Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal få begyndt, hvor jeg skal begynde og slutte, men forsøger nu alligevel....

Jeg er en 46 årig kvinde som har været personlig kristen i snart 26 år, og alligevel kæmper jeg med noget som mange sikkert/måske kan nikke genkendende til.
Før min omvendelse i 1984 havde jeg kærester som jeg også gik i seng med som den naturligste ting i verden, men efter omvendelsen ønsker jeg jo selvsagt at leve efter Guds anordning på det område. Det skal lige siges at jeg er vokset op i et ikke-troende hjem.
Så er der bare sket det at jeg har været single i mange år, og for nogle år siden forsøgte jeg selv at komme ud af den situation ved at søge efter en kæreste på internettet, da jeg aldrig traf nogen der ville have mig. Efterhånden som årene gik blev jeg mere og mere desperat, flov og skamfuld over min situation, og så søgte jeg på nettet og fandt også sammen med en fyr som jeg kom sammen med i 3 mdr. Problemet var bare, at selvom han var kristen ville han ikke vente med sex til ægteskabet, og desperat som jeg var prøvede jeg om ikke jeg kunne få ham til at indse det fornuftige i at vente, men nej, resultatet blev bare, at jeg flyttede mine grænser så langt at jeg ikke kunne mere og måtte bryde forholdet, også fordi jeg godt vidste at det ikke havde Guds fred og velsignelse. Da jeg allerede i skoletiden blev mobbet og trøstespiste en del har jeg også gjort det i perioder i mit voksenliv, men efter forholdet til denne her fyr har jeg åbenbart også fået en form for sexafhængighed. Jeg kan ikke altid lade være med at fantasere om sex og det fører som regel ud i selvtilfredsstillelse, og så føler jeg utrolig stor lede ved mig selv og selvfordømmelse. Det sker også nogle gange hvis jeg ikke kan falde i søvn og prøver så at køre mig træt på den måde. Nogle gange sker det også i ren og skær kedsomhed fordi jeg går meget alene herhjemme hos mig selv i dagligdagen. Det skal dog lige siges at jeg aldrig kigger porno eller lign. hvorken i TV eller på nettet. Jeg kan åbenbart ikke få brudt den tendens selvom jeg gerne vil, det er vel også en form for "trøstespisning"? Jeg orker ikke denne kamp mod det her mere og aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Har bedt så mange gange om at Gud ville sætte mig fri, men gang på gang falder jeg i, hvilket også medfører at jeg føler mig uren og beskidt, og kan godt forstå hvis ingen mand vil have mig nu. Hvorfor griber Gud ikke ind og sætter mig fri? Hvad gør jeg? Jeg er førtidspensionist og har ikke så mange penge til at gå til psykolog, findes der andre muligheder?

Mvh Makri

Kære Makri!
Det er dejligt, at møde vidnesbyrdet fra mennesker, som ikke er vokset op i kristne hjem om, at de har fundet Jesus. Det er altid et under, når Jesus leder os til sig, uanset om vi har mødt det fra barnsben eller ikke. Så tak for dette vidnesbyrd.

Det er også sådan, at uanset hvilken vej, vi er blevet ledt til Jesus ad, så får vi vore kampe. De er ikke ens, men djævelen frister os altid for, at tage glæden ved frelsen fra os. Kan han få os til at opgive livet med Jesus, eller bare lade hånt om, at leve i efterfølgelse af Jesus, har han vundet et skridt på vejen til, at rive os bort fra Jesus. Derfor glæder det, at du skriver, at du ønsker at dit liv skal være et liv i efterfølgelse af Jesus.

Jeg regner med, at du er med i en menighed, et kristent fællesskab. Derfor spekulerer jeg på, om der ikke skulle være en erfaren kristen (helst en kvinde) som du kunne tale med og bede sammen med. Er dette ikke tilfældet, kan du via siden lokal kontakt eller personlig rådgivning her på JeususNet finde hjælp til, at komme videre.

Jeg ved ikke, hvorfor du er førtidspensionist og dermed hvilke muligheder du har. Har du mulighed for det, vil det være rigtig godt for dig selv, at du kommer ud, og får frisk luft hver dag i en time eller to. Hvis du tager middagssøvn, så øv dig i, at du kun gør det kort, måske blot et kvarter. Når du går i seng om aftenen, så tag en bog med i seng. Med andre ord, prøv, om du kan få dig nogle vaner, der hjælper dig til naturlig træthed, og til, at du til, at du foretager dig noget, som både er konstruktivt, og hjælper dig med, at slappe af, indtil du falder i søvn.

Sidst har jeg også lyst til, at sige til dig. At hvis du en dag indleder et forhold igen, så accepter ikke en mand, der ikke respekterer dig. Gør han det ikke i dag, gør han det heller ikke senere. En mand, der ikke nu vil arbejde sammen med dig for, at leve i efterfølgelse af Jesus, vil det heller ikke senere.

Med bøn og, at Jesus må følge dig
Jørgen Bloch