Kære Anonyme!
Tak for din henvendelse. Det er rigtig godt, at du overvejer det, som du møder, også gennem Guds ord. Det er også rigtig godt, at du benytter muligheden for, at vende dine overvejelser med andre. Det er nemlig desværre ofte sådan, at vi kommer til, at stirre os blinde på noget, og overser noget andet.
Derfor taler Paulus også om, at vi fatter stykkevis, og netop derfor, er det alene gennem fællesskabet med andre kristne, at vi kan få stykkerne samlet, så vi ser et klarere billede (1. Kor. 13).
Det er ikke let, at være i den situation, at skulle modtage pension når man har alderen til, at være på arbejdsmarkedet. Læser vi så det vers, som du citerer, kan det føles endnu vanskeligere. Men her er det altså, at det er rigtig vigtigt, at vi virkelig høre, hvad det er der bliver sagt. Der bliver nemlig talt, om dem, der ikke vil arbejde. (IKKE VIL). Der står altså intet om, at dem der ikke KAN arbejde, ikke skal have føden. Der står dem, der IKKE VIL arbejde. Når man som du, er ramt af sygdom, og IKKE KAN arbejde, så er vi forpligtet på, at bære hinandens byrder.
Der er uden tvivl nogle, som mener, at syge mennesker er en belastning for samfundet, Hitler gjorde det f.eks. Heldigvis, er det ikke hans vurdering, der tæller, men Guds, og Gud vurdere hvert eneste menneske højt. Det er nemlig for hvert eneste menneske, at Jesus betalte med sit liv. I Joh. 3.16, står der, at Gud elskede verden så højt…. Der står ikke, at han elskede den raske verden, eller den Vestlige verden, men verden. D.v.s. både dig og mig.
Jesus lærer os altså, at alle mennesker har en værdi. Må han så også give os at se, at det gælder de mennesker jeg møder, og det gælder mig. Jeg ved, at det kan være svært for os, altid at kunne se det. Måske ikke mindst, når det drejer sig om mig selv. Men at regne andre, eller sig selv for værdiløs er forkert.
Må du også, midt i det svære, som du møder, erfare, at Jesus både elsker dig, vil følge dig og at han har en vej for dig.
Med ønsket om Guds fred
Jørgen Bloch
Jørgen Bloch