Hey jeg er en pige på snart 18 år. Jeg bor i en plejefamilie som jeg næsten har været i i 10 år nu. min mor bor i københavn og min storebror på snart 19 ligeså.. min far døede (d. 29 septenber 2008). Efter hans dødfald kom det frem at han havde sexmisbrugt mig.. det havde ikke noget med voldtægt at gøre, men han havde rørt mig forkerte steder en far aldrig må rører sine børn.. Jeg kan ikke finde ud af om jeg må eller kan tilgive ham.. Når jeg tænker på at jeg er sur på ham får jeg dårlig samvittighed.. Hvordan kunne Gud lade det ske for mig, Hvorfor er jeg ved at miste troen på Gud. Jeg har altid troet på ham Bedt til ham og bedt ham om en rigtig familie, og ikke mindst af alt KÆRLIGHED som jeg ALDRIG kan finde, jeg er ved at blive utålmodig.. men hvis du kan hjælpe mig med at finde svar så rigtig mange tak.. PIGEN MED DEN DÅRLIGE SAMVITTIGHED

Kære du!
Jeg synes ikke du skal få dårlig samvittighed over at du er sur når du tænker på din afdøde far. Jeg ville være enormt vred hvis jeg var i din situation. Det er en helt naturlig reaktion! Spørgsmålet er bare hvad du så gør med de følelser og hvad de får dig til at gøre. Her er det, at det med tilgivelsen kommer ind i billedet. Du spørger om du må og kan tilgive din far for det han har gjort imod dig.
Jeg tror det er vigtigt at du gør det, selvom jeg er klar over at det kan blive en rigtig svært. For det kan synes så meningsløst det han har gjort. Men den surhed, de negative følelser, du går med inden i dig selv, når du tænker på ham nu, kan vokse og blive til bitterhed/vrede, som kan få stor indvirkning på dit liv i det hele taget. Måske endda gøre det svært for dig at modtage noget godt fra andre.
Jesus understregede også selv tilgivelsens betydning, da han lærte sine disciple (Og dermed os som tror på ham) at bede Fadervor. Det gør han hvor han bl.a. lærer os at bede ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”. Dels handler det om, at når vi selv får tilgivelse for vores synd, gennem troen på ham, så må vi også være parate til selv at tilgive dem, som gør os ondt.
Men jeg er også overbevist om at Jesus ved hvor meget skade det kan gøre inden i os selv, når vi går og gemmer på vrede eller lign. følelser. Hvor meget det kan binde os og forhindre at vi lever det liv i frihed og glæde som han ønsker for os.
Så derfor må du prøve at tilgive din afdøde far. Måske må du gøre det flere gange, fordi det bliver ved med at dukke op i dine tanker. Bed Jesus om at hjælpe dig til at kunne tilgive og, måske kan det være til stor hjælp for dig, hvis du opsøger en moden og erfaren kristen, som kan hjælpe dig og støtte dig i det. Hvis du ikke selv kender nogen du har tillid til, der hvor du bor, så kan du få hjælp til at finde en via Jesusnet.dk, hvis du klikker på personlig kontakt på menu bjælken øverst på siden.

Så spørger du om hvordan Gud kunne lade dette ske. Det er bare et rigtig svært spørgsmål, som jeg kan faktisk godt forstå du stiller. For det er svært at forstå. Og jeg ved heller ikke om jeg kan give dig et svar du kan bruge til noget. Men ondskaben findes i verden pga. syndefaldet og siden er der sket meget ondskab og mørke ting mennesker imellem og i verden omkring os. Jeg er 100% sikker på at Gud har hørt alle dine bønner og at han lige så meget som du selv og måske endda mere ønsker at du må få lov at opleve at leve i en rigtig familie og opleve kærligheden. Men han har ikke skabt os mennesker som marionetdukker, hvor han så kan sidde og trække i nogle snore, så alle opfører sig ordentligt og kærligt. Vi vælger selv om vi vil det gode eller det onde, om vi vil vores eget eller andres bedste. Derfor er der så meget ondskab i verden, tæt på eller langt fra os. Så det at tro på Gud, det at være en kristen, betyder ikke nødvendigvis fravær af lidelse, smerte og nød i vores liv. Men han har lovet at han vil være med os igennem det alt sammen og give os kræfter til at møde det som er svært i vores liv. Nogle gange foregår det skridt for skrid.
Og så betyder det at vi tror på Jesus, at vi har et håb om et evigt liv et sted, på en ny jord, hvor der ikke findes nogen form for ondskab og smerte, og det er godt at huske på, når livet ind imellem er svært for os. At en dag – en dag - bliver alt anderledes. Indtil da handler det om, at vi forsat overøser Gud med alle vore tanker, bønner og lovprisning. Præcis det som vi har i vores hjerte, så vi på den måde bliver bevaret i troen på ham og får styrke til at leve med det som er godt i vores liv og det som er svært.
Må Gud velsigne dig rigt og styrke dig!
Kærlig hilsen
Susanne K