Hej meddebattører

Jeg var i kirke 2. søndag i Advent i år. Et almindeligt folkekirkesogn, hvor vi var ca. 30 til gudstjeneste.

Mens gudstjenesten var igang, på det tidspunkt hvor der blev bedt en af de sidste bønner, efter nadveren, fik jeg en rigtig rar oplevelse.

Jeg følte at min krop blev ligesom vægtløs, og mine sanser blev skærpet, både syn og hørelse.

Det eneste der var i min verden lige der, var præstens stemme da han bad, og alt det andet lyd forsvandt, og jeg blev ligesom trukket ind i bønnen. Jeg lukkede øjnene og nød det!

Det var, som min dejlige katolske penneveninde udtrykte det:

-hvor dejligt- hvor vidunderligt- at du fik den oplevelse. Jeg kender den så godt- et øjeblik omsluttet- elsket- uden for tid og sted. Guds rige ER.

Hun siger det så godt, så det vil jeg lade være de sidste ord lige nu.

Glædelig advent!

Mvh. tau