Jesus sammenfatter loven således, at vi skal elske Gug af hele vor styrke og vor nærste som sig selv.

Det følgende er måske et meget personligt spørgsmål, men:
Hvad gør man, når man kigger ind i et spejl, og IKKE ærligt kan sige, at man elsker den person, som kigger ud på en.

Man er ikke i stand til at elske sig selv. Man har ingen selvtillid og man føler sig som en total taber.

Hvordan skal man kunne lære at elske sig selv og komme til at tro, at Gud elsker en?

Hej Hippolyt
At elske Gud betyder vel at man skal, med hele sit hjerte, passe paa med hvad vi goer at det ikke paa nogen maade goer Gud ondt.
Man skal elske sin nabo og goere alt det man kan for ikke at goere ham/hende og hele hans/hendes familie ondt.
Og lisaadan skal man elske sig selv nok til at man ikke goer sig selv noget ondt. Man kan goere ondt mod sin helbred (rygning,drugs,alcohol)er kun faa af metoder at goere sig selv ondt. At blive afhaenging af noget er at goere ondt mod sig selv. Spoerg bare en alkoholik om han/hun elsker sig selv. Man maa/skal alligevel elske personen af hele sit hjerte og hjaelpe hvor man kan. Det er bare min mening om det skrifsted, og min mening betyder sjaelden ret meget.
MVH Bluerover1

Kære Hippolyt :=)

Det emne, som du tager op her, er et af de store emner på stort set enhver bibelskole. Der er en kæmpe undervisning i Bibelen, som dybest set handler om, at du kommer til at se dig selv, som Gud ser dig, nemlig som en højt elsket person.

Men jeg vil gerne give dig et par ord til at starte på:

1) Jesus døde for din skyld. Han valgte selv at sætte sit liv til for din skyld, og han gjorde det, fordi han så dig, og sagde, at det var værd at gå op på korset for din skyld! Om du så havde været det eneste menneske i verden, så ville Jesus gå op på korset for din skyld. Så meget elsker han dig.

2) Læs salme 139, og se hvordan Gud har skabt dig underfuldt. Den salme er et udtryk for, hvordan Gud ser dig. Læs den salme, og memoriser den.

3) I stedet for at se bagud, har du simpelthen brug for at se ind i Guds ord. Når du får skriftstederne ind på rygraden, så brug dem til at fortælle dine realiteter, at de skal rette ind efter Gud. Det var Gud som skabte verden, og ikke verden som skabte Gud.

4) Næste gang du kigger i spejlet (og i al fremtid ...), så tænk således: Foran mig står et menneske, som Gud elsker.

Meget mere er der at sige, men start her. Jeg skal huske dig i min aftenbøn. Gud er med dig i denne vigtige kamp, kære broder!

Hej Hippolyt

Du har ret, vi skal elske Gud og næsten som os selv af hele vores hjerte.
Sådan siger Guds hellige, ubønhørlige lov!

Vores problem - ikke kun dit, men alle menneskers problem! - er at det kan vi ikke.
Og vi kan ikke engang elske os selv fuldt og helt.

Du SKAL elske, men du kan ikke.
Intet menneske kan opfylde loven!

I salmen "Klynke og klage" skriver Grundtvig:

1.
Klynke og klage
nætter og dage
må hvem der vågner på afgrundens rand,
hører kun Loven
tordne fra oven:
Dø, eller gør, hvad en synder ej kan!

2
Sjunge og kvæde,
græde af glæde
må, hvem der hviler i Frelserens favn,
finder sig trøstet,
føler i brystet
nåde for nåde og bod for alt savn.

3
Smilende døje
trængsel og møje,
juble ved korset i Frelserens spor,
det efterhånden
lærer os Ånden,
skænker os forsmag af Himlen på jord.

Første vers handler således om loven, og vers 2 og 3 om evangeliet!
Så tak og lov for evangeliet, som lyder:
Du er elsket!

Det kristne liv har som udgangspunkt Guds nåde og barmhjertighed!
at således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.
Den, der tror på ham, dømmes ikke .. (Joh. 3,16f)

Hvis du tror, at Jesus taler sandt, har du allerede modtaget hans tilgivelse for din synd (= din manglende evne til at elske .. )

Jeg tror vi skal lade være med at se os i spejlet - at vi er bedre tjent med at opgive kampen for at få selvtillid og i stedet glæde os over, at Jesus elsker os ubetinget, uanset hvem vi er og hvordan vi er.

Ham kan vi have tillid til, han svigter ingen, som kommer til ham.

Tænk at han på sit kors har givet os sig selv til vor frelse!
Tænk at vi er velkomne til at overgive hele vores eget fallitbo til ham, og at han så tager imod os med åbne arme og tager bolig i os!

kristina

Hvor i bibelen står der at man skal elske sig selv? Jeg er interesseret i konkrete skriftsteder. Mig bekendt står der ingen steder, at man skal elske sig selv.

Der står en masse om at elske gud, Sandheden og at elske næsten, men sig selv...?

(matt 22,39)

Hej Peter - ja, ok!

- men jeg tænker selv lidt mere i retning af:

"Elsk din næste, som om han var dig selv" -
Måske er det det samme, måske ikke ..

kristina

Hej Sniksnak



Damn den var jeg vist selv ud om den der Nogle gange ser man ikke skoven for bare træer

Min pointe er dog, at sådan som jeg læser det andet bud, som Jesus nævner i samtalen med farisærerne, så handler det ikke så meget om den måde hvorpå selvhjælpslitteraturen og pop-psykologien siden midten af 70'erne, og siden de forskellige fremgangsteologiske rodskud, har fortolket den. Der er set med mine øjne intet "stå foran spejlet og se gud i dig selv" i det Jesus siger.

Det ord der er brugt for kærlighed når Jesus siger at man skal elske sin næste er agape, hvilket ifølge Strong's Concordance betyder en social og moralsk kærlighed. Agape er også blevet lignet med den kærlighed en forælder har for sine børn.

Det er altså en udadrettet kærlighed, der ikke handler så meget om at man har selvtillid, selvværd og føler sig som pot og pande med gud. Der er som jeg ser det en hårfin grænse som kan være svær at se her.

Nu har jeg selv kæmpet meget med mit selvværd da jeg var yngre, og jeg må indrømme, at man som hovedregel har brug for et "quick fix" når det gør ondt. Og derefter kan man så se på de dybere årsager. Men nogen gange er "quick fixet" bare også svaret.

Når dit hul i selvværdet skyldes uelskethed, så er der en banet vej, og det er at indtage den kærlighed som du mangler, og den kærlighed er der jo hos Gud. Altså: Jeg indtager den kærlighed som Gud har til mig, jeg lukker ikke længere af for den. Amen !

For al fremtid er det sådan, at der hvor jeg går, går der et menneske som er dybt elsket af Gud. Sådan er det bare !

Hej Sniksnak

Så du har ikke noget at tilføje til det jeg skrev om ordet agape fra det skriftsted du citerede?

Hej Rhamden

Nej, jeg kan som sådan ikke lige associere agape med budet om at elske sig selv og næsten. Det er ikke fordi jeg ikke siger, at det findes, men det vækker bare ikke lige nogen associationer hos mig.

mvh Peter

Hej Sniksnak



Ok. Hvis der dukker noget op i fremtiden vil jeg være meget interesseret i at høre hvad du tænker.

De af os der bruger extended version kan også pege på Siraks bog 14:

v1 Lykkelig den mand, der ikke forløber sig med sin mund
og ikke pines af sorg over synder.
v2 Lykkelig den, der ikke må fordømme sig selv,
og som ikke har mistet sit håb.
v3 Rigdom klæder ikke en påholdende mand;
hvad skal en nærig mand med penge?
v4 Den, der ikke under sig selv noget, samler til andre;
de vil leve overdådigt af hans rigdom.
v5 Kan den, der er ond mod sig selv, være god mod nogen?
Han får aldrig glæde af sine penge.
v6 Ingen er mere ond end den, der er nærig mod sig selv,
og netop det er gengæld for hans slethed.
v7 Gør han noget godt, gør han det af vanvare,
og til sidst afslører han sin slethed.
v8 Ond er manden med det misundelige blik,
han, som vender ansigtet bort i foragt for mennesker.
v9 Det griske øje mættes ikke af det tildelte,
den onde uretfærdighed udtørrer sjælen.
v10 Det onde øje er påholdende med brød
og savner det på sit eget bord.

v11 Min søn, gør det så godt for dig selv, som du kan,
og bring Herren offergaver på værdig vis.
v12 Husk, at døden ikke lader vente på sig,
og at du ikke er blevet underrettet om dødsrigets tidsfrist.
v13 Gør godt mod din ven, før du dør.
Ræk hånden ud og giv ham efter evne.
v14 Gå ikke glip af en glad dag,
og lad ikke din andel i et eftertragtet gode gå dig forbi.
v15 Du skal jo overlade frugten af din møje til en anden
og det, du har vundet ved dit slid, til fordeling ved lodkastning.
v16 Giv og tag, og nyd livet,
for i dødsriget findes ingen fornøjelser.
v17 Alle mennesker slides op som klæder,
for den ældgamle lov siger: »Du skal dø!«
v18 Som blade, der bryder frem på et løvrigt træ
– nogle falder af, andre folder sig ud –
sådan er slægten af kød og blod:
det ene slægtled uddør, det andet bliver til.
v19 Ethvert menneskeværk smuldrer og forsvinder,
og dets ophavsmand går bort sammen med det.

Good one Steffen

Hej Alle

Kom til at tænke på da jeg læste tråden; kan man overhovedet elske et andet menneske, hvis man ikke elsker sig selv. Der står i biblen at: "vi elsker fordi han elskede os først" 1. Johannesbrev 4,19.
Hvis man ikke elsker sig selv må det vel være fordi, man ikke kan mærke Guds kærlighed. Og så kan man heller ikke elske sin næste.
Altså som jeg ser det bliver man nødt til at elske sig selv for at kunne elske andre og anerkende, at andre (Især Gud) elsker en.

Michael Nygaard

Hvad med alle dem der ikke er kristne, i særdeleshed dem der slet ikke tror på at der findes en gud?

Der er da masser af mennesker der uden at have en oplevelse af gud i deres liv gør godt for både sig selv og andre. Men hvad tænker du?

Hej



Øhh godt spørgsmål

Tror måske at det kan forklares med udtrykket: uvejret beviser solskinnet. Alle mennesker er elsket af Gud. Der er ikke mange der er klar over det, men det gør dem ikke mindre elsket. Hvis Gud så en dag skulle holde op med at elske dem, ville de mærke det. så derfor kan man stadig godt sige, at de ikke kan elske uden, at han har elsket først.

Jeg ved ikke om den holder vand, men det er lige sådan jeg tænker det.