Hej Alle
I aftes da jeg var på vej hjem fra en ven tænkte jeg over dette Francis Collins citat:
The laws of nature can never challenge the words of god, as he created them
Herefter slog det mig at det som fra videnskaben kan forekomme som voldsomme udfordringer mod guds ord tværtimod kan
øge vores forståelse af guds ord.
Lad mig forklare.
Gennem historien har nogle af de største konflikter mellem videnskaben og kristendommen faktisk ledt til en
bedre forståelse af guds ord.
Fx, da Gallilei i 1600-tallet opdagede at solen var centrum for vores solsystem, lød der et ramaskrig fra datidens kirkesamfund da der i bibelen står at jorden er centrum i universet. Da man senere i historien fandt ud af at det med solen faktisk var sandt, satte man sig ned og genovervejede tolkningen af dette skriftsted.
Nogle fandt ud af at en mere sandsynlig betydning af dette vers kunne være at grunden til at jorden var centrum i universet var at det var her gud placerede liv og mennesker, ikke på grund af den astronomiske placering.
Så hvad der i første omgang så ud til at være en videnskabelig kætterisk, og provokerende udtalelse endte med at blive anerkendt videnskabelig fakta og fremmede vores forståelse for guds ord.
Som Collins sagde:
The laws of nature can never challenge the word of god, as he created them
Det betyder at når videnskabsfolk opdager nye fakta omkring jorden, rummet, livet etc. (her mener jeg selvfølgelig solide opdagelser såsom kemiske reaktioner, tyngdekræften, biologiske mekanismer, etc.) som ser ud til at udfordre guds ord, må disse videnskabelige opdagelser veje tungere i vores vurdering af sandhed end vores umiddelbare tolkning af det udfordrede bibelvers da videnskaben bare redegører for fakta om hvordan verden og naturen som er guds skabning
(og derfor aldrig vil være i konflikt med hans ord) fungerer.
Så når vi lærer ting omkring universet som strider imod vores tolkning af guds ord, bør vi være henrykte da vi opdager at vi i vores tolkning har taget fejl og
(i og med vi nu ved hvordan verset ikke skulle tolkes) er kommet en smule nærmere på en sandere forståelse af verset.
Hvis nogen vil se Francis Collins seminar
http://www.youtube.com/watch?v=DjJAWuzno9Y&playnext_from=TL&videos=gJuJm0rK4sM Til dem af jer der ikke ved hvem han er, han en meget berømt kristen amerikansk videnskabsmand som blandt andet var lederen af projektet for kortlæggelsen af det menneskelige genom (HUGO) projektet. I 2009 blev han udnævnt af Obama til at være lederen af The national health institutes i USA.
Med venlig hilsen
Peter Gelardi