Menu
Hvem er online
1 registrerede (Kristenliv) og 8 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7155 Tråde
116402 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#109795 - 02/03/2010 13:02 Andre fora?
Peter-sniksnak
Bruger

Reg.: 26/10/2009
Indlæg: 482
Nu må I endelig ikke misforstå mig ... Jeg synes JesusNet er et spændende forum.

Men indimellem tænker jeg på, om jeg mon trætter jer med alle mine mange debatoplæg om ting i Bibelen. Jeg har en fornemmelse af, at jeg muligvis har en lærertjeneste, ihvertfald interesserer jeg mig virkelig meget for at forstå Bibelen, også sådan nærmest teologisk. Den eneste som rigtig ligner mig indtil nu, tror jeg er Jonas, som vist også har en lærertjeneste.

Men måske gør jeg bare jer andre trætte, og diskuterer emner, som I ikke synes er super-interessante.

Så derfor tænkte jeg, hvis nogen af jer kender til et forum, hvor de virkelige bibelvridere mødes, så ville det måske være noget for mig. Ikke fordi jeg ikke vil komme her, men jeg tror jeg godt kunne bruge nogle "medarbejdere" i mine bibelstudier.

Til toppen 
#109797 - 02/03/2010 14:05 Re: Andre fora? [Re: Peter-sniksnak]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej P

nej nej, du trætter i hvert fald ikke mig med dine indlæg om Bibelens beretninger.

Jeg er ikke så teologisk stærk, så derfor har der ikke været svar fra mig på dine ellers virkeligt interessante tråde. Det er ikke pga. at jeg synes, det er trættende - slet ikke! smil

Faktisk ville det også glæde mig, hvis der var flere svar og kommentarer til dine oplæg. For så kunne også jeg lære noget af det.

Mvh. tau smil

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#109800 - 02/03/2010 16:55 Re: Andre fora? [Re: Peter-sniksnak]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej P - -

- jeg er rigtig meget ked af, hvis du har fået en fornemmelse af, at der ikke rigtig er nogen, der gider læse og kommentere dine indlæg, for Bibel-tolkning er i høj grad hvad Café Thomas er beregnet til!

Jeg har det ligesom du, jeg kan ikke få nok af at grunde over teksterne!

Som der står i Davids Salme 119:
Lær mig dine love,
giv mig indsigt i dine forordningers vej,
så jeg kan grunde over dine undere.
Min sjæl er plaget af bekymring,
rejs mig efter dit ord!
Hold falskheds vej borte fra mig,
og giv mig i nåde din lov!


Vi har brug for at fordybe os og for at bede Gud om indsigt, og det kan være en stor hjælp af have IRL medvandrere med på vejen.

Så jeg håber du har en god præst og lærer, og er med i en eller flere Bibelkredse.

Ellers prøv denne mulighed: http://jesusnet.dk/index.php?special_id=57
(altså ikke i stedet for Café Thomas, men foruden! smil )

Jeg har forresten lige i LM's blad Budskabet læst en artikel af Mads Hessellund om bogen "Medvandring" af Ole-Magnus Olafsrud m.fl., som måske kan give inspiration til flere gode kontakter, så vi ikke skal sidde alene med næsen i hver vores Bibel.

Bogen indeholder konkrete råd, og Mads Hessellund skrev i sin artikel, at man er velkommen til at kontakte ham på mads@imu.dk og høre nærmere.

Medvandring er at to eller evt. flere personer vælger at mødes regelmæssigt for at snakke om troen og livets store og små spørgsmål og for at dele liv, erfaringer, sorger og glæder med hinanden.

kristina


Ændret af kristina (03/03/2010 15:12)

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#109803 - 03/03/2010 14:39 Re: Andre fora? [Re: kristina]
Peter-sniksnak
Bruger

Reg.: 26/10/2009
Indlæg: 482
Tak for jeres svar og pm. smil Meget opmuntrende.

Jamen, det kan da være jeg skal undersøge mulighederne noget mere.

Til toppen 
#110064 - 28/03/2010 09:09 Re: Andre fora? [Re: Peter-sniksnak]
Rhamden
Bruger

Reg.: 13/03/2010
Indlæg: 28
Hej Sniksnak

Du er aktiv, det må man give dig blinke

Det som gør det svært for mig at lægge øjne til dine indlæg er at du som personlig interesse i din profil har skrevet manipulation og at du nu som du skriver i indledningen til denne tråd at du betragter dig selv som havende en lærertjeneste. Det er to "kvaliteter" jeg mener ikke går særligt godt sammen, men sådan er vi jo forskellige.

Med venlig hilsen smil

- "Hvis man gerne vil tro, så er virkeligheden kun en sekundær (oftest irrelevant) kilde til viden."

Til toppen 
#110075 - 28/03/2010 15:44 Re: Andre fora? [Re: Peter-sniksnak]
Sammy
Bruger

Reg.: 24/09/2007
Indlæg: 573
Sted: København

Hej P:o)

Jeg synes da, at du har et par interessante indlæg nu og da, især de hvor du forsøger at forholde dig "jødisk" til tingene;o)..

Grunden til, at jeg ikke selv deltager vanvittig aktivt herinde, er at jeg har travlt med studier og et par projekter, så jeg er altid lidt forsigtig med at hoppe ind i en diskussion, for jeg er ikke altid sikker på, at jeg kan følge den til dørs.. Og er der noget jeg hader, så er det at begynde på noget, som jeg ikke kan gøre færdig:o)

Jeg er langt mere aktiv andre steder, som f.eks. min blog, men jeg kommer nok til at være mere aktiv herinde engang hen over sommeren.. Måske:o)..

Mvh

Til toppen 
#110175 - 08/04/2010 14:17 Re: Andre fora? [Re: Sammy]
Peter-sniksnak
Bruger

Reg.: 26/10/2009
Indlæg: 482
tak tak.

Jeg er et menneske som har flere facetter.

Når jeg i mine personlige interesser har skrevet, at jeg interesserer mig for manipulation, så er det på baggrund af min personlige historie. Efter at have fået en røvtur på første klasse gennem en af nutidens sekter, har jeg fundet ud af, at lederen benyttede sig af ganske almindelige manipulationsteknikker til at køre rundt med folk. Dette har ført mig til at interessere mig meget for, hvad manipulation går ud på, hvad teknikkerne er m.v. Det er en stor fritidsinteresse for mig. Og så er det jo også meget rart at vide noget om, når jeg en gang imellem har kontakt med medlemmerne fra den manipulerende sekt, for der går simpelthen ikke en eneste samtale med dem uden at en eller flere af teknikkerne anvendes. Og endelig må man sige, at der er meget social underholdning i at kunne køre lidt rundt med andre mennesker. Så det er også et virkemiddel til at få et bedre socialt liv.

At have en lærertjeneste tror jeg handler mest om det der med at kunne dele Bibelen op på den rigtige måde. Jeg kan heller ikke sige med sikkerhed at jeg har sådan en tjeneste, men det ville nok være muligt for mig en dag at undervise i Bibelen, hvis der skulle være et behov for det.

Jeg må sige, at jeg ved egentlig ikke, hvordan min store interesse for jøderne er opstået, men jeg er da ikke i tvivl om, at de har en helt speciel plads i Guds vilje. Og jødedommen er jo så indvævet med Gud og hans Ord, så det er interessant i sig selv at kende jøder.

jeg vil iøvrigt godt anbefale denne andagt, som handler om hvad det vil sige at gøre retfærdige gerninger:
http://www.mirrorministries.org/devotionals/topics/righteousness/004/

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær