Hej tros

Jeg holder meget af sprog-billeder, og "sværmerisk åndefugl på fri flugt i et irrationelt okkult rum" ... det er et flot billede, faktisk!

Men det illustrerer nu ikke hvad kristen tro betyder og indebærer, tværtimod!

Når jeg tuner ind på billedet, kommer jeg mere til at tænke på græsk mytologi, hvor krop og sjæl fremtræder som to forskellige realiteter, hvor sjælen tænkes at skulle frigøres fra det syndige legeme.

I kristendommen tror vi på kødets opstandelse, altså hele menneskes opstandelse, fysisk og konkret, med krop, sjæl og ånd, og hele individualiteten i behold.
Og at "komme i himlen" er ikke at svæve rundt som et kropsløst spøgelse et sted deroppe bagved det blå.

Nej, jeg tror på en ny jord! En jord, hvor jeg en gang skal bo og bygge, spise og drikke, evt. dyrke min køkkenhave og få jord under neglene - i evigt kærligt og dynamisk fællesskab med Gud og mennesker.

Som Grundtvig skrev i sin salme "O kristelighed":
mit land, siger Herren, er Himmel og jord,
hvor kærlighed bor.


Lige præcis! - det kunne jeg selv have skrevet!
Intet af pligt, og intet af skyld - alt af kærlighed, glæde og taknemmelighed.

Ja, friheden kom! - men den kom udefra, og ikke indefra mit eget sjæledyb.

Jeg oplever, at den totale frihed ligger i at slippe ud af sin egen personlige Jeg-Automat. (http://www.saxo.com/dk/item/joergen-i-jensen-jeg-automaten-haeftet.aspx)

Jeg er ikke af natur et religiøst menneske og har det ikke med at tåge rundt, men jeg erfarer friheden i at leve i noget, der er større end mig: Gud og næsten - ja hele Guds skaberværk. Med dertil hørende ansvar.

1. Joh. 4,19: Vi elsker, fordi han elskede os først.


- point taken!

kristina

Hej Tom

Jeg tænker ikke så meget over det spørgsmål (lidelsen i verden, og Guds almagt og kærlighed til mennesker) længere. Jeg tror aldrig, jeg finder svaret, og de velmente svar jeg har fået, kan jeg ikke bruge.

Jeg ved bare, at der er lidelse i verden, og jeg ved også, at Gud ER. Hvordan det hænger sammen, og hvorfor Gud ikke altid hindrer lidelse, kan jeg ikke finde ud af. Og det er heller ikke så vigtigt for mig at få svar.

Jeg tvivler i udgangspunktet ikke på Guds kærlighed, selvom jeg både ser og selv erfarer lidelse.

Mvh. tau

Hej Tom



Ja, kærlighed sætter fri. Netop!
Gud kan alt - undtagen at tvinge os til at stole på ham.
Han sætter os fri!

Er den tanke virkelig helt umulig at acceptere?
Ja, det er den åbenbart.
Hvis Guds Søns død på korset og nedfaren til dødsriget for at redde sine fjender ikke kan smelte deres hjerte, så er der nok intet, der kan.
Kærlighed, verdens stærkeste magt, er i så fald magtesløs.

Jeg véd godt, at du ikke tror det er sandt hvad jeg skriver.
Og når jeg svarer så godt jeg kan på dine spørgsmål og anklager, er det da heller ikke for at overbevise dig om, at du tager fejl.
Det kan jeg ikke, og du har på din side sikkert også forlængst opgivet at få mig til at skrotte min kristne tro.

Men jeg har svært ved at forstå, at det skulle være specielt
svært at finde ud af, hvad kristendommen handler om.

Er det virkelig så selvmodsigende for dig, det jeg skriver?
Det kommer nok an på, fra hvilken vinkel man anskuer det, og hvilken personlig bagage man har med i sin læsning.

Hvis du synes, at min måde at forklare det på, er noget sludder, og hvis du gerne vil lære mere om kristen teologi, end du allerede er bekendt med, så skulle du måske hellere prøve at læse noget af den øvrige righoldige information på JesusNet.dk eller andre steder -
- evt artiklerne og svarene i svarpanelet på denne hjemmeside.

Vi som ønsker at forkynde Kristus er jo forskellige mennesker, som har hver vores måde at udtrykke os på.

Jeg kan huske, at jeg, da jeg gik i første klasse, var meget forarget over, at læreren forsøgte at overbevise mig om, at syv plus tre var ti.
Jeg stolede mere på min far, som havde lært mig, at det var fem og fem, der var ti, og som havde anskueliggjort det ved at vise mig fingrene på mine to hænder ...

Selvmodsigende? Næ ..
For jeg fandt jo siden ud af, at både far og regnelæreren var inde på noget af det rigtige der ..

kristina

Hej Kristina!



Skal jeg forstå det således, at du ikke kan se det selvmodsigende i at først hævde at Gud ér almægtig!
Han har ved Kristus skabt alt hvad der findes og kan gøre med det hele som han vil.
for så i direkte forlængelse deraf at hævde at Gud er afmægtig .. grædende.
Dette i relationen til den, der afviser hans fremstrakte frelserhånd, Jesus Kristus.
For han er kærlighed. Kærlighed er hans acilleshæl:
Han ikke bare har kærlighed, men ér kærlighed, og kærlighed sætter fri. ?

Kærligheden sætter mennesket frit, men sætter samtidigt grænser for Gud?


Lidt kynisk fristes jeg til at påstå at det nok kræver nedsmeltning af en ganske anden del af anatomien, for at kunne acceptere det.


Jeg har ikke, og har aldrig haft nogen intentioner om at få dig eller nogen andre til at skrotte jeres kristne tro, jeg har blot trang til en gang imellem at påpege det selvmodsigende i den kristne argumentation.


Ikke generelt, men når det handler om kernepunkter som arvesynden, theodice-problematikken og ikke mindst spørgsmålet om det er Gud eller mennesket som forårsager og opretholder troen, så ja. Og hvad angår baggagen så tror jeg at min baggage er den samme som også får dig til at påpege når du finder at andres argumenter ikke hænger sammen, som du for nyligt har gjort over for Hoeg.


Jeg har været igennem samlige artikler og tror jeg de fleste svar som har relevans, og jeg finder ikke at de er mere sammenhængende end de svar som du giver. Og de lærer mig ikke noget om kristen teologi som jeg ikke allerede er bekendt med;
måske fordi det er spørgsmål som har optaget mig gennem det meste af mit liv.

mvh Tom

Hej Tom

Du skriver, at det er spørgsmål, som har optaget dig det meste af dit liv, og at du derfor har læst meget om emnerne.

Derfor har du måske allerede læst en bog, som jeg vil tillade mig at anbefale dig:

"Kærlighedens Pris" af Bent Falk

Bent Falk er psykoterapeut og hospitalspræst.

I bogen giver han sit bud på nogle aF de svære spørgsmål og også om problemstillingen med Guds almagt og Guds afmægtige kærlighed.

Jeg må dog også advare dig om, at du måske vil finde svarene så gode, at du opdager, at du faktisk ér kristen. Det skete for mig.

Jeg læste ikke bogen i en søgen efter Gud eller for at få svar på trosspørgsmål; men havde fået den anbefalet i mit arbejde som sygeplejerske.

Bogen giver god hjælp til folk, som arbejder med mennesker i krise, som kan stille svære spørgsmål om tro og om meningen med, at netop de skal rammes af svær og måske dødelig sygdom.

Du vil måske ikke få det samme ud af det; men for mig var det en stor AHA-oplevelse, der gav mig svar på mange tvivlsspørgsmål.

Nu skal du ikke blive nervøs, for som hardcore-ateist risikerer du nok ikke omvendelse overnight; men du får måske en indsigt i kristen tankegang omkrig Guds kærlighed.


venlig hilsen

Kirsten

Hej Kirsten -
- dejligt at du minder om netop den bog - "Kærlighedens pris" -jeg læste den for en del år siden, og den rørte mig dybt.

Jeg tror jeg vil genlæse den nu - og så blæse på den store stak ulæste bøger der tårner sig op her. .. (hvornår lærer jeg at holde op med at skaffe mig flere ?) -

En anden, og anderledes, bog jeg kunne anbefale i denneher sammenhæng er "Breve fra en skeptiker" af Gregory A. Boyd prof. i teologi) og Edward K. Boyd. Kender du den?

Det er en autentisk brevveksling over et par år - det blev til tredve breve - hvor en søn kæmper med at besvare sin fars angreb på kristendommen. Lad mig røbe, at den endte godt!

Det er en varm og sober bog, som omhandler en række alvorlige indvendinger mod den kristne tro:
Hvorfor skaber Gud jordskælv og hungersnød?
Er frihedens risiko al den lidelse værd?
Hvordan kan en kærlig Gud tillade, at ...

kristina

Hovsa - - nu er vi allerede oppe på 105 indlæg i denne spændende tråd,
og jeg må jo rette mig efter lukkeloven ...

Jeg håber at I vil oprette nye friske tråde, måske både i fortsættelse af de debatter, vi har gang i her, og med nye emner.

ordstyreren