Jeg tror jeg var omkring de 19 år. Jeg havde en god ven som boede sammen med hans mor som også var kristen.

En dag var jeg med på bibelcamping, jeg tror ikke jeg hørte et ord der blev sagt, ved ikke hvorfor, men bagefter spurgte han mig om han måtte bede for mig, og det måtte han da godt, vidste ikke hvad det var for noget, men på vej hjem, fyldte Jesus mit hjerte så utroligt med fryd og glæde, jeg kunne ikke begribe det, jeg vidste ikke hvad der skete, det eneste jeg kunne sige var: "Jeg er bare glad".

Jeg havde aldrig oplevet noget så stærkt som dette.

Men jeg blev ikke frelst ved den lejlighed, jeg levede videre som intet var sket desværre, først 7 år senere eller mindre, blev jeg frelst og kom til tro. Men mere om det en anden gang.

KH

Ole