Hej!

Jeg har en glædelig nyhed til alle dem, som frygter at dø. Gud har vundet over Djævelen og hvis vi bare holder os meget tæt til Jesus, og bekender ham som vores eneste frelser og redningsmand, så bør vi ikke frygte, endda ikke for at dø.

Søg Jesus medens han findes, for hvis du ikke ønsker at have noget med ham at gøre, så vil han heller ikke kendes ved dig over for sin far Gud. Og der er noget, der hedder Helvede. Dette er en meget uhyggelig realitet. Jeg bliver meget bedrøvet og nærmest skrækslagen ved at tænke på, at Helvedet er ensbetydende med evig pine og et sted borte fra Gud.

Du kan ikke bekæmpe en fjende, du frygter, men Guds søn Jesus blev et dødeligt menneske for at redde os fra frygten for døden.

I Bibelen står der bl.a. følgende: ... for at han (Jesus) ved sin død skulle gøre ham magtesløs, der har dødens vælde, nemlig Djævelen, og udfri alle dem, som af frygt for døden hele deres liv havde levet i trældom (Hebr. 2 v. 14b-15).

Jesus har vundet krigen og besejret døden.

God påske!

M.v.h. MDA

Kære MDA, og Café.
Forleden var jeg til en studiekreds om troen, hvor en af vores søstre talte over den overskrift : Jeg dør ikke - jeg går ind til Livet.

Er det ikke smukt ?
Det er titlen på en bog: Jag dör inte - jag träder in i livet. Af Wilfrid Stinissen, svensk ordenspræst.

Jeg vil gerne give Jer nogle opbyggelige ord med på vejen:

Døden som afslutning er forfærdelig, men døden som kærlighedens skole, hvor vi lærer at elske, med døden som porten til Himlen....det er noget andet!
Døden i sig selv har ingen magt, men Kristus har - han har nøglerne til dødsriget. (ÅB.1,18)

Jordelivet er dødens venteværelse, så lad os leve med alle vore kræfter.

Den hellige Frans af Assissi: Døden er min søster.

Vi går igennem Kristus ind til Treenighedens liv: ROM.4,7 + KOL.1,16 + MATT.11,28 + JOH.6,44 + 12,32 + 21,4.

Den hellige Theresa af Lisieux: Det bliver lettere at dø, hvis vi ved det er Ham som kalder.
(Theresa var karmelit-søster og blev 24 år)

+ LUK.12,40 Guds skaberværk fuldendes når vi dør.

Jesus kommer 3 gange: I Dåben, i Eukaristien, og ved døden hvor Han henter os.

Døden er bryllupsfesten.

I døden fjernes alle grænser, vi forenes som ét legeme med Kristus som hovede.
EF.1,10.

Døden både adskiller og forener..

Så længe vil lever, kan vi ikke helt forenes med Kristi død.

Vi går ikke ind til den evige hvile, men til at hjælpe Kristus med at inspirere mennesker til at tro.

Når et menneske dør..når jeg dør..se, at ordet dør, også betyder (en) dør, dvs. en indgang - til Livet.



mange kærlige hilsener
søster B

---

Døden både adskiller og forener..

Så længe vil lever, kan vi ikke helt forenes med Kristi død.

---

Vi går ikke ind til den evige hvile, men til at hjælpe Kristus med at inspirere mennesker til at tro

.Kære Søster B!
Jeg har lidt svært ved helt at følge din tankegang her i disse tre citater, i sær det med rødt.... Har du mulighed for at uddybe det lidt nærmere?

Kære Kirkemus

Mine ord var umiddelbart også rettet mod de kristne, fordi jeg netop vidste, at det var indforståede ord. Derfor den manglende indføring/forklaring.

Jeg dør ikke jeg går ind til Livet, - betyder i sin enkelhed, at døden ikke er en endelig afslutning, men derimod en dør til det Liv vi er skabt til, nemlig det evige, gode Liv hos Gud.

Selv for os der tror på det kristne Budskab, kan døden ses som noget afsluttende, noget vi frygter og ikke vil forholde os til. Derfor kan det være godt at blive mindet om, at døden IKKE er noget endeligt! At Kristus har vundet sejren til os, og at vi med Ham skal genopstå til et evigt Liv hos Gud.

Jeg vil meget gerne forklare eller prøve at sige det på en anden måde, hvis du stadig ikke forstår en dyt.


Glædelig Påske
søster B

Kære Ært

Jeg vil meget gerne forklare, jeg starter med det i rødt:

Vi går ikke ind til den evige hvile, men til at hjælpe Kristus med at inspirere mennesker til at tro.
Her er det Kirkens tradition som siger, at vi går ind til Himlen, hvor vi (indtil Kristi 2. komme) dér kan hjælpe via forbøn for mennesker på jorden. Det hænger sammen med katolsk definition af "de Helliges Samfund", som består af alle Guds troende, både her på jorden og i Himlen og i skærsilden.


2) Døden både adskiller og forener.
Det betyder, at døden adskiller den der dør fra dem på jorden, fordi de fysisk ikke mere har kontakt. Men åndeligt har de, og deroppe (Himlen) forenes den som døde nu med de som er der. Så man adskilles fra dem på jorden, men forenes med dem i Himlen. Det er derfor ikke KUN en adskillelse, når nogen dør.


3) Så længe vi lever, kan vi ikke helt forenes med Kristi død.
Det betyder, at den opstandelse vi har med Ham, i Ham, den får vi først når vi dør (med Ham). For altså, vi skal leve som Han også levede, vil skal også følge Ham i døden..og endelig, opstå som Ham. Det er først fuldbragt (uden yderligere sammenligning i øvrigt) når vi dør.

Forstår du ?


mkh søster B

Kære Søster B!
Jeg forstår og er enig med dig i det, du siger som punkt to og tre; men jeg er ret uforstående med hensyn til det, som du skriver i din første forklaring.

---

Jeg vil meget gerne forklare, jeg starter med det i rødt:Vi går ikke ind til den evige hvile, men til at hjælpe Kristus med at inspirere mennesker til at tro.
Her er det Kirkens tradition som siger, at vi går ind til Himlen, hvor vi (indtil Kristi 2. komme) dér kan hjælpe via forbøn for mennesker på jorden. Det hænger sammen med katolsk definition af "de Helliges Samfund", som består af alle Guds troende, både her på jorden og i Himlen og i skærsilden.

---

Jeg ved ikke, hvor der står noget om, at Kristus har brug for vores hjælp, når først vi er i Himlen.... ?
Og så er jeg altså meget i tvivl om det bibelske belæg for det med skærsilden.... ?

Men det vidunderlige i , at vi har del i Kristi opstandelse med Ham, det kan vi ikke blive uenige om.
Rigtig glædelig påske

Hej igen Ært

Skærsilden har Bibelsk grund i et par skriftsteder, som taler om en renselse. Jeg kan ikke huske hvor, men det er i et par af apostelbrevene..mener jeg. Jeg har sat søsteren (hende med oplægget) på sagen.

Ellers har denne lære grund i Kirkens tradition.

Kristus har ikke brug for vores hjælp, siger du.
Ikke i Jeres forståelse måske, men i vores. Vi mennesker har brug for hinandens hjælp, og hvad vil man hellere end at hjælpe sine kære ? Derfor synes vi, det er helt naturligt, at de i Himlen kan hjælpe dem på jorden. De kan bede for at mennesker på jorden må komme til tro. Det er smukt, synes jeg.

Du behøver ikke tro, at så bruger vi slet ikke Helligånden osv. Det gør vi. Ingen er ude på at erstatte Ham, hvilket også er helt umuligt. Ingen siger at forbønnen fra Himlen overhovedet er på niveau med Hans virke.
Sagen er slet heller ikke dén.
Sagen er, at de Helliges Samfund fungerer således, at det inkluderer de levende på jorden, de levende i skærsilden, og de levende i Himlen.


Du behøver ikke erklære dig enig.
Jeg håber bare, at jeg har gjort forståeligt, hvad det går ud på ??


Glædelig Påske.
søster B

Det samme til dig!
Og alle på JESUS-NET: GLÆDELIG PÅSKE !
HAN ER SANDELIG OPSTANDEN !

Ja, vi går ind til livet, men som vi "siger" i min kirke, at vi bliver forfremmet. HALLELUJA!!!!!

Vi har intet at frygte ved døden, for vi døde jo i dåben. Den eneste frygt vi må have er æres frygten. At ære Ham som har alt liv og kan give og tage det.

Jeg kan godt forstå dem som ikke tager imod Jesus, at de frygter, men tager man imod Hans nåde, så svigter Han IKKE:

K.h.
Kim

Kære café

men selvom vi er klar over, at vi skal opstå til Livet, gå ind til Livet, så synes jeg ikke man skal fortrænge, eller fornægte, at mange nok vil føle stor angst i sin dødstime.
Døden er så speciel, fordi man ikke kan "øve sig", man kan ikke gøre dø sammen med andre, og man kan ikke vende om og fortryde.

Jesus havde også angst da Han var i sine sidste timer. Han svedte blod (LUK 22:44) for vores skyld, Han var bange og følte sig helt alene i det der skulle overgå Ham.

At svede blod, betyder at man har meget stærk (døds)angst, fx. ses det af og til hos personer som netop skal henrettes i den Elektriske Stol.

Ud fra dét ser vi, at dødsangst hverken er unaturligt, eller noget vi skal skamme os over, eller benægte eksistensen af, hos kristne mennesker. Man er ikke mindre troende, hvis man frygter selve det at dø.!
Jesus ved præcis hvordan vi har det, Han har jo selv været der.

Glædelig Påske
søster B

Du har ret, at man kan ikke sige at ikke troende frygter døden mere end troende, men det var sadt lidt på spidsen.

Jeg har nu snakket med alle dem, som kommer i mit hjem (menighed), som lå og vidste, at nu skulle de snart her fra. De var alle ganske afklaret og man kunne se i deres øjne, at de glæde og var yderst afslappet over at skulle være sammen med Herren. De var sikker på, at Jesus stod og ventede på dem, p.g.a. at Han ALDRIG svigter. De havde et så afklaret forhold, at de var helt trygge.

At Jesus svedte blod, kan efter hvad jeg har hørt fra nogen inden for området, være noget som physisk syge kan gøre, men det er som sagt noget jeg ikke selv har nogen viden om.

Glædelig påske

Kim

Kære Steincke

Jeg tror gerne, at nogen mennesker er helt rolige når de skal dø, og klart ved, at de netop går ind til Livet.
Det er bare ikke alle der har det sådan, og det har ikke noget med åndelighedsniveau at gøre.
Jesus svedte som sagt blod i sin dødstime, og det var IKKE fordi Han var psykisk syg, men fordi Han simpelthen var angst!
At Han så alligevel havde tillid til Gud er jo sandt, men angsten mærkede Han altså også. Derfor skal vi også vide, at det er okay når/hvis vi mærker den.

mkh søster B

Kære Søster B

Vi kan godt være enige om, at man mærker usikkerheden (gør det selv nogle gange), og jeg mener heller ikke det har noget med åndeligheds niveau at gøre, men tilgengæld om visheden.

Vi læser mange steder i Biblen, at Jesus siger "Frygt ikke". Han vil stå ved vores sid og hjælpe/frelse os. Vi læser at Han er trofast, selv når vi fejler. Spørgsmålet er så, hvad vi frygter, når Jesus siger at Han er med os, når vi kommer til Ham, så hvem kan være imod os. Ja, ham der er imod os, har tabt, så der er faktisk kun sejr i Jesus tilbage.

Hebr. 11,1 siger at tro er fast tillid. Hvis vi har tro og det er som et sennepsfrø, så har vi jo ikke noget at være bange for, med mindre vi bliver lokket til at tro der sker noget forfærdeligt, som er et af de våben satan prøver at ligge ind i vores tanker, med de berømte 4 ord :"Kan det nu passe...". Får han slået tvivl om, at Gud måske vil vende os ryggen, så får vi en masse selv udløsende idéer om hvor galt det måske går og vi føler utryg i det. Ikke sagt at det er p.g.a. at vi har en god eller mindre god tro, men fakta er, at satan prøver på alle måder, at få os væk fra Gud igen, så hvis vi har en stærk tro, vil satan bruge flere krafter og omvendt.

Jeg mener ikke at Jesus var physisk syg, men lige som Han som nyfødt, var flytning, så var det en del af at frelsen også omfattede de physiske syge.

At vi mærke utrygheden omkring det at dø, er ikke godt, men det er naturligt p.g.a. at vi bliver angrebet, for at blive lokket væk fra Gud af satan. Det er jo den allersidste chance satan har for at få os væk fra Gud, det er at vi tvivler (mistro), for har vi troen på Jesus, når vi går her fra, så har Satan tabt og han kan aldrig i evighed fjerne det menneske fra Gud, ved lokke med de 4 ord.

K.h.
Kim

Kære Ært

her kommer så de 2 skriftsteder som Kirken mener, taler om skærsilden:

1.korinterbrev 3:15 men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.

og 1 Peter 1:7. for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.

Desuden er læren om skærsilden også bygget på den bibelske tradition med at bede for de afdøde: 2.makabæerbog 12:44. For hvis ikke Judas forventede, at de faldne skulle opstå, havde det været overflødigt og tåbeligt at bede for de døde;

(jeg ved godt at dette står i GT, den gamle pagt.) Jeg gengiver blot hvad Kirken lærer, for at svare på dit spørgsmål.

Om selve frelsen siger søsteren som jeg har talt med:
En ting er sikkert Gud frelser os ikke uden os, vi skal give et svar når vi har forstået . Det kan vi være enige om ?

mkh søster B