Skilsmissebrevet i GT og NT

2mos 21, 7-11: (moselovens skilsmissebrev)
v7 Når en mand sælger sin datter som trælkvinde, skal hun ikke frigives på samme måde som trællene. v8 Hvis hendes herre ikke bryder sig om hende, skønt han havde bestemt hende for sig selv, skal han lade hende købe fri. Til udlændinge har han ikke ret til at sælge hende, for han har været troløs mod hende. v9 Hvis han bestemmer hende for sin søn, skal hun have en datters rettigheder. v10 Hvis han gifter sig med en til, må han ikke skære ned på det, den første har krav på, hverken føde, klæder eller ægteskabelig omgang. v11 Yder han hende ikke disse tre ting, skal hun frigives uden vederlag, helt gratis.

5mos 24, 1-5:
v1 Hvis en mand gifter sig med en kvinde, men bliver ked af hende, fordi han finder noget skændigt hos hende, og han udfærdiger et skilsmissebrev, giver hende det og sender hende bort, v2 og hvis hun så, når hun har forladt hans hus, går hen og bliver gift med en anden, v3 og hendes anden mand fatter modvilje mod hende og udfærdiger et skilsmissebrev til hende, giver hende det og sender hende bort, eller hendes anden mand, som har giftet sig med hende, dør, v4 da må hendes første mand, som sendte hende bort, ikke gifte sig med hende igen, efter at hun nu er blevet uren. For det afskyr Herren, og du må ikke bringe skyld over det land, Herren din Gud vil give dig i eje.
v5 Når en mand lige har giftet sig, skal han ikke gøre krigstjeneste, og man kan heller ikke pålægge ham andre forpligtelser. Et år skal han være fritaget til gavn for sit hus og til glæde for sin hustru.

Mattæus 19, 3-9:
v3 Nogle farisæere kom hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve spurgte de: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?«
v4 Han sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde v5 og sagde: ›Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød‹? v6 Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« v7 De spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« v8 Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. v9 Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.«

Ifølge den forståelse jeg har, er ordet "utugt" i grundteksten "tomhed". Altså, hvis ægteskabet er tomt, så er der en skilsmisseret. Dette harmonerer rimeligt med ordene fra 2mos 21, 10-11, hvor der beskrives, at der opstår en ret til skilsmisse, hvis ægtefællen skærer ned på ens rettigheder.

Ingen svar? Nå, det var sørme ikke mange ...

Jeg kan lige give en henvisning til bogen og hjemmesiden, hvor jeg har læst disse befriende ting:
David Instone-Brewer
David Instone-Brewer (2)

Men ellers kan jeg vel godt erklære tråden for lukket, sådan indtil videre.

Hej Peter SS - - og godt nytår ! -
ja, det blev kun til larmende tavshed i denneher tråd!

Men du kan da lige få dette skilsmisse-svar med inden den måske lukker:
http://jesusnet.dk/index.php?special_id=21&svar_id=26

.. og måske også detteher om utugt (som jeg aldrig har hørt skulle betyde tomhed, men det kan måske skyldes mine manglende sprogkundskaber).
http://jesusnet.dk/index.php?special_id=21&svar_id=297

Nogen kommentarer til nogen af ordene ?

kristina

Hej Kristina

Artiklerne på JesusNet ser gode ud.

Jeg tror, at de fleste af os kender passagerne i NT. David Instone-Brewers indfaldsvinkel er at læse de nytestamentlige passager på baggrund af de gammeltestamentlige passager, hvilket vist i det væsentlige er de 2 citerede passager fra moseloven. Og han kommer også ind på den kulturelle kontekst som der har været både på moselovens tid og på Jesu tid. Man får absolut oplevelsen af, at det er et grundigt teologisk stykke arbejde, han har foretaget.

For ikke at komme til at sige noget, som er bragende forkert, vil jeg helst lige genlæse hvad det er han har at sige. Jeg har også kommentarer til artiklerne på JesusNet (tak for henvisningerne), men jeg skal lige finde ud af den rigtige rækkefølge at sige det i. Jeg ligger med et par eksamener de kommende dage, så det kan blive lidt stillestående. Jeg vil prøve at vende tilbage til det indenfor kortere tid, måske 1-2-3 uger.

Også et glædeligt nytår til dig

Hej snik-snak

Jeg er selv noget i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig til de udsagn. Jeg trór ikke, at "porneia", som Jesus angiver som den eneste lovlige grund for en skilsmisse kan betyde tomhed. Et hurtigt opslag på et internetleksikon giver disse muligheder:
Porneia:
Definition: 1) illicit sexual intercourse
1a) adultery, fornication, homosexuality, lesbianism, intercourse
with animals etc.
1b) sexual intercourse with close relatives; Lev. 18
1c) sexual intercourse with a divorced man or woman; Mr 10:11,12
2) metaph. the worship of idols
2a) of the defilement of idolatry, as incurred by eating the
sacrifices offered to idols

Det forekommer mig altså ret klart, at der tænkes på en eller anden form for seksuelle synder. Jeg har stor sympati for de konklusioner, som David Instone-Brewer kommer frem til (jeg har ikke læst bogen), men jeg er nok lidt nervøs for at gøre det til en generel regel, at man kan lade sig skille og gengifte, hvis ægtefællen har "brudt ægteskabsløfterne". Det vil man for mig at se altid kunne argumentere for, og dermed er der vel nærmest ingen begrænsning - eller?
Jeg tænker, at når man er gift, så skal man læse Jesus sådan, at man skal blive sammen for livet, og ikke se det som en nødløsning, at man bare kan blive skilt og gift igen. Men når man først er blevet skilt, så kan det nogen gange være det "mindste onde" at gifte sig igen frem for at være ulykkelig alene og måske forsømme sine børn, fordi man er eneforsørger.

Med venlig hilsen
Henoch

Hej Henoch :=)

Jeg tror, at du har ret omkring "porneia", som er det græske ord, at det ikke har noget at gøre med tomhed. Men jeg kan huske, at der i bogen er en diskussion omkring ordet "tomhed", som kommer i forbindelse med et centralt skriftsted, men jeg vil som sagt helst lige have tid til at kigge tingene igennem igen, for ikke at få skrevet noget værre skidt. Jeg tror allerede jeg har skrevet noget, som er en lille smule forkert

nemlig det som du her fanger mig i. (smiler)

Jeg tror at jeg vil dele emnet op i flere små emner, så der kommer en tråd for hver ide jeg har. Jeg tror det vil være godt for at det ikke bliver forvirrende.

Jeg har også udtænkt en cirka-struktur, men jeg vil nok lancere trådene en efter en, også for at se, om der overhovedet er nogen lyst til at diskutere emnet. Måske er det af begrænset interesse for folk, som ikke selv har skullet bøvle med skilsmisser. Men så håber jeg at kunne vække interessen hen ad vejen.

Strukturen på emnerne bliver noget med

Skilsmisse del xxx: yyy emne

bla bla bla, mine egne ideer, og måske nogle bibelcitater, og et oplæg til hvad jeg har lyst til at diskutere i den forbindelse.

Jeg kan godt forestille mig, at det bliver til 4 eller flere tråde, men det må også afhænge lidt af, hvor stor interessen egentlig er.

Jeg fandt denne artikel på nettet: Christianity Today: What God has joined, hvor Instone-Brewer skriver en lille autobiografi. Jeg kan se, at han er godt inde i datidens rabbinske tradition, og det skinner også tydeligt igennem i den nævnte bog, hvor han har længere overvejelser over traditioner m.v.

Hej P sniksnak

Med denne artikel blev jeg noget mere overbevist. Jeg synes, at den var meget interessant. Mit problem er så, hvordan det skal gøres i praksis. Hvordan afgør man, om en skilt kvinde, man vil giftes med, virkelig har været udsat for vanrøgt eller utroskab - og hvordan afgør man det som præst, der bliver opsøgt af et par, der vil giftes hvor den ene eller begge parter har været gift før? Kan man som præst i f.eks. den danske folkekirke sige, at man godt vil vie fraskilte i nogle sager, men ikke i andre?

Med venlig hilsen
Henoch

Hej Henoch :=)

Jeg ved, at der vistnok generelt er de to positioner blandt præster i folkekirken, at de enten vier eller ikke vier fraskilte. Jeg kan huske, at præsten i Betlehemskirken hvor jeg kom, vist skulle have en rimelig god grund til at vie en fraskilt.

Umiddelbart ville jeg mene, at en skilsmisseårsag skulle anføres på skilsmissebrevet, men da den slags normalt udføres rutinemæssigt af statsamtet uden forespørgsel, og efter en procedure, som iøvrigt vistnok ikke tager hensyn til situationen overhovedet, så kan den vej jo nok ikke anvendes.

Men jo, jeg ville mene, at præsten bør forklare, at han ligger på den position, at vi bør undersøge om skilsmisser er acceptable efter Bibelen, og at han derefter kan afvise at vie folk som ikke har en legal skilmsisse. Jeg tror, at den vej ville være gangbar.

mvh SnikSnak

Hej p sniksnak



Jeg tror, at det er svært at have en mellemposition i Folkekirken. Jeg tror ikke, at der er ret mange præster, der ligefrem jubler, hvis en notorisk utro mand kommer og vil giftes med sin nye unge kone, mens mandens eks- står udenfor og græder med 7 forsømte unger. Der er opstået hjemmel for, at man som præst i den Danske Folkekirke kan sige fra over for at gengifte generelt, men jeg ville synes, at det var dårlig kollegialitet, hvis man sendte sådan et ægtepar videre til sin præstekollega, mens man godt vil gengifte en anden, som virker mere uskyldig. Jeg tror også, at man kan risikere en injuriesag, hvis man f.eks. offentligt siger, at jeg vil gerne gengifte denne kvinde, fordi hendes eksmand var utro eller forsømte hende. Man har jo oftest ingen muligheder for at tjekke om det en mand eller kvinde fortæller om deres tidligere ægteskab(er) er sandt.

Med venlig hilsen
Henoch

Hej Henoch :=)
(er det dig som hedder Daniel?)



Jeg tror du har fuldstændig ret, og derfor tror jeg egentlig heller ikke, at sagen kan komme ret meget længere end til et indlæg på JesusNet ....

Jeg tror ikke på den med injuriesagen, fordi man blot kan indføre hjemmel for, at det er den giftelystne persons eget udsagn som gælder. Men igen, problemet er jo, at præsten heller ikke blev involveret da de blev skilt, og derfor er der ikke nogen vidner til, hvad det egentlig handlede om. Skilsmisse er jo blevet en privatsag, som ordnes med et brev til statsamtet.

...

Jeg kunne dog ønske, at kendskabet til hr. Instone-Brewers læsning udbredes, fordi det vil give en lettelse i samvittigheden for de mange kristne, som har måttet realisere en skilsmisse, samtidig med at de havde en forventning om, at nu var de på kant med Gud.

mvh Peter

Jeg kan mærke, at jeg stadig har et problem med den der med, om et ægteskab er indgået "ufrivilligt".

Man kan jo tage 2mos 21,7-11 lidt løseligt, og argumentere, at når der er tale om et forhold som ligner trællevilkår så er der tale om udvidede muligheder for frigivelse. På den måde giver Gud nogle rettigheder til slaverne, og således bør vi også give udvidede muligheder for frigivelse til de som er gået ind i et ægteskab "ufrivilligt".

Hvad tænker I andre? Ja, de fleste af jer tænker nok ikke så voldsomt meget over det, det er nok mere mig selv som har haft det meget tæt inde på livet, så jeg synes det er rimelig relevant at forstå på en måde, så man kan forholde sig på den rette måde i forhold til loven.

I den danske lovgivning er der vistnok regler om at tvangsægteskaber kan ophæves, men på den anden side så er den danske lovgivning jo efterhånden så løs i sit forhold til ophævelse af ægteskaber, så jeg ved ikke rigtig hvad man skal regne med der.

Og så er der selvfølgelig spørgsmålet om, hvornår man er inde på ordet "tvang". Bibelen bruger ikke ordet overhovedet i forbindelse med ægteskab.

Endelig er der jo en historie som historien om Jakob der blev gift med Lea istedet for Rakel. En rimelig speciel historie, og måske er det ikke helt rimeligt at inddrage den i diskussionen. Måske besluttede Jakob sig simpelthen for at være en ualmindelig flink fyr overfor Laban, og accepterede at tage både Lea og Rakel.