The False Prophet ch's 1-9, The False Prophet, ch's 10-17

En af de tanker, som Ellis Skolfield lufter i bind 2 (kapitel 10) af denne bog er, at jøderne i sig selv godt kan blive født på ny "uden Jesus" så at sige. Det baserer sig på, at Jesus siger til Nikodemus i Johannes 3:

v1 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. v2 Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« v3 Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« v4 Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« v5 Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. v6 Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. v7 Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. v8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«

v9 Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?« v10 Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? v11 Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd.

Det ser ud til, at denne nye fødsel skulle være at læse ud af Skriften, men dog havde lovlæreren Nikodemus ikke opdaget det, selvom det var så væsentligt. Og passagen indikerer jo også, at det var muligt for en jøde at blive "født på ny" inden Jesus.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at sætte fokus på, hvad det er at blive "født på ny", og hvad Skriften siger om det.

Jeg har modtaget en mail fra en god kammerat, som gør mig opmærksom på, at der er mere i sagen end som sådan. For der er også spørgsmålet om, hvad det er vi bliver født på ny til : The forgotten gospel (video).

Jesus og Johannes Døberen prædikede følgende evangelium:
matt 3: v1 I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: v2 »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!«
matt 4: v17 Fra da af begyndte Jesus at prædike: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!«

Dette er helt i tråd med fx Zakarias' bog 1:
v3 Du skal sige til folket: Dette siger Hærskarers Herre:
Vend om til mig!
siger Hærskarers Herre,
så vil jeg vende om til jer,
siger Hærskarers Herre.
v4 I må ikke være som jeres forfædre. Dem forkyndte de tidligere profeter for og sagde: »Dette siger Hærskarers Herre: Vend dog om fra jeres onde færd og jeres onde gerninger!« Men de hørte ikke og lyttede ikke til mig, siger Herren.
v5 Hvor er jeres forfædre?
Levede profeterne evigt?
v6 Men mine ord og mine bud, som jeg indskærpede mine tjenere, profeterne, de nåede jeres fædre, så de vendte om og sagde: »Hærskarers Herre har gjort sådan, som han havde planlagt at gøre mod os på grund af vores færd og vores gerninger.«

Der er altså tale om, at Jesus i starten prædikede et budskab om omvendelse, som også fandtes i Skriften. Når Jesus nu i Johannes-evangeliet siger således til Nikodemus:

Joh 3: v3 Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«

så tænker jeg, at det er det samme rige, nemlig himmeriget. Så jeg vil udvide min søgning til også at handle om, hvad der står om himmeriget i Skriften.

Hej P. (Undskyld den kortfattede tiltale - som kun skyldes at jeg vægrer mig lidt ved at kalde dig sniksnak! ;))

Mht. himmeriget - ja, vi er enige om, at det er Guds rige. Ordet himmeriget er kun anvendt i Matthæus-evangeliet, og bortset fra et enkelt udsagn af Døberen kun af Jesus selv.
http://old.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm

Vi er enige om, at det er det samme som Guds rige. Altså himlen!

Som jeg læser det er det ikke et eller andet geografisk sted, ovenover det blå deroppe - men en tilstand, i hvilken enhver, som er født på ny, allerede befinder sig, selv om den ikke er åbenbaret, eller i hvert fald kun glimtvis.

Om forløsningen i Kristus skriver Paulus i Kol. 1, 12-14:
Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset.
Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.

Altså i Kristus!
Og enhver som er døbt og tror på Ham, er i Kristus. I Guds rige!
Det er altså ikke kun fremtidsmusik, men her og nu!

Jesus siger i Joh. 3,3 i sin samtale med Nikodemus:
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«

Se også Titusbrevet 3,5-7:
Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig;
det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.«

Det er således Gud, der handler, det er Gud der "føder".
Og det gør han ved dåben, ved Ordet og ved Ånden.
Mennesket er den modtagende part.
Det er Ånden der griber ind og skaber tro på, at man er Guds barn, som er retfærdiggjort alene ved hans nåde.

Vi har ikke født os selv, men er blevet født ind i et nyt liv, som givet en ny orientering i vores forhold til Kristus - op til vor næste og til synden.

Men det betyder ikke, at det liv, som genfødslen skænker, er givet en gang for alle. Det nye liv i Kristus behøver åndelig føde (ved Ordet) ligesom vores krop behøver mad og drikke for ikke at visne og dø.

Romerbrevet 12,2: »Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes…«

og Efeserbrevet 4,22-24:
.. at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og at I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

Der findes ikke noget "inden Jesus" !
Jesus er Ordet, se Joh.1.1-5:
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
Han var i begyndelsen hos Gud.
Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys.
Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Og 1. Joh. 2,7-8:
Mine kære, det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer, men et gammelt, som I har haft fra begyndelsen; dette gamle bud er ordet, som I har hørt.
Og dog er det et nyt bud, jeg skriver til jer, det som er sandt i ham og i jer: mørket viger, og det sande lys skinner allerede.

Så Jesus er hovedpersonen i hele Bibelen, også i GT!
Men du har ret i, at der er mange, der ikke har opdaget det ..

kristina

Hej Kristina ! Tak for dit svar

Jamen, nu syntes jeg jo at det var sådan et sjovt navn, så ....


Ja, og der tænker jeg faktisk således: Jesu prædiken var så *almindelig*, at flere af evangelisterne åbenbart ikke engang har fundet det nødvendigt at skrive noget derom!

Jeg mener at man kan tage visse skriftsteder til indtægt for, at vi rent faktisk skal leve her på jorden! Fx: Hvorfor skal alle de døde genopstå? Hvis ikke for at leve med Jesus her på jorden? Så jeg kan godt forestille mig, at himmeriget er en fremtidig jordisk tilstand.

Ja, eller også er den nye fødsel som sådan ikke afhængig af personen Jesus. Det er normalt for os kristne at sige "Født på ny = tilgivet = kristen = frelst", men når man læser GT, fx Zakarias bog 3 om ypperstepræsten Josva, så var det muligt at slippe af med sin skyld, "uden at tro på Jesus" så at sige.

Jeg forstår godt forsoningslæren, og at Jesus er hovedhjørnestenen i denne, men spørgsmålet er egentlig, om det at blive født på ny hænger direkte sammen med at tro på Jesus / forsoningslæren. Måske handler den nye fødsel snarere om skriftsteder så som

Zak 1,3: Vend om til mig! siger Hærskarers Herre,så vil jeg vende om til jer,siger Hærskarers Herre.

Altså, at den afgørende handling er at vende helhjertet om til Gud og sætte ham på førstepladsen lige nu. Jeg spekulerer bare højt lige nu. Vil også godt sige, at jeg forventer, at der i nogle skriftsteder i Skriften skal tales decideret om en "fødsel", når nu Jesus bruger dette begreb således.

Iøvrigt tak for de mange skriftsteder i nye testamente. Det er godt at få repeteret hvor det nu er, tingene står!

.. ok, so be it: Hej P_sniksnak!


Ja, for vi har vi jo, både i GT og i NT, et herligt løfte om en ny himmel og en ny jord:

Es 65,17
Nu skaber jeg en ny himmel
og en ny jord;
det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes,
og ingen skal tænke på det.

- og Åb 21,1-2:
Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere.
Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom.

Om det så bliver en helt ny jord, eller en totalrenovering af den klode, vi har, er ikke til at vide -


For os, som lever nu og her, er jeg i hvert fald ikke i tvivl om, at vor frelse er afhængig af vor Herre Jesus Kristus, som siger (Joh. 14,6):

»Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.
Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

Inden inkarnationen, altså inden vor Herre lod sig føde ind i vores verden som Menneskesønnen, troede de frelste på Guds løfter om frelse, jfr. begyndelsen af Hebræerbrevet:

Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden.
Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord.

Så Kristus, Guds evige, uskabte søn, er og var og forbliver den faldne menneskeheds Herre og Frelser. Han som på Herrens dag skal komme igen, både som dommer og som forsvarsadvokat og dømme levende og døde:

"Ej mer du gruer for dommedag,
du ved, din dommer har ført din sag
og fra sig selv den vundet.”

kristina

Der står et par ledetråde i hebræerne 1,5.

2Sam 7,12.16: v12 Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. v13 Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. v14 Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag; v15 men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig. v16 Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.«

salme 2,7: v7 Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt: Han sagde til mig: »Du er min søn, jeg har født dig i dag.

Begge tekster kunne godt se ud til at handle om om Kong Salomo ... men der er også den mulighed, at Salomo var en fortype på Kristus !?

Strongs nummer 3205 yalad, føde. ca 200 forekomster i gt.

Jeg vil kigge skriftstederne igennem, og fortælle hvad jeg kommer frem til.

Jeg kan dog stadig være mystificeret over, at Jesus forundredes over at Nikodemus ikke forstod den nye fødsel.

Hej P_sniksnak -

Jeg tror ikke, at Jesus var spor forundret!

Han gennemskuede altid klart både sine tilhøreres motiver til at henvende sig til ham og deres forudsætninger for at forstå, hvad han sagde til dem.

Overalt i sin undervisning talte og svarede Jesus pædagogisk igangsættende, og han stillede mange spørgsmål, som han udmærket godt selv kendte svaret på.

Jeg har også lagt mærke til, at han tit svarede på noget andet, end det, han lige var blevet spurgt om!

kristina

Som en lille interessant detalje, nu hvor jeg gransker gamle testamente, vil jeg lige nævne, at jeg har fundet et forbillede på dåben i gamle testamente, lige ved siden af der, hvor Gud giver de 10 bud.

2 mosebog 19:
v14 Så kom Moses ned fra bjerget til folket; han helligede folket, og de vaskede deres klæder. v15 Og han sagde til dem: »Hold jer rede til i overmorgen; hold jer fra kvinder!«

Det er meget interessant, at helligelse foregår ved "en vaskelse". Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at dette er et skriftsted som var velkendt blandt jøderne på Jesu tid. Sikkert noget som blev læst op i synagogen relativt ofte. Og derfor kan jøderne ikke have været i tvivl om, hvad det var Johannes døberen gjorde, da han døbte folket: En vaskelse og helligelse ikke blot udenpå men helt igennem - sådan som det også er omtalt fx i 1 Peter 3,21.

(Ifølge en kammerat af mig, som har studeret dåben, skulle der være 5 forskellige slags dåb i gamle testamente, men dette er nu den første af slagsen som jeg støder på. Jeg ser frem til at finde de andre.)

Hej P_sniksnak -

- prøv f.ex. at læse 3. Mos. 14.

Det handler specifikt om renselse for spedalskhed, men kan overordnet læses som pegende frem til Kristus som den kommende frelser, som renser verden for al synd - til belæring om, hvornår noget er urent, og hvornår det er rent, som der står.

Se især vers 52-53 om blodet (> Jesu blod) og kildevandet (> dåbens vand .. ) og at han skal lade den levende fugl flyve ud af byen, ud i det fri - (billede på opstandelsen)

kristina

Hej P_sniksnak.

Jeg ved ikke, om jeg ville se det som et billede på dåben som sådan, når det kun handler om at vaske sit tøj.
Men et andet forbillede på dåben kunne være den spedalske syrer Na'aman, der af Elisa fik besked på at bade sig i Jordanfloden for at blive renset for sin spedalskhed. Det er vist 2. Kongebog 7, har ikke lige en bibel i nærheden.

Mht. tøjvask har vi Johannes' vision af den store hvide flok i Åbenbaringen 7 (vistnok), hvor det siges, at de har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Det kan man sige, at 2.Mos. 19 peger hen på.

Mvh. Anne.