Menu
Hvem er online
1 registrerede (Kristenliv) og 8 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7155 Tråde
116402 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#109893 - 15/03/2010 20:16 Om at elske sig selv
Hippolyt
Anonym


Kære alle!
Jeg er 30 år og jeg har en meget lav selvfølelse og selvtillid i det mindste på en måde. Jeg sidder fast i en kronisk depression som har varet i vel omkring 10-15 år. Den primære årsag er, at jeg er alene og ensom. Jeg savner kærlighed og sex. Fordi jeg konstant er blevet afvist af kvinder, så tvivler jeg på om Gud kan elske mig, når nu ingen kvinde kan. Jeg ser på mig selv som grim, fed og utiltrækkende. Jeg kører rundt i den samme skure og der er ingen vej ud. Jeg plages af min seksualitet og mit ønske om samtidig at ville leve i Guds kærlighed. Jeg elsker ikke mig selv. Jeg ved ikke, hvad folk mener, når de taler om kærlighed. Og den der ikke elsker kender ikke Gud og kan ikke frelses. Jeg misunder "de ikke-troende" som kaster sig ud i sex hele vejen omkring mig. Jeg længes efter nærhed og sex og jeg kan ikke få det. Selv når jeg er mest glad og i godt selvskab, sidder der en lille djævel og visker i mit øre, at jeg er alene og skal hjem til min kolde og ensome seng.

Bed for mig.

Til toppen 
#109999 - 23/03/2010 16:36 Re: Om at elske sig selv [Re: ]
Maijannes
Chatvært
Bruger

Reg.: 02/09/2002
Indlæg: 615
Sted: Kolding
Hejsa Hippolyt

Jeg har lige læst dit indlæg og er dybt berørt over det, fordi jeg selv har gået og kæmpet med det samme. Har også i mange år lidt af mindreværdskomplekser fordi ingen mand ville have mig, og jeg begyndte at spørge mig selv om jeg da virkelig var så afskyelig at ingen ville have mig, men har efterhånden, efter megen kamp, gråd og råb til Gud om hjælp, kommet dertil, at Gud stadigvæk elsker mig selvom ingen mand ser ud til at ville gøre det, og det vil jeg sige til dig: Gud elsker også dig, selvom du føler dig ensom og overset!! Dette her siger jeg også til mig selv fordi jeg stadig har brug for at blive mindet om det. I de perioder hvor jeg føler mig mest ensom er ved højtiderne som f. eks. den tilstundne påske, fordi de fleste ser ud til at vide hvad de skal og med hvem, men ikke jeg, og det kan godt være frustrerende indimellem, så jeg forstår dig så udmærket godt. Savnet af en at holde af, have sex med og ellers være sammen med er naturligt fordi vi mennesker jo er skabt til at være to, men sådan er virkeligheden bare ikke altid fordi vi lever i en falden verden, hvor der er ensomhed og frustrationer, men jeg har gentagne gange fundet trøst i at kunne komme til Jesus med det hele og råbe min frustration ud til ham, og gang på gang er jeg også blevet trøstet når jeg har haft det værst. Det gør mig så ondt at du er så ensom, især fordi jeg kender det selv, og håber og beder om at Gud vil gribe ind og hjælpe dig, måske får du ikke en kvinde i dit liv, men Gud er der for dig, og han vil ALDRIG svigte dig!!! Har du brug for at tale mere om det her kan vi godt skrive lidt sammmen om det, eller måske søge råd hos en fra JesusNet, de kan helt sikkert guide dig.

Mvh Maijannes

Jesus, blandt alle verdens røster, din er ene den som trøster!

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær