Menu
Hvem er online
1 registrerede (matthias) og 11 gæster online.

Statistik
2506 Brugere
23 Fora
7054 Tråde
115513 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#110282 - 18/04/2010 11:41 Orgel i kirken
kasperb
Bruger

Reg.: 18/10/2009
Indlæg: 7
Sted: Gårslev
Hejsa alle sammen

Jeg har et spørgsmål som jeg længe har tænkt over.
Hvorfor i alverden skal der være et orgel i Folkekirken? Står der et eller andet sted, at der skal være et orgel i Folkekirken?

Kh Kasper

Gud velsigne dig
---
Gud jeg vil skjule mig i dig / så det kan ses, du er i mig / og for din nåde takker jeg / Gud jeg vil skjule mig i dig

Til toppen 
Hold dig ajour med JesusNet.dk
#110283 - 18/04/2010 15:11 Re: Orgel i kirken [Re: kasperb]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13720
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Oprindeligt skrevet af: kasperb
Hejsa alle sammen

Jeg har et spørgsmål som jeg længe har tænkt over.
Hvorfor i alverden skal der være et orgel i Folkekirken? Står der et eller andet sted, at der skal være et orgel i Folkekirken?


Hej Kasper.
Der står ikke skrevet nogen steder, at der SKAL ikke være et orgel, men der MÅ GERNE være et! smil

Mange mennesker (også jeg!) er rigtig glade for orgelmusik ved Gudstjenesterne og ville nødig undvære organisten, men afgørende er det ikke, og jeg har da også været til folkekirkelige Gudstjenester uden orgelspil.

http://jesusnet.dk/index.php?special_id=21&svar_id=61

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#110286 - 19/04/2010 01:52 Re: Orgel i kirken [Re: kristina]
Peter-sniksnak
Bruger

Reg.: 26/10/2009
Indlæg: 482
Jeg kom engang i en kirke, hvor en af deres mærkesager var, at man ikke brugte musikinstrumenter i gudstjenesten. Det begrundede de med Efeser 5,19, hvor der i deres oversættelse kun stod "syng af hjertet for Herren", og at der iøvrigt ikke var omtalt musikinstrumenter i Nye testamente.

Til toppen 
#110287 - 19/04/2010 08:57 Re: Orgel i kirken [Re: Peter-sniksnak]
Nygaard
Bruger

Reg.: 08/04/2008
Indlæg: 87
Sted: Herning
Hej P_sniksnak

Det lyder da meget fedt at de har valgt at gøre sådan..
Jeg mener nu at man godt kan synge med hjertet selvom der er musik på.

At leve Gud nær er min lykke

Til toppen 
#110288 - 19/04/2010 09:00 Re: Orgel i kirken [Re: kasperb]
Nygaard
Bruger

Reg.: 08/04/2008
Indlæg: 87
Sted: Herning
Hej Kasperb

Jeg selv har haft store problemer med orglet i kirken, men jeg er efterhånden ved at blive ret glad for det. Man kan ikke komme udenom, at det er et af de mest imponerende musik instrumenter overhovedet. Jeg syntes at du skal foreslå din præst at i laver nogle anderledes gudstjenester, hvor i får fat i et lovsangsband til at spille.

At leve Gud nær er min lykke

Til toppen 
#110307 - 20/04/2010 19:57 Re: Orgel i kirken [Re: Nygaard]
Lord Dean
Bruger

Reg.: 01/10/2001
Indlæg: 789
Sted: Nykøbing Mors
Oprindeligt skrevet af: Nygaard
Hej Kasperb

Man kan ikke komme udenom, at det er et af de mest imponerende musik instrumenter overhovedet.

Ja, størrelsen er imponerende... men bortset fra det, så er der vist så meget andet ved et orgel som kan imponere.

Gud være os nådige og give os fred!
Michael Hedegaard

www.hedegaard.nu / www.naturister.eu

Til toppen 
#110310 - 20/04/2010 22:23 Re: Orgel i kirken [Re: Lord Dean]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3107
Sted: Sjælland
Det er vist en smagssag, om der er andet end størrelsen ved et kirkeorgel, der er imponerende - jeg er vild med orgelmusik, men det er vigtigt at det er en god organist, en mindre god kan ødelægge helheden og nydelsen.

Mvh. tau

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#110311 - 20/04/2010 23:01 Re: Orgel i kirken [Re: Peter-sniksnak]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13720
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Oprindeligt skrevet af: P_sniksnak
Jeg kom engang i en kirke, hvor en af deres mærkesager var, at man ikke brugte musikinstrumenter i gudstjenesten. Det begrundede de med Efeser 5,19, hvor der i deres oversættelse kun stod "syng af hjertet for Herren", og at der iøvrigt ikke var omtalt musikinstrumenter i Nye testamente.


Det er nu ikke rigtigt, at der ikke er omtalt musikinstrumenter i NT.
Da den fortabte søn vendte hjem, var der både musik og dans, og Jesus taler om fløjtespil i både Matt. og Lukas.

For ikke at tale om harperne og basunerne i Åbenbaringsbogen.

Så musik eller ej ved Gudstjenesterne må være det man kalder adiafora, altså hverken forbudt eller påbudt.

Jeg undrer mig over, at en kirke ligefrem har gjort ikke-musik til en mærkesag ved gudstjenesterne - forvirret - men pyt, det er i hvert fald ikke afgørende, og orgler er jo dyre! smil

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#110314 - 21/04/2010 08:35 Re: Orgel i kirken [Re: Lord Dean]
Nygaard
Bruger

Reg.: 08/04/2008
Indlæg: 87
Sted: Herning
Hej Lord Dean

Oprindeligt skrevet af: Lord Dean
Ja, størrelsen er imponerende... men bortset fra det, så er der vist så meget andet ved et orgel som kan imponere.


Rent musisk er det da et mega avanceret instrument. At du ikke kan lide det gør da ikke instrumentet mindre imponerende.

At leve Gud nær er min lykke

Til toppen 
#110315 - 21/04/2010 09:28 Re: Orgel i kirken [Re: Peter-sniksnak]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13720
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Oprindeligt skrevet af: P_sniksnak
Jeg kom engang i en kirke, hvor en af deres mærkesager var, at man ikke brugte musikinstrumenter i gudstjenesten. Det begrundede de med Efeser 5,19, hvor der i deres oversættelse kun stod "syng af hjertet for Herren", og at der iøvrigt ikke var omtalt musikinstrumenter i Nye testamente.


.. tænk at den pågældende kirke oven i købet har lavet sin helt egen Bibel-oversættelse for at slippe - der må virkelig være en leder, der ikke kan døje musik!

I den autoriserede oversættelse står der nemlig
.. tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren. Jeg kan ikke tro, at Dansk Bibelinstitut selv har fundet på at supplere grundteksten med dette musikalske indslag! blinke

Se også Jesu ord i Matt. 9,23:
"Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover."

Så det var åbenbart skik og brug at hyre musikanter, både ved glædelige og sørgelige begivenheder ...

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#110317 - 21/04/2010 15:18 Re: Orgel i kirken [Re: tau]
kasperb
Bruger

Reg.: 18/10/2009
Indlæg: 7
Sted: Gårslev
Oprindeligt skrevet af: tau
Det er vist en smagssag,


Ja, du har nok ret. Det er bare en smagssag. Så er det bare ikke lige min smag blinke

Kh Kasper

Gud velsigne dig
---
Gud jeg vil skjule mig i dig / så det kan ses, du er i mig / og for din nåde takker jeg / Gud jeg vil skjule mig i dig

Til toppen 
#110320 - 21/04/2010 22:55 Re: Orgel i kirken [Re: kristina]
henoch
Bruger

Reg.: 22/01/2008
Indlæg: 335
Sted: Sabro
Citat:
.. tænk at den pågældende kirke oven i købet har lavet sin helt egen Bibel-oversættelse for at slippe - der må virkelig være en leder, der ikke kan døje musik!

I den autoriserede oversættelse står der nemlig
.. tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren. Jeg kan ikke tro, at Dansk Bibelinstitut selv har fundet på at supplere grundteksten med dette musikalske indslag!



Jeg synes naturligvis også at den pågældende menigheds praksis er tåbelig og meget trist. Men med hensyn til deres oversættelse, så må jeg - med mine begrænsede græskkundskaber - give dem ret. Det første verbum "adå" betyder bare "synge". Det andet udtryk "psallå" betyder også "synge" men med bibetydningen "synge lovsang eller hymne". Så vidt jeg kan se, er der ikke noget i grundteksten der hverken antyder eller udelukker, at der har været musikinstrumenter involveret.

Med venlig hilsen
Henoch

Til toppen 
#110321 - 22/04/2010 09:46 Re: Orgel i kirken [Re: henoch]
Nygaard
Bruger

Reg.: 08/04/2008
Indlæg: 87
Sted: Herning
Men det lyder som om den her kirke har valgt ikke at bruge instrumenter af to grunde.

1. Der er ikke nævnt noget om musikinstrumenter i nye testamente (har ikke tjekket dette)

2. Og fordi der skal lovsynges med hjertet. Hvilket de åbenbart mener fungerer bedst uden musik

At leve Gud nær er min lykke

Til toppen 
#110322 - 22/04/2010 10:28 Re: Orgel i kirken [Re: Nygaard]
henoch
Bruger

Reg.: 22/01/2008
Indlæg: 335
Sted: Sabro
Hej Nygaard

Citat:
Men det lyder som om den her kirke har valgt ikke at bruge instrumenter af to grunde.

1. Der er ikke nævnt noget om musikinstrumenter i nye testamente (har ikke tjekket dette)

Hvis man skal undgå alt, hvad der ikke nævnes i NT, så må man undvære meget, som indgår i gudstjenesten i næsten alle kirkesamfund: Præster (!), klokkeringning, stearinlys, trosbekendelse, søndagsfejring (omdiskuteret), kirkebænke eller stole, bøn med foldede hænder og sikkert meget andet.

Citat:
2. Og fordi der skal lovsynges med hjertet. Hvilket de åbenbart mener fungerer bedst uden musik


På dette punkt kan jeg ikke se, at man skal skelne så skarpt mellem NT og GT. Når musikinstrumenter tydeligvis er vigtigt for mange af salmisterne at bruge musikinstrumenter (f.eks Sl. 47,6, Sl 98,4-6), så kan jeg ikke se, hvorfor det skulle virke modsat efter Kristus.

Med venlig hilsen
Henoch

Til toppen 
#110324 - 22/04/2010 22:44 Re: Orgel i kirken [Re: Nygaard]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13720
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Nygaard

Citat:
Der er ikke nævnt noget om musikinstrumenter i nye testamente (har ikke tjekket dette)

Tjek f.eks. Luk 15,22-25 og Luk 7,32.

Og Åbenbaringsbogens harper og basuner ..

Og 1. Kor. 14,7-8:

"Sådan er det også med livløse ting, der frembringer lyd, en fløjte eller en harpe: Hvis der ikke er forskel på tonerne, hvordan kan man så opfatte det, der fløjtes eller spilles?
Og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp?
"

Jeg tror, at musikinstrumenter altid været brugt, og og stadig bruges, i alle kulturer.
Men de kan naturligvis fravælges ..

kristina



Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#110326 - 23/04/2010 09:48 Re: Orgel i kirken [Re: henoch]
Nygaard
Bruger

Reg.: 08/04/2008
Indlæg: 87
Sted: Herning
Hej henoch

Der er vist sket en fejl:) har vist ikke fået hele mit indlæg med.
Jeg havde faktisk skrevet, at jeg var uenig i begge synspunkter, men det kom så ikke med. Jeg er meget enig med dig i, at man ikke skal skelne så skarpt imellem gamle testamente og nye testamente angående brug af instrumenter. Og jeg er kæmpe fan af, at der skal være instrumenter på når jeg tilbeder Gud. For mig at se giver det ingen mening, at man lovsynger mere med hjertet når der ikke er musik på end når der er. Den holder simpelthen bare ikke.

Undskyld fejlen

Venlig hilsen Michael Nygaard

At leve Gud nær er min lykke

Til toppen 
#110329 - 23/04/2010 22:30 Svar: I Koralbogen [Re: kasperb]
Lutheraner
Bruger

Reg.: 23/04/2010
Indlæg: 73
Oprindeligt skrevet af: kasperb
Hvorfor i alverden skal der være et orgel i Folkekirken? Står der et eller andet sted, at der skal være et orgel i Folkekirken?

Det står i hvert fald ikke i Bibelen (så skulle vi jo synge til harpespil).

Men det står måske i Salmebogen, eller rettere koralbogen. For de fleste melodierne er skrevet til orgel, og da der skal synges salmer fra Salmebogen til højmessen, er det naturligt at man har et orgel. Der er vist også et kontor i kirkeministeriet der holder øje med den slags, og som nødigt ser at man tyr til nymodens ting som elektroniske orgler. Det kunne nogle menighedsråd ellers godt finde på, da det er væsentligt billigere.

Brugt på den rigtige måde synes jeg at orglet er et fantastisk instrument. I kombination med et typisk kirkerum er det nemlig godt at synge til, og meningen med sang og musik til gudstjenesten er vel netop at det skal være fællessang?

PS: Desværre er del af folkekirkens aktive kerne - af vidt forskellig teologisk observans - der har kanoniseret kirkeorglet. Og det er en skam, for budskabet er jo det vigtigste. Og det medfører, at organisten spiller svære stykker, mens kirkekoret, der udgør en trediedel af de fremmødte, svinger sig op på det høje c uden at andre har en chance for at følge med eller for den sags skyld høre, hvad der bliver sunget.

Til toppen 
#110330 - 23/04/2010 22:34 Re: Orgel i kirken [Re: Nygaard]
Lutheraner
Bruger

Reg.: 23/04/2010
Indlæg: 73
Oprindeligt skrevet af: Nygaard
Det lyder da meget fedt at de har valgt at gøre sådan..
Jeg mener nu at man godt kan synge med hjertet selvom der er musik

Ja. Og musik har den meget praktiske funktion, at man hele tiden bliver mindet om melodien...

Hvis man ikke vil høre musik til sine sange og salmer, er risikoen for at man glemmer melodien til stede griner

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær