Menu
Hvem er online
1 registrerede (Kristenliv) og 8 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7155 Tråde
116402 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#108773 - 27/12/2009 22:44 Noas ark
JONAS_PALVIG
Bruger

Reg.: 10/07/2009
Indlæg: 181
Sted: Hillerød
Hej med jer


Jeg har gjort mig nogle tanker omkring arken.

Inden arken var der jo nogle faldne engle der søgte at formere sig via menneskerne.

Så tænker at det var en nødvendighed for Gud at udslette de skabninger der var kommet/var på vej til at komme.

Så der er 2 grunde, og ikke kun at menneskerne var onde (som idag)

Til toppen 
#108775 - 27/12/2009 23:47 Re: Noas ark [Re: JONAS_PALVIG]
steffenlaursen
Bruger

Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
Hej Jonas,

Der har været en lignende diskussion for et stykke tid siden.

Jeg synes egentlig den var meget interessant, så jeg giver lige et link til den... Den er her: http://jesusnet.dk/cafethomas/forum/ubbthreads.php/topics/102977/1.html

Jeg synes at der er langt mere oplagte tolkninger af "gudssønnerne", som jeg kommer ind på i tråden. Læs den, hvis du er interesseret. blinke

Det begynder vist på side 2... eller på side 4...

Måske er det en fordel at vælge visning i tråde?

Mvh. Steffen


Ændret af steffenlaursen (28/12/2009 00:02)

Til toppen 
#108776 - 28/12/2009 00:25 Re: Noas ark [Re: JONAS_PALVIG]
Peter-sniksnak
Bruger

Reg.: 26/10/2009
Indlæg: 482
Jeg lægger lige citatet, som jeg regner med er det som du henviser til: 1 mos 6:
Citat:
v1 Da menneskene begyndte at blive talrige på jorden og fik døtre, v2 så gudssønnerne, at menneskedøtrene var smukke. Blandt dem tog de sig alle de koner, de havde lyst til. v3 Da sagde Herren: »Min livsånde skal ikke forblive i mennesket for evigt. De er dødelige, deres levetid skal være 120 år.«

v4 Dengang gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med dem – men også siden hen – var der kæmper på jorden. Det er heltene, navnkundige mænd fra ældgamle dage.
v5 Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt. v6 Da fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden. Han var bedrøvet v7 og sagde: »Menneskene, som jeg skabte, vil jeg udslette fra jordens overflade, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.«


Der er rigtig mange som har spurgt sig selv og hinanden, hvad det lige er disse vers fortæller. Hvordan hænger fx den store ondskab sammen med gudssønnerne?

Til toppen 
#108826 - 30/12/2009 20:45 Re: Noas ark [Re: steffenlaursen]
Peter-sniksnak
Bruger

Reg.: 26/10/2009
Indlæg: 482
Oprindeligt skrevet af: steffenlaursen
http://jesusnet.dk/cafethomas/forum/ubbthreads.php/topics/102977/1.html

Jeg synes at der er langt mere oplagte tolkninger af "gudssønnerne", som jeg kommer ind på i tråden. Læs den, hvis du er interesseret. blinke

Nu kiggede jeg lige i tråden, og jeg blev lidt nysgerrig over de tidlige israelitiske religioner som du omtaler. Hvad har du på det?

Personligt har jeg læst meget meget om dæmoner, især fra denne dame: Rebecca Brown Yoder (en meget kontroversiel person). Ifølge hende eksisterer der varulve m.v., som opstår ved at nogle mennesker på en særlig måde overgiver deres liv til Satan, så nogle bestemte typer dæmoner tager bolig i dem, som ændrer deres krop.

Når jeg nævner dette, så er det for at sige, at ud fra det perspektiv, så kan jeg sagtens forestille mig, at der findes dæmoner, som endog er i stand til at få afkom med mennesker. Men puha, det må være forfærdeligt at leve i et samfund, hvor den slags sker. Jeg kan godt forstå, at Gud ville udrydde dem alle som en.

Til toppen 
#108828 - 30/12/2009 21:02 Re: Noas ark [Re: Peter-sniksnak]
KirstenS
Bruger

Reg.: 18/07/2008
Indlæg: 225
"v4 Dengang gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med dem – men også siden hen – var der kæmper på jorden. Det er heltene, navnkundige mænd fra ældgamle dage."

Jeg har ikke interesseret mig så meget for denne tekst; men jeg kan ikke se ud af teksten, at gudssønnerne skulle være dæmoniske, eller at deres afkom med menneskedøtrene skulle være en genetisk forurening (som der er givet udtryk for i en tidligere debat om emnet).

Der er godtnok et punktum mellem udsagnene; men er "heltene, navnkundige mænd fra gamle dage" ikke netop en beskrivelse af dette afkom? Sådan har jeg opfattet teksten, og så er dette afkom vel nærmest en berigelse for menneskeheden?


venlig hilsen

Kirsten

Til toppen 
#108832 - 30/12/2009 21:33 Re: Noas ark [Re: Peter-sniksnak]
steffenlaursen
Bruger

Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
Hej sniksnak,

Det er ikke min foretrukne tolkning af Noah-beretningen, men hittitisk og babylonisk religion var polyteistisk, så jeg synes at det er en langt mere oplagt tolkning end "gudssønner=dæmoner", som forekommer mig en meget ulogisk slutning.

Personligt mener jeg dog at "gudssønner" skal ses som betegnelsen for "velsignelsens slægt" - dem der viderefører gudbilledligheden fra Adam, som i øvrigt også kaldes Guds søn i NT.

Problemet er, at engle i jødisk og kristen tradition er blevet forstået som åndelige væsner, og derfor er det meget svært at se hvordan de skal kunne få fysisk afkom.

Hvis varulve, vampyrer eller feer findes som fysiske væsner, så er det meget besynderligt at vi ikke har pålidelige beretninger om dem, eller måske endda indfanget et eksemplar. Indtil det sker, synes jeg ikke at vi har nogen grund til at antage deres eksistens.

Mvh. Steffen

Til toppen 
#108838 - 30/12/2009 21:55 Re: Noas ark [Re: steffenlaursen]
Peter-sniksnak
Bruger

Reg.: 26/10/2009
Indlæg: 482
Oprindeligt skrevet af: steffenlaursen
Personligt mener jeg dog at "gudssønner" skal ses som betegnelsen for "velsignelsens slægt" - dem der viderefører gudbilledligheden fra Adam, som i øvrigt også kaldes Guds søn i NT.

Jeg kan godt se, at det muligvis er så enkelt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at død stadig var forholdsvis ukendt indtil syndfloden. Folk levede jo ekstremt lang tid, og jeg mener, at man kan beregne, at Methusalems død faktisk daterer sig til det år syndfloden kom. Så man kan måske godt tale om, at de levede et totalt sorgløst liv, i almindelig lystig verdslighed, hvor de ikke engang seriøst tænkte på, at de en dag skulle dø. Og at dette var begrundelsen for, at Gud forkortede deres levetid.

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær