoch

Hej Hippolyt,

hvad tænker du selv om det med forbønner?

Jeg ved ikke hvad der er bedst, men jeg veksler mellem at bede for større grupper, og så for hver enkelt menneske af dem, jeg vil bede for.
Mon ikke det mest er os selv som mennesker, der går meget op i hvor mange vi beder for på én gang? Gud hører jo alt hvad vi siger, og Han kender til det vi ikke siger, og det eller dem vi glemmer at nævne.

Mvh. tau

Hej Hippolyt.

Jeg tror at det gør en forskel for den værdi forbønnen har får én selv, at man udover en bøn "for alt og alle - hele verdens befolkning"... så også beder for fx naboen "Peter" og for "hans kommen sig over tabet af sin for nyligt afdøde far" og for "overskud og situationsfornemmelse til at være der for ham specielt nu, i det omfang "Peter" har brug for det."

Mvh ChristianF

Hej ChristianF

lige præcis. Både til det første med værdien for én selv af forbønnen, og også til det med at det kan være rigtig godt at være konkret og specifik i sin forbøn set på ens egen rolle overfor den, man beder for. Helt enig! Godt skrevet.

Jeg er glad for at du minder os om, at vi jo netop selv tit kan gøre noget for dem, vi beder for - selvom der også er tilfælde hvor vi ikke kan gøre noget.

Mvh. tau

Hej Hippolyt.

Det er ikke nødvendigt, at bønnen er specifik med navnes nævnelse, hvad angår, hvordan Gud vil besvare bønnen. Hvis Gud kun kunne svare på specifikke bønner, ville han jo heller ikke kunne give os langt ud over, hvad vi beder om eller forstår.

Jeg læste engang for længe siden en bog af koreaneren Yonggi Cho (en fremgangsteologisk præst). Han skrev direkte, at Gud ikke kunne svare på uspecifikke bønner. Fx bad han engang om en cykel, og Gud svarede ham angiveligt, at han ikke kunne give ham den, medmindre han sagde, hvordan den skulle se ud, hvilken farve mv. Men da han så specificerede sit ønske, fik han den cykel, han ønskede sig.
Det var dog næppe en bibelsk åbenbaring. For nu at sige det mildt.

En anden ting er, at det kan være gavnligt for os selv med konkrete bønner, som andre også har nævnt her i tråden.

Mvh. Anne.

Bøn har kun en positiv effekt for dig selv og ikke andre, hvis vi da tager det rent empirisk. Indirekte siger jeg vel, at du kun skal bede for at finde indre ro, men gøre noget aktivt hvis du vil være til hjælp for andre.

Hej Lafiit

Uenig!
Rent empirisk: Jo, Gud hører bøn!
Det er min og andre kristnes erfaring.

Vores forbøn for andre udspringer ikke af noget behov for indre ro, men af omsorg for dem, vi beder for.

Men du har ret i, at forbøn ikke træder i stedet for aktiv praktisk hjælp for vores medmennesker.
Den skal vi nemlig også yde, hvor det er muligt.

kristina

Hvis du kan vise at bøn har en effekt for sine omgivelser ændre min holdning sig måske. Hvis jeg fortæller dig at mine venner og jeg har erfaringer med at Ole Lukøje hører vores bøn om at falde i søvn, så er det ikke empirisk bevis. Det ville det være, hvis vi faktisk kunne observere, at når vi bad til Ole Lukøje og vi rent faktisk faldt i søvn som følge af det.

Når folk beder til Gud/Jesus eller snakker med en god ven, så reagerer det samme center i hjernen. Det giver indre ro.

http://ing.dk/artikel/97756-mr-skanning-af-kristne-i-boen-til-gud-giver-ny-viden-om-hjernen

Som det fremgår af artiklen, så siger jeg ikke dette som et argument for eller imod guds eksistens, men bare for at vise den lidt spøjse sammenhæng.

Kære Hippolyt.
Følg dit hjerte!

Det er egentligt et intressant spørgsmål Hippolyt.

Jeg har altid set det sådan at det du 'siger' i bønnen som sådan ikke er så vigtigt. Gud ved jo allerede hvad du vil sige, han ved hvad du mener, han ved hvorfor du siger det du gør, men endnu vigtigere så ved han alt det du ikke siger og alt hvad du vil sige i fremtiden. Det er sådan jeg som udgangspunkt mener at dit spørgsmål kan besvares.

Men når jeg så tænker lidt over min egen argumentation, så ville det faktum at Gud ved alt dette på forhånd jo nærmest eliminere hele formålet med at bede? Selvfølgeligt kan vi så i stedet se formålet med bønnen som værende en hyldest og tilbedelse af Gud i stedet for en personlig kommunikation hvor jeg beder om specifikke ting. Jeg er ikke særligt teologisk velbevandret så om jeg har ret eller tager helt fejl er begge muligheder. Men tanken slog mig blot.

Personligt når jeg beder så gør jeg kun nogengange brug af ord, andre gange bruger jeg kun ord i stil med "Hej, så er jeg her igen...." og så slutter jeg altid alle bønner af ved at sige fadervor. Det er min egen personlige måde, og jeg føler uden tvivl at Gud hører mig og ind imellem også svarer mig.

Hej
Det med at slutte boenen med Fadervor bliver brugt neget baade i kirker og i missionshuse, men egentligt saa er det forkert.
I Boennen Fadervor er det foerst og fremmest at vi indroemmer
Gud er Fader og Gud samtidig, og at Han er der til alle tider.
Vi indroemmer at vi slet ikke fortjener Hans omsorg for os.
Vi indroemmer vi er syndere og at vi maa bekende ALLE vores synder for at soege Hans tilgivelse. Og saa tilsidst udraaber vi at HAN er almaegtig over HELE riget (himmel og jord) og saa begynder vores boen, maaske med tak for alt, maaske med boen om at skaffe det man mangler, enten det saa er om helbred, oekonomi situasioner, familie problemer eller hvad som helst.
Saa for mig------at begynde med Fadervor-----er at indroemme min ydmyghed, min totale vaerdiloese tilstand.
At slutte med Fadervor har en tendens til at lade tankerne rulle, "Ja nu er vi snart faerdig"
Gud forlanger ikke lange boenne. Jeg tror Han bliver naeermest lidt fornaermet af dem. Jesus sagde at saadan skal du bede og det var Fadervor Han snakkede om. Om vi saa laver den ind i forskellige rubrikker, det maa vi godt.
Just a thought
Bluerover1

Bluerover1: I Boennen Fadervor er det foerst og fremmest at vi indroemmer Gud er Fader og Gud samtidig, og at Han er der til alle tider.

I Fadervor konfronteres vi med den almægtige og derfor gådefulde Gud - og det selvmodsigende i den mærkelige og mystiske bøn:

led os ikke ind i fristelse

Kan Gud være fristeren, altså noget ondt..? I følge Fadervor må svaret være ja, idet betegnelsen almægtig må indebære, at Gud er årsag til alt og dermed ansvarlig for hele den virkelighed, der omgiver os, herunder også muligheden for at blive fristet.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg
Hvis du laeser Engelsk, og det goer naesten de fleste i DK jo, saa er her en rigtig god forklaring om hvad det betyder naar vi siger "led os ikke ind i fristelse.



http://www.marshillchurch.org/media/pray-like-jesus/the-lords-prayer

Just a thought
Bluerover1