Hej

Jeg har længe spekuleret på, hvordan Matthæusevangeliet kapitel 20 vers 26-28 skal tolkes. Jeg citerer lige versene:

"(26) Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, (27) og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, (28) ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange."

Skal det forstås på den måde, at det at være andres tjener, kan være noget så basalt som at hjælpe andre folk i sin hverdag, eller er det mere noget i stil med, at sætte andres behov før sine egne?

At være tjener eller træl er at sætte ens egne behov og person til side til fordel for en anden.

Ole

Efter min mening handler passagen om modsætningen til at få magt. Folk bliver vrede, når andre har magt over dem, og det mønster ser jeg også i de andre disciples reaktion.

Jeg synes nogenlunde jeg kan forstå den der med at være tjener. En tjener er en som folk normalt kan lide, og som ikke giver problemer.

Jeg synes det er sværere med den med at være træl. Om det skal hænge sammen med at han giver sit liv, ja så er det dog en meget høj pris.

Jeg vil næsten sige, så høj en pris er der ingen som i sig selv kan betale, det må blive på Guds nåde at man bliver i stand til sådan noget.

Jeg forstår passagen som at give afkald på stolthed, og at vi mennesker ikke skal være for store til at gøre os små og ydmyge og tjene andre uanset verdslige positioner.

Uanset om du er konge eller fattig så dør du og bliver begravet, for af jord er du kommet, og af jord skal du forgå.

Grundlæggende handler denne her passage om at være gode eksempler for hinanden og vise kærlighed og ydmyghed overfor hinanden, for ingen er stor undtagen vore fader i himlen nemlig gud.

Hej Assyrianlion m.fl.

Ja - enig!
Og tænk at Kristus selv har ydmyget sig, har bøjet sig så dybt ned til os, at han lod sig føde som det allermest hjælpeløse og sårbare: et lille barn i en krybbe.

Beretningen i Joh 13,4-7 om fodvaskningen er også tankevækkende:

.. så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig.
Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig.
Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?«
Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.«

... det må have været en grænseoverskridende oplevelse for disciplene, at deres Herre, han som har al magt i himlen og på jorden, påtog sig det arbejde, der dengang blev anset for at være så beskidt, at det ellers kun blev udført af de allernederste slaver ...

.. nogle af de sidste blive de første, og nogle af de første de sidste, siger Jesus i Luk. 13.

Men hvis der i den anledning bliver kamp om de bageste rækker i kirken - hvis man gerne vil demonstrere sin kolossale ydmyghed - - ja så står det nok stadig lige galt til med os "fromme" - og så kunne jeg godt forestille mig, at vi, de bageste, får lov til at blive ved med at sidde bagest ..

Hebr. 4,12: For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.

Hjertets tanker? ... ja .. vi skal forsøge at tænke med hjertet, og føle med forstanden .
Bare jeg kunne huske, hvor jeg læste den sentens ..

Hav en velsignet weekend, alle jer i nettet her!

kristina

Endnu en fin beretning og illustration

Tak for det Kristina

Fortsat god weekend

K.H Assyrianlion din bror

Jeg kom også tænkte på den beretning om hvor Jesus fortæller sine discipler om at hvis man bliver inviteret til bryllup, så husk da at sidde bagest så familien kommer og invitere vedkommende forrest, så alle kan se det selskabet.

Jeg håber at du forstår hvilken lignelse jeg taler om

Ja, netop, det er Luk 14,10-14, vi har oppe og vende her:

.. når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn.

For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

Og til ham, der havde indbudt ham, sagde Jesus: »Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld.

Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde.
Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld.

Her ser vi tydeligt, at gaver og indbydelser ikke skal være en slags "noget-for-noget" som vi tit ser det i vores sociale liv med hinanden - at "den ene tjeneste er den anden værd".

Den form for gaver er jo egentlig slet ikke rigtige gaver, men en form for byttehandel.

Gud giver os alt-for-intet, han lægger det evige liv og alle sine rige gaver i vores tomme og urene hænder.

På samme måde skal vi også bestræbe os på at give hinanden alt for intet - uden at forvente noget til gengæld!

Det kan godt være svært en gang imellem ..

kristina

Lige præcis Kristina

AMEN for dens sande budskab.