ovenpå en interessant debat i Nægter at yde tilgivelse?

har jeg fundet følgende sætning frem: galater 4,19:
v19 Mine børn, som jeg igen må føde med smerte, indtil Kristus har fået skikkelse i jer!

Jeg ved godt, at det nu kan tage sig ud, som om jeg er ude på at være til trætte. Men det er nu egentlig ikke mit ærinde. Jeg ved godt at diskussioner om dåbssyn er en af de gamle slidere blandt kristi legeme, og det er som regel noget de fleste har en meget afgjort holdning til.

(dette skyldes nok også ofte, at den enkelte dåb betragtes som indmeldelse i et bestemt kirkesamfund, og at der derfor selvfølgelig kun kan være tale om en dåb).

Nå men emnet er: Når nu Paulus taler om, at han må føde børnene igen med smerte, så er dette vel helt klart ikke i tråd med, at man bliver født på ny kun gennem dåben. For så ville der jo blot stå, "mine børn som jeg må døbe igen", og det er vel ikke grundlag for nogen "smerte".

Når jeg synes det er interessant, så er det også fordi jeg igennem min kristne vandring indtil nu er blevet døbt 4-5 gange, og mindst en gang har jeg oplevet en tilskyndelse til det. Og det er altså ikke fordi jeg har meldt mig ind i 4-5 kirkesamfund, men jeg oplever, at det har været en del af den proces, at Kristus vinder skikkelse i mig, om jeg så må sige.

Måske et overset emne i debatten generelt?

Hej P_sniksnak

Jeg er blevet døbt én gang og mener også at det er antallet af dåb der er nødvendigt.

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvordan en dåb mere skulle hjælpe dig tættere på Jesus. Jeg syntes ikke det er et problem at fejre, hvis man når milepæle i sit liv i forhold til ens tro. Men fejre det ved at blive gendøbt, tror jeg ikke er nogen god ide. Gud har jo lavet en pagt med dig i dåben. Det er som om man ikke stoler på Gud, hvis man bliver nødt til at blive døbt igen.

Michael