Hej! Nu har jeg tilfældigvis set på det gamle Drengene fra Angora emne, om Simon Kvamm og hans forhold til tro. Som i nok ikke vidste, af hvad det fremstod i debatten, så er han faktisk kristen:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/337685:Kirke---tro--Det-er-lidt-maerkeligt-at-sige-Gud

Jeg syntes det var fedt han sagde "Grüss Got" i Drengene fra Angora, da jeg ikke så det som blasfemisk. Enten kunne det jo være for at provokere, eller derimod et "statement" i den anden retning

Men, for at skabe lidt debat, så kan man jo snakke om hvad man tænker om kendte kristne og deres måde at udtrykke sig på i det offentlige, selvom de er kristne. Jeg havde ikke selv noget imod Drengene fra Angora, nok kunne det blive ret perverst, men ellers var programmerne nu meget sjove.

Hvad tænker i f.eks. om kendte kristne så som Jokeren? Det kan nok også komme bag på nogle, han er kristen. Eller Peter Ålebæk, den hårde dommer fra Talent.

Hertil skal det jo så lige siges at det ikke er gode gerninger der gør en mand kristen, men derimod en kristen der gør gode gerninger Vi har hver især vores fejl og fristelser at kæmpe med, men troen kan alle også have.

Hej discipel!

Ja, der er nok mange forskellige reaktioner på udtryk af pervers og blasfemisk art i det offentlige rum - hvad enten de menes at være kunstneriske eller ej.

Det småsjofle og smålumre synes jeg er afskyeligt
- så hellere blasfemi for fuld udblæsning!

Det er ret svært at forarge mig, men det skal som mindstekrav være morsomt -
- ellers vender jeg tommelfingeren nedad og gør den gode gerning at trykke på zapperens off-knap!

kristina

Hej Discipel

Jeg har ofte en lidt underlig smag i munden, når jeg hører kendte mennesker fortælle om deres kristentro i offentligheden. På den ene side glæder jeg mig over, at de giver udtryk for en kristentro og er med til at gøre kristendommen mere "synlig i det offentlige rum". På den anden side må jeg også sige, at hvis de ikke rigtig bruger deres kristendom til noget i deres artistiske virke, så kan jeg ikke rigtig bruge det til så meget.
Når jeg læser artiklen med Simon Kvamm, så synes jeg ikke, at han direkte siger, at han er kristen. Han siger, at han tror på Gud, at han har snakket med nogle præster, og at han vil prøve at opføre sig godt. Det er godt for ham, men det betyder for mig at se ikke nødvendigvis, at han er kristen. Jeg udtaler mig ikke om hans frelse, men jeg mener bare, at jeg kun kan kalde mennesker for kristne, der tror på nogle centrale dele af den kristne trosbekendelse og enten bakker op om en kirke eller har et personligt andagtsliv.
Hvis vi tager Caroline Wozniacki, så betyder det jo ikke noget for hendes tennisspil, at hun er kristen, men jeg mener alligevel, at hendes vidnesbyrd kan være vigtigt for mange unge, der ser op til hende. Hun bliver måske den største sportsstjerne, som Danmark nogensinde har haft. Men for mig personligt gør det ikke nogen forskel. Jeg ville elske hendes tennesspil, selv hvis hun privat havde været satanist.
I en international sammenhæng, så kan det ligefrem være gavnligt for ens pladesalg at kalde sig kristen, og derfor må jeg også ryste på hovedet, når alle amerikanske musikere lige fra Britney Spears til Alice Cooper fortæller til diverse magasiner om deres kristentro. Igen: jeg udtaler mig ikke om deres frelse, men må bare spørge, hvad jeg skal bruge det til, når det (for mig at se) hverken får indflydelse på deres lyrik og levevis.

Med venlig hilsen
Henoch

Hej Disciple..

Vil de fleste mennesker her i Danmark, ikke sige at de var kristne?

Mvh

Jo, altså de vil nok nærmere definere sig selv som "kulturkristne". De fleste er døbt og konfirmeret, men derfor er det ikke sikkert de tror. Hvis man er kendt og siger til Kristeligt Dagblad at man tror på Gud, har ham med i sin hverdag osv., er det fordi man jo er kristen og står ved det. Så tager de konsekvensen af det, det kan være nogle ateister så ikke kan lide dem mere, eller tænker de er dumme Ja, de viser de er ligeglade med hvad andre (den danske befolkning) tænker om det.

Hvis man drog den almene befolkning til ansvar for deres såkaldte tro, vil de fleste nok sige de ikke tror, men at de jo er døbt osv., så de i deres øjne kan kalde sig kristne. Men det er jo først og fremmest troen der afgør det

Hej Disciple..



Jeg ved ikke.. At man tror på G-D, er jo ikke lig med at man så tror på den kristne lære, selv ikke hvis man tror at Jesus var et godt eksempel..

Nu er det ikke fordi jeg vil sætte spørgsmålstegn ved Simon Kvamm eller Jokeren, men jeg tænker mere generelt.. Jeg har mødt mange folk, som holder fast i at de er kristne, men stadig forklarer at de tror på noget der er større, men ikke det som bibelen siger om Jesus..

Mvh

Hej Sammy - her er vi enige.

Mange mener tilsyneladende, at det at tro på Gud er det samme som at være kristen.

Jøder og muslimer tror også på Gud.
Det er sært at det så tit glemmes.

Det ligger i ordet kristen, mener jeg, at det forudsætter tro på frelsen i Kristus.

kristina

Det er jeg skam også enig i, forudsætningen for at man kan kalde sig kristen er at man tror på Gud - iform af Jesus. Men når folk herhjemme siger de tror på Gud, er det vel indforstået som på den kristne måde, altså at de tror på Jesus? Ellers ville man vel pointere man var muslim, eller jøde.

Discipel: - Hvad tænker i f.eks. om kendte kristne så som Jokeren? Det kan nok også komme bag på nogle, han er kristen. Eller Peter Ålebæk, den hårde dommer fra Talent.

hej Discipel!

Det kan være svært at finde ud af, om andre er troende. Men hvad med én selv.. Hvordan for eksempel skelne mellem tro og indbildning? Når jeg ikke selv kan udtale mig om, hvorvidt min egen tro er tilstrækkelig eller blot indbildning, hvordan skulle jeg så kunne vurdere om andre er troende. Hvordan vil du beskrive/vurdere din egen tro?

Med venlig hilsen
hoeg

Hej hoeg



Så sandt, så sandt!

Men det er trøsterigt at tænke på Jesu ord om, at en tro så stor som et sennepsfrø er rigelig!
(Jeg har set sennepsfrø - det ligner stødt peber.)

Men altså: .. som et sennepsfrø - ikke som et sandkorn. Det afgørende er, om troen er død eller levende, og det er ikke størrelsen det kommer an på!

Kristus er det direkte link til Guds rige, og hvis vi gerne vil tro på Ham, så har vi klikket på linket og er der allerede.
Også når det ikke rigtig føles sådan!

Se vers 4 i denneher:
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/677
Rettelse: Det var vers 5 jeg mente - undskyld!

kristina

Hoeg: Nu er det jo ikke helt subjektivt og indbilsk at tro. Tanken om den kristne Gud kommer trods alt ikke fra os selv, men fra de såkaldte åbenbaringer vi har i Bibelen. Derfra har vi hørt om ham og kan derefter "afprøve" teorierne i Bibelen, i vores eget liv. Hører Gud vores bønner, findes der nådegaver, mirakler osv. Troen kommer altså ikke kun udfra hvad vi kan bilde os ind er sandt, udfra hvad vi har læst i Bibelen, men også hvad vi kan se op opleve og dermed få bekræftigelse på. Hvis man aldrig har oplevet sådanne ting ("overnaturlige") er det selvfølgelig nemmere at tvivle og tænke om man bare er indbilsk, da man mangler bekræftigelse. Men det er helt normalt og menneskeligt, tænk bare på Thomas, den tvivlende, fra Bibelen. Jesus gav ham lov til at se og endda stikke fingeren ind i hans sår, fordi han tvivlede. Men, der er jo også løsninger på dette problem - se bare ovenstående, som Jesus selv siger "bank på og der skal åbnes op".

Jesus er fredgiver, han vil og kan også give de tvivlende fred, man skal bare søge ham

Men, omkring det med at andre er troende. Ved godt du tænker på om de tror på Gud, men altså alle mennesker er jo troende - dvs. tror på et eller andet. Enten om gud/guder eksisterer eller ikke gør, om rumvæsner gør osv. Agnostikere er jo så bare lidt en tricky en, da de både mener Gud kunne eksistere og ikke, altså både og. Men det er stadig en tro, de også har.

Hej Discipel

Man bruger da ofte betegnelsen "ikke-troende" om nogle mennesker ik?

Agnosis betyder "ikke-viden". Kan man så kalde det "en tro" ikke at have viden om hvorvidt noget eksisterer eller ej?

Begrebet tro, anvendes i forskellige betydninger, så pointen kan vel gå tabt, hvis det hele handler om at forstå hvilke betydninger af ordet tro, der er tale om.

mvh ChristianF

hej Discipel!

Du skriver: - Troen kommer altså ikke kun udfra hvad vi kan bilde os ind er sandt, udfra hvad vi har læst i Bibelen, men også hvad vi kan se op opleve og dermed få bekræftigelse på. Hvis man aldrig har oplevet sådanne ting ("overnaturlige") er det selvfølgelig nemmere at tvivle og tænke om man bare er indbilsk, da man mangler bekræftigelse. Men det er helt normalt og menneskeligt, tænk bare på Thomas, den tvivlende, fra Bibelen.

Det, du skriver, kan jeg helt tilslutte mig. Men du beskriver ikke, hvordan du oplever din egen tro. Det er der efter min mening gode grunde til, da ingen kan definere eller beskrive egen tro. Forklaringen må være, at Gud kun åbenbarer sit væsen og sin vilje overfor den enkelte troende. Derfor kan det helt centrale i troen ikke deles med andre mennesker (troende eller ikke). Man kan fortælle om sine erfaringer som troende, men det er noget andet.

Du skriver også om, "hvad vi kan se og opleve". For mit vedkommende er det i den forbindelse vigtigt at kunne tro på, at skaberværket (naturen) virkelig er skabt og ikke er opstået alene af materielle (naturlige) årsager.

Ned venlig hilsen
hoeg

Nu overså jeg egentligt lige den del med hvordan jeg selv vil definere min tro. Men jeg er hvad man kalder for overbevidst kristen. Jeg har været kristen hele mit liv, men også fået bekræftigelse på min tro hele mit liv (også derfor den varer ved) og for mig er det ikke "bare" noget jeg tror på, men noget der virkeligt er sandt, det er hele min livsopfattelse.

Men ja, tro er jo først og fremmest imellem dig og Gud, det handler om jeres personlige forhold og det kan være svært at sætte ord på.

Selv mener jeg også skaberværket er et kæmpe vidnesbyrd om Gud - det er jo selve skaberværket, det burde da fortælle noget om Skaberen. Som en vis mand engang sagde "Bag ethvert skaberværk er der en skaber." Naturen er fyldt af komplikerede systemer, fødekæder, unikke dyrearter osv., ikke fyldt af kaos og tilfældighed, det vidner om en orden. Desuden er det meste, uberørte, natur også utroligt smukt og fascinerende, der er en fred i naturen og noget "godt" over det. Det logiske ville da være at konkludere udfaldet kommer fra en Skaber der netop er disse ting? Dette kan dog pege meget hen imod Intelligent Design, så for at præcisere det lidt, peger naturen jo imod den kristne Gud - der står for kærlighed, godhed og orden.



Det er rigtigt. Men nogle agnostikere tror slet ikke man kan opnå viden om universets sandhed - altså den endegyldige sandhed. De tror på at Gud kunne eksistere, men om han gør det, ved de ikke noget om, så de kan tro på det kan være sandt eller ej. Det er ikke som sådan en tro i religiøs forstand, men et mere neutralt synspunkt. Helt fri for tro på noget, kan mennesket nu aldrig blive.

Men bare for at redegøre for hvad jeg egentligt mener med dét, så er det vigtigt at pointere at ateister tror på at Gud ikke eksisterer, det er ikke noget de ved, det er altså noget de tror på.

Dermed kan man ikke bare sige ikke-troende og troende, som om folk der tror på Gud er de eneste der tror, og alle andre, holder sig til viden

hej Discipel!

Du skriver: - Jeg har været kristen hele mit liv, men også fået bekræftigelse på min tro hele mit liv (også derfor den varer ved) og for mig er det ikke "bare" noget jeg tror på, men noget der virkeligt er sandt, det er hele min livsopfattelse.

Vi kan i bøn opleve, at Jesus helt konkret viser os, hvad vi skal gøre. Vi kan spørge, hvad meningen kan være med begivenheder, der er sket i vores og andres liv, og Jesus vil give os indsigt og forståelse - nu eller senere.
For flere år siden hørte jeg et vidnesbyrd, der gjorde stort indtryk på mig. Det var en ingeniør, der fortalte om sit arbejde. Når arbejdsopgaverne blev uoverskuelige for ham, bad han Jesus om hjælp, og Jesus gav ham indsigt til at komme videre.

Med venlig hilsen
hoeg