Hej

En af mine venner sagde en dag til mig at bibelen på hverdagsdsnsk var bedst til nye i troen, men da jeg kom til tro, fik jeg bare den gamle oversættelse 1931/1948, og det gik meget godt, så jeg kunne godt tænke mig at høre hvilke oversættelser i brugte da i startede som kristne, og om i ville have gjort andet hvis i vidste bedre den gang?

nogle mener at den autoriserede er for fyldt med kirkesprog, så derfor tror jeg de anbefaler den moderne oversættelse, men behøver vi virkelig at være så bange for at give dem 1992 udgaven?

Ole

Hej Ole

Da jeg blev omvendt for 25 år siden fandtes der kun den autoriserede fra 1948 og den havde jeg faktisk ingen problemer med, synes faktisk at den på mange måder er bedre end den fra 1992, men nu læser jeg også i den på hverdagsdansk, den synes jeg er rigtig god med henblik på at få tingene i et mere moderne sprog og dermed også nogle nuancer som jeg ikke havde fået øje på/tænkt på før.

Det er da sikkert nok sandt nok, at de nye i troen ville have større udbytte af at læse den på hverdagsdansk fordi den er i et hverdagssprog som alle kan forstå. Om der er for meget kirkesprog i den nye oversættelse ved jeg såmænd ikke, det har jeg aldrig tænkt over før, men jeg synes bestemt ikke at vi skal være bange for at give 1992 udgaven til nyomvendte, at de så kan få yderligere udbytte af den på hverdagsdansk er da bare en herlig ting synes jeg.

Maijannes

Hej Ole

jeg lånte en Bibel af min veninde, der havde flere liggende. Jeg mener, at det var 1992-udgaven. Senere læste jeg også lidt i Bibelen på hverdagsdansk, og kiggede også lidt i en anden venindes engelske bibel (men hvilken udgave dét var, ved jeg ikke noget om).

Som jeg husker det, var det ikke så meget et problem med Bibelens sprogbrug, som det var svært at forstå det, som folk i kirken sagde om Gud, og det som skete ved møderne.

Bibellæsningen husker jeg som meget livgivende og forvandlende. Jeg var fuldstændig opslugt af ordene, og havde altid en Bibel med mig, hvor end jeg skulle hen

Mht. hvilken oversættelse, som man bør give til nye kristne, tror jeg er svært at svare entydigt på. Jeg kan i hvert fald ikke give et svar, jeg mener vil være rigtigst i alle tilfælde..

Mvh. tau

... hvis man skal råde nogen, tror jeg det er vigtigere at finde ud af, om de pågældende er læsevante eller ej, og at det har mindre at sige, om de er nye i troen.

Hvis de har et begrænset ordforråd, kan Bibelen på Hverdagsdansk nok være det bedste valg.

Men ellers ville jeg nok foretrække den seneste officielle oversættelse, DO 1992.

Det er lidt forvirrende at sidde med hver sin oversættelse.

kristina

Hej kristina,

enig! Om man er vant til at læse - det må være vigtigere, end at man er ny i troen, når det handler om at vælge en Bibel oversættelse.

Men jeg har det faktisk selv sådan, at når jeg læser et bibelcitat, kan jeg slet ikke se, hvilken oversættelse det er fra.

Jeg har læst meget i flere oversættelser som sagt, men det er faktisk nok aldrig sket, at jeg har tænkt, nå ja, jeg sidder jo med 1992 eller Hverdagsdansk udgaven! Meget mærkeligt.

Så jeg blir ikke forvirret, når man bruger forskellige udgaver sammen med andre.

Jeg har måske bare hele tiden været vant til, at der var små (?) forskelle i oversættelserne, folk i menigheden brugte.
Hende jeg læste mest sammen med, brugte en engelsk, og det har ikke været kilde til forvirring.

Tingene kan bare skrives på flere måder (og sprog!), og det har jeg hele tiden mødt, så det falder mig naturligt nok stadigvæk, at det ikke er de enkelte formuleringer, der er afgørende.
Det jeg forsøger at fange, er essensen af teksterne både de enkelte sætninger og hele bogen.

Dog oplevede jeg det sådan, at hvis jeg lige havde brug for et enkelt skriftsted til opmuntring og styrkelse i troen, var den engelske klart bedst. Jeg tror, det hang sammen med den "powerforkyndelse", der foregik på engelsk i menigheden, med gæstetalere fra Canada. Man kan kritisere den slags forkyndelse for meget, men omvendt kan den have stærk effekt, fordi den er så kompromisløs.

Mvh. tau

Mit første møde med Bibelen var oversættelsen af 1871, udgivet i 1911 og trykt med gotisk skrift.

Den havde tilhørt min oldemor, og var den eneste Bibel, som var tilgængelig i min ikke-troende familie.

I en alder af 10-11 år satte jeg mig for at læse hele denne Bibel igennem og gennemførte det.

Eftersom jeg ikke havde nogen til at vejlede mig, kan man sætte spørgsmål ved udbyttet af mine anstrengelser.

I dag er det som regel 1992-udgaven, som jeg bruger; men egentlig holder jeg meget af udgaven fra 1948, som jeg synes er skrevet i et mere poetisk sprog.

Hej Ole mfl.

Da jeg første gang læste i Bibelen, var det i en gammel udgave (trykt i 1935). Den fandt jeg på min mormors loft, i en alder af ca. 10-11 år, tror jeg, og læste i den fra en ende af. Syntes den var interessant, men forstod vist ikke altid så meget (til gengæld har jeg altid være glad for at læse, både skøn- og faglitteratur), og i sagens natur kunne det jo heller ikke blive en jævnlig læsning (hun boede langt væk).
Tror jeg nåede hen omkring Jeremias, før jeg holdt op igen.

Men det var nok også omkring det tidspunkt, jeg fik et Gideonitter-NT i skolen, som jeg så kunne læse i mere jævnligt derhjemme. Det var i 1948-oversættelsen, for 1992-oversættelsen fandtes ikke dengang. Jeg var da 13-14 år, det var omkring min konfirmationstid. Der var dog en del, jeg fandt svært at forstå, især i brevene.
(I øvrigt var jeg ved et tilfælde begyndt med at læse Johannes' Åbenbaring (!), som jeg faldt over, da jeg i et frikvarter i 6. klasse sad og bladrede i bogen. Det var vildt spændende og malede de vildeste billeder i mit hoved - og bagefter tænkte jeg, at jeg hellere måtte begynde fra en ende af, da jeg tænkte, jeg blev nødt til at vide, hvem det var, der var skrevet i livets bog, og fik lov at komme ind i det nye Jerusalem... men glemte så denne "dagsorden" efterhånden som jeg læste i evangelierne.)

Da jeg begyndte at komme i en menighed, fik jeg som 16-årig fat i den daværende hverdagsdanske oversættelse "Bogen", som jeg havde megen glæde af.
Da jeg begyndte på teologien, måtte jeg jo have fat i en autoriseret fra 1992. Den har jeg så brugt siden.

Mvh. Anne.

Den nye på hverdagsdansk er fyldt med fejl. Og de ændre nogle ting så man bliver totalt forvirret hvis man hører en prædiken hvor de bruger den "rigtige" bibel.

Der er ingen tvivl om at den mest korrekte bibel er den engelske NKJV.

Men den autoriserede danske er også god. Dog afspejler den meget deres endetidssyn.

Hvorfor mener du det?

Personligt ville jeg mene, at de meste korrekte Skrifter, er dem der ikke er oversat.. De har ikke været igennem en tolkning..

Det kræver, naturligvis, at man bliver nødt til at lære sig sproget, for at kunne gøre sig klog på hvad der står, men det er vel også det bedste?


Skal vi endelig tale om oversættelser, så er oversættelser med kommentarer vel de bedste, for "nye" folk..

Mvh

Ja, men selv her er der også hele det tekst-kritiske spørgsmål, og spørgsmålet om hvilke ordbøger og leksika der er bedst.

Det kommer vel an på, hvad formålet er. Hvis man på amerikansk-evangelikal vis mener, at alle starter fra scratch og på ejen hånd skal konstruere hele den kristne teologi ud fra Biblen alene, så kommer man nok i vanskelligheder, af de grunde som du nævner. De færreste af os har tid eller evner til at lære to-tre nye skriftsprog.

Hvis det derimod er i opbyggelig henseende, fordi man tror at Gud arbejder i mennesket gennem sit Ord, så er den bedste Bibel naturligvis den som man rent faktisk læser i... gerne med kommentarstof til at forklare vanskellige passager og trække de store linjer.

Mvh. Steffen

Hej Steffen..



Slet ikke, her er spørgsmålet om du gider at tage det hele seriøst nok, til at sætte dig ned og lære et sprog eller om du har tillid nok til dem der oversætter for dig..

Personligt har jeg ikke fuld tillid til nogen oversættelser..



Er andre formål, end at komme tættere på sandheden, acceptable?

Mvh

Det kommer an på, hvad du mener...

Sandheden er ikke kun teoretisk, men også praktisk. At være i stand til at overføre Skriften til dagligdagen er mere værd end at have en super-god forståelse af, hvad der står i Skriften (selvom dette naturligvis er endda meget værdifuldt). Det er vigtigere at læseren tilegner sig historierne, end at han tilegner sig sproget.

Ingen oversættelse er fuldkommen, men der findes oversættelser som er "gode nok" til et almindeligt menneskes daglige liv. De skal naturligvis ikke læses i et vakuum, men i den levende tradition, hvor i øvrigt også de hebraisk- og græskkyndiges viden kan komme andre til gode. Jeg tror dette er en bedre sikring mod forkert forståelse af Skriften, end at det hele foregår på originalsprogene.

Men det er klart, at det kan være til enorm berigelse at kunne studere grundteksterne selv.

Mvh. Steffen

Du kan ikke tilegne dig historier, uden at tilegne dig sproget.. Du kan højst tilegne dig en fortolket version af en historie, uden selv at kunne afgøre hvor "fortolket" versionen er..

Mvh

Hej Jonas.

Jeg kender ikke den nye hverdagsdanske, så det skal jeg ikke kunne sige. Men det kan godt være.

Hvad tænker du på i forbindelse med 1992-oversættelsen og endetidssynet?

Mvh. Anne.

Vi kan nok blive enige om, at ud fra et rent akademisk synspunkt er det bedre at have en "ufortolket" tekst end en "fortolket". Men for at tilegne os teksten er det dog principielt nødvendigt, at den tolkes. Hvad man kan sige er, at ved en oversat tekst, er der ét fortolkningslag mere end ved en uoversat. Den uoversatte (forudsat man behersker sproget) vil derfor i princippet, alt andet lige, give en mere rigtig forståelse.

Men mens vi kan overse mange betydningsnuancer, så skal det dog være en ualmindeligt dårlig oversættelse, om vi ikke gennem den kan begribe tekstens hovedanliggende.

Der er brug for filologer, men jeg tror ikke vi alle behøver være det.

Mvh. Steffen

Hej Steffen..



Jeg tror at alle, som vil udråbe noget til at være sandheden, bør kunne det sprog et eventuelt skrift er skrevet på, før de overhovedet gør sig tanker om det..

Mvh

Hej Sammy,

Det kommer jo helt an på, om man mener om det at være kristen blot er, at udråbe Biblen til absolut sandhed, eller man mener, at Biblen kun er en del af den kristne tro - altså at kristendommen ikke først og fremmest er en "bog-religion".

Jødedommen oplevede en slags krise efter Templets fald i 70, og de to fortolkninger af religionen, kristendom og rabbinsk jødedom, overlevede fordi de i praksis kunne klare sig uden Templet. Men mens den rabbinske jødedom* så at sige satte Torahen (og i andet led synagogen) i stedet for Templet, så satte de kristne Kristus (og i andet led den liturgiske fejring af sakramenterne) i stedet for Templet.

Skrifterne, både dem vi har til fælles og de specifikt kristne (evangelierne i særdeleshed) blev ganske hurtigt til en integreret del af den kristne tro og liturgi, og de har en meget vigtig plads i den kristne tro.

Men kristendommen handler ikke om et subjekt (den kristne) der møder et objekt (Skriften) som han skal prøve at forstå, så han kan udråbe det som objektiv sandhed; men snarere om et subjekt (den kristne), som møder et andet subjekt**, nemlig Kristus, Guds inkarnerede Ord. Kirken er Kristi legeme, og det er i mødet med Kirken, dens gerninger og dens forkyndelse, at vi møder Ham, som er Sandheden. Til Kirkens forkyndelse hører naturligvis de bibelske Skrifter.

Jeg ved ikke, om jeg overhovedet fik svaret på dit spørgsmål...

Mvh. Steffen



* Du ved naturligvis mere end mig om dette, så ret mig endelig, hvis der er fejl

** Ih, hvor Kierkegaardiansk!

Hej Sammy

Du har faktisk helt ret. Det er naturligvis bedst at kunnne læse bibelen på originalsproget. Ingen tvivl om det. Men for alle dem der ikke kan læse græsk og hebræisk (endnu), er det godt at læse bibelen på modersmålet. Den danske (1992) er god, men hvis man er skrap til engelsk er NKJV bedre.
En bibel med kommentarer kan bestemt også være godt. Det gør den lidt mere uhandy, men især for nye i troen er kommentarer gode.

Hej Anne

Dem der har oversat 1992 udgaven forholder sig til det historiske endetidssyn. Dvs. at der enten ikke er nogen bortrykkelse, eller at den først sker efter trængselstiderne (hvilket ikke giver nogen mening).

Grundteksterne er ikke 100 % ens, og der har oversætterne valgt grundtekster ud fra hvad der passede bedst overens med deres endetidssyn.

Jeg tænker særligt på et vers i åbenbaringen, men har ikke lige en bibel ved hånden pt.

Jeg finder endetids synet vigtigt i forhold til hvordan vi forstår bibelen. Om vi tolker den bogstaveligt. Men endetidssynet er trods alt ikke det etiensielle i vores tro.

Det er ikke et synspunkt, jeg er stødt på før, så du må meget gerne ved lejlighed uddybbe og dokumentere det. Særligt det med, at oversætterne (som teologisk spændte meget bredt) valgte grundtekster ud fra deres endetidssyn. Normalt har jeg hørt kritiken gå den anden vej, at de ikke har valgt grundtekster ud fra teologisk hensyn.

Hej Steffen..

Nu har du jo valgt (bevidst eller ubevidst) at gøre det her til noget konkret i forholdet kristendom/jødedom, hvor jeg talte generelt..


Jeg ved godt at vi sikkert ikke bliver enige om det følgende, men jeg mener at kristendommen helt har frasagt sig de jødiske Skrifter (hvilket I også burde), selvom kristne har svært ved at acceptere det..

Det fremgår jo meget fint af din udtalelse:



Her ser man jo, at kristne fokuserer på Jesus, i stedet for at fokusere på G-Ds ord, som Han har ladet nedfælde i Torahen, for at vi kunne grunde over dem (hvilket Skrifterne byder os at gøre igen og igen).. I stedet grunder kristne i dag over denne mand, Jesus, som påståes at være G-D (uden alligevel at være G-D) og hvad hans selvudråbte profet, Paulus, fortæller om ham..

Du kan jo se Kristinas krumspring i diskussion med Tom, om hvorvidt Paulus og Skrifterne modsiger hinanden..

Torahen har aldrig været sat i stedet for Templet, en meget forkert udtalelse at komme med, tværtimod, så er Torahen i centrum sammen med Templet.. Læs bare fra 'Ezra og frem, hvordan fokusset var på at oplære resterne af Israel i Torahen og uddybe deres viden om Torah..


I forstår slet ikke forholdet til Torahen, hvilket konstant fører jer til denne misforståelse, at "bogstaven slår ihjel" og at blod alene soner synd..

Og I forstår heller ikke vigtigheden af at kunne have indsigt i hvad der rent faktisk står skrevet, i stedet for at læse en fortolkende oversættelse af Skrifterne..

Jeg klandrer jer ikke for ikke at forstå dette, jeg påpeger det bare..

Mvh

Nej, den "mest korrekte" bibel er Novum Testamentum Graece, sammensat af Nestlé-Aland hvad NT angår, og Biblia Hebraica Stuttgartensia, for GTs vedkommende.

"Personligt ville jeg mene, at de meste korrekte Skrifter, er dem der ikke er oversat.. De har ikke været igennem en tolkning.."

Men du kan jo ikke læse skrifterne uden at tolke dem, selv hvis du læser på grundsproget....
Det virker som et stråmandsargument du bruger her?

Hej JF



Muligt, men så tolker du selv, i stedet for at tolke hvad en anden har tolket for dig.. Du har, med andre ord, mulighed for at skabe din egen forståelse, noget du ikke har, hvis du læser en oversættelse..



Okay, kan du redegøre for hvorfor du mener at det er en stråmand?

Mvh

Hej Sammy,

Kristne skal naturligvis også grunde over skrifterne. Som kirkefaderen Hieronymus sagde: "Uvidenhed om Skriften er uvidenhed om Kristus". Det gælder naturligvis både den gamle og den nye pagts skrifter.

Er det mon egentlig ikke en ret ny ting, at man ikke i så stor grad lærer salmer og bibelvers udenad i dag? Psalteret (eller Tehillim, om man vil) har fra begyndelsen været anvendt i stor stil i den kristne liturgi sammen med resten af de jødiske og kristne skrifter, og mange martyrer er døde med Skriftens ord på deres læber.

Men Skriften er andet end blot ord, den handler om noget. Derfor mener jeg godt det kan retfærdiggøres at oversætte den for at gøre den mere tilgængelig. Derfor skal oplæsningen af Skriften være på et sprog som folk kan forstå.


Hvis Paulus' forhold til Skrifterne skulle afhænge af mine egne eller Kristinas forklaringsevner, så ville vi nok være ilde stedt.

At vi forsøger os med nogle krumspring når vi møder indvendinger, som vi ikke har mødt før, det er vel naturligt?

Det komplicerer det så også lidt at Kristina er lutheraner, hvilket betyder at båndene til jødedommen er noget mere svækkede end i (bare et eksempel ) den katolske Kirke.


Det beklager jeg. Det var bare det indtryk jeg havde...


Du vil vel også selv mene, at Torahen skal læses allegorisk nogle steder? Og at bogstaven (eller rettere den bogstavelige læsning) "slår ihjel" hvis fx den anvendes på skabelsesberetningen? Eller er det noget andet du mener?

Hvordan mener du i øvrigt selv, at soning og ofring (primært syndofre) skal forstås, som de beskrives i Skrifterne? Har de en rent symbolsk betydning, eller en mere rituelt rensende? Hvorfor skal man ofre, og hvad er et godt offer?


Vigtigere end at om man læser en fortolkende eller ikke-fortolkende version er vel, om man forstår det rigtigt, som man læser, er du ikke enig?

Mvh. Steffen

Det var ganske ubevidst, da jeg ligesom synes det lå i luften i forvejen.

Men naturligvis er jeg enig om, at hvis vi stiller det generelle spørgsmål, om man får den bedste forståelse af en tekst på originalsproget eller i oversættelse, så er svaret indlysende.

Men som antydet mener jeg, at der er stor forskel på den tilgang en forsker går til en tekst med, og så den måde en religiøs person, tilhørende et religiøst fællesskab går til den med. Og at der bør være det.

Forskeren ønsker så vidt muligt at være principielt uafhængig af, hvad hans kolleger mener om teksten, mens den religiøse læser teksten i en levende tradition.

Mvh. Steffen

Hej Steffen..

Lad mig vende tilbage efter weekenden..

Mvh