Jeg er 25 år, gift på 7. år og vi har sammen 3 børn. Jeg arbejder ved siden af mine studier for at vi kan få økonomien til at køre rundt og min mand gør ikke. Det vil sige han skulle gå i skole men han kommer aldrig afsted. Min mand har været soldat og fået nogle psykiske mén og hare modtaget hjælp. Han afbrød efter min mening sin behandling for hurtigt og ønsker ikke længere at modtage hjælp. Han kan være voldsom over for børnene og de to ældste har nogle gange efterhånden fortalt mig hvordan han behandler dem når jeg er på arbejde og han selv passer dem. Bla. låser vores søn inde på værelset i lang tid, tager dem hårdt i nakken, råber ad dem og kan finde på at slå dem på kinderne og oven på hovedet, samt tage dem i øret. Det skærer dybt i mit hjerte. Dagligdagen er meget sådan at vi alle går på listesko for ikke at irritere ham, han er nemlig altid sur og har kort lunte. Han har aldrig lagt hånd på mig, men det er også mere end nok at han behandler børnene sådan når jeg ikke er til stede. Jeg tænker på at lade mig skille fra ham, men tænker meget på Guds syn på ægteskab. Når det kommer til min mand så afskyer han alt hvad der har med kristendom at gøre, han synes det er den værste gang svindel, selvom jeg har prøvet at forklare ham hvor meget fred og lykke man får i sit sind af at leve med Gud og Jesus, så tager han dybt afstand og vil heller ikke have vores børn opdrages i den kristne tro. Håber nogle kan give mig råd og komme med lidt med hvad Gud siger om ægteskab og ægteskabsbrud. På forhånd tak.
øhlenschlæger
Bruger
Reg.: 23/07/2003
Indlæg: 560
Sted: Vordingborg
Hej Pernille
Det er en både ubehagelig og efter min mening uholdbar situation, du og din familie er i. Når du bringer skilsmisse på banen, så viser det jo netop, at det ikke kan blive ved på den måde.
I første omgang synes jeg, du skal prøve at gøre noget for at forbedre jeres situation. Det kan blive meget svært, især når din mand ikke ønsker hjælp, men jeg mener, at du skylder både dig selv og din familie at gøre forsøget. Skulle det mislykkes, så kan skilsmisse efter min mening være "det mindste onde", da både du og dine børn jo lever med en utryghed, der i længden vil skade jer meget.
Kristinas råd kan jeg kun tilslutte mig. Jeg vil tilføje, at når din mand har været udsendt som soldat, så har både han og du mulighed for at kontakte Forsvarets Psykologer for hjælp. På https://imp.fak.dk/default.aspx kan du finde kontaktinfo (i almindelig arbejdstid kan du ringe på 39 15 19 00, på 40 78 77 30 på hverdage 19-21 eller i weekenden fra 13-15).
Kontakt dem snarest og forklar om situationen. Det kan godt være, det ikke kan lade sig gøre at overtale din mand til at få yderligere hjælp, men du og børnene har i højeste grad brug for det. Det kan også meget vel tænkes, at du har brug for en til at sidde sammen med dig, når du fortæller din mand, hvordan du oplever jeres hverdag og der skal gøres noget. I lyset af situationen synes jeg faktisk også, det vil være på sin plads at sige, at hvis han ikke går med på at få hjælp, så løber han en stor risiko for at miste dig og børnene. På den anden side skal man selvfølgelig være varsom, for han har det tydeligvis ikke godt og sådan et ultimatum kan jo sende ham helt ned i kulkælderen med ulykkelig konsekvenser.
Netop derfor er det også vigtigt med professionel hjælp.
Det er en både ubehagelig og efter min mening uholdbar situation, du og din familie er i. Når du bringer skilsmisse på banen, så viser det jo netop, at det ikke kan blive ved på den måde.
I første omgang synes jeg, du skal prøve at gøre noget for at forbedre jeres situation. Det kan blive meget svært, især når din mand ikke ønsker hjælp, men jeg mener, at du skylder både dig selv og din familie at gøre forsøget. Skulle det mislykkes, så kan skilsmisse efter min mening være "det mindste onde", da både du og dine børn jo lever med en utryghed, der i længden vil skade jer meget.
Kristinas råd kan jeg kun tilslutte mig. Jeg vil tilføje, at når din mand har været udsendt som soldat, så har både han og du mulighed for at kontakte Forsvarets Psykologer for hjælp. På https://imp.fak.dk/default.aspx kan du finde kontaktinfo (i almindelig arbejdstid kan du ringe på 39 15 19 00, på 40 78 77 30 på hverdage 19-21 eller i weekenden fra 13-15).
Kontakt dem snarest og forklar om situationen. Det kan godt være, det ikke kan lade sig gøre at overtale din mand til at få yderligere hjælp, men du og børnene har i højeste grad brug for det. Det kan også meget vel tænkes, at du har brug for en til at sidde sammen med dig, når du fortæller din mand, hvordan du oplever jeres hverdag og der skal gøres noget. I lyset af situationen synes jeg faktisk også, det vil være på sin plads at sige, at hvis han ikke går med på at få hjælp, så løber han en stor risiko for at miste dig og børnene. På den anden side skal man selvfølgelig være varsom, for han har det tydeligvis ikke godt og sådan et ultimatum kan jo sende ham helt ned i kulkælderen med ulykkelig konsekvenser.
Netop derfor er det også vigtigt med professionel hjælp.
Hej Jakob. Tusind tak for dit uddybende svar. Min man har tidl. modtaget hjælp gennem forsvarets psykologer og han fik diagnotiseret posttraumatisk stress. Men de accepterede da han valgte at afslutte sin behandling, men jeg synes det er fornuftigt at kontakte dem igen. Jeg er meget varsom omkring det med skilsmisse, for det er også sådan at min mand kun har os, han har slet ingen familie udover os. Han er også ung, 28 år og har været udsendt to gange. Lige inden den sidste udsendelse mistede han også hans mor og hun var det sidste familie han havde tilbage. Det er forfærdeligt trist og jeg kan sagtens forstå at han får nogle psykiske mén af både det at have mistet alt familie og samtidig opleve grusomme ting på udsendelser og så når man er så ung. Det er 3 år siden han mistede sin mor og var udsendt i Irak så der har han været 25 år. Jeg ved han er et godt menneske, inden han blev udsendt var han den mest tolerante, overbærende og milde person og far, men det hele har ændret sig så meget. Krig er en forfærdelig ting... Jeg vil gerne hjælpe ham til at få det bedre, dog vil mine børns ve og vel altid komme i første række, men i og med han får det bedre så skulle børnene også få det bedre:) Til Kristina: Tusind tak for dit forslag om Børns Vilkår, jeg har kigget på deres hjemmeside og kan se de rådgiver familier til hvordan man kan få en bedre hverdag. Jeg vil straks kontakte dem:) Knus til jer alle, og tusind tak for jeres tid:)
Jeg vil gerne fortælle at jeg er vokset op i et hjem hvor min far har slået mig utallige gange både med bælte og sandaler.
Og jeg har aldrig hadet ham for det, eller overhovedet tænkt den tanke at melde ham til politiet eller kommunen, for opdragelsen skal kun vedrøre forældrene medmindre det går helt over gevind og børnene lider unødigt mega mega overlast hvor deres liv er i fare eller de bliver misbrugt seksuelt.
Min far har gjort de ting mod mig i kærlighed, og jeg er mere loyalt overfor min familie, end kommunen.
Irresættende kærlighed er bedre og mere troværdig end passiv kærlighed ordsprogenes bog.
Jeg synes børn nu om dage er mere pylrede og overbeskyttet og mere sarte, end datidens børn som er mere hærdede og tåler mere og modner dem som mennesker.
IRAK= ASSYRIAN. Landet mellem eufrat og tigris nævnt i bibelen. Vores folk bliver dræbt og fordrevet fra landsbyer, kristne misbrugt, kirker bombet.
Men Pernille misforstå mig ikke, for hvis hadet er meget dominerende i din mands hjerte, og at han virkelig virkelig hader dine børn at han måske kunne finde på at gå over stregen og dræbe dem, så vil jeg anbefale dig at straks at melde ham til politiet eller til de sociale myndigheder.
For jeg er ikke hjerteløs selvom jeg er blevet slået, og mangler ikke empati, jeg føler for dig og dine børn skal du vide Jeg håber at du vil finde en løsning på problemet og ønsker dig held og lykke med gud være med dig.
IRAK= ASSYRIAN. Landet mellem eufrat og tigris nævnt i bibelen. Vores folk bliver dræbt og fordrevet fra landsbyer, kristne misbrugt, kirker bombet.