Det lyder selvfølgelige kreationistisk, og ja, det er det også.

Hvis i kender lidt til kvantemekanik, vil i vide, at to partikler kan påvirke hinanden uafhængigt af hinanden, med præcis 0.000... sekunders interval, dvs. lige med det samme, uanset afstanden.

Det skyldes entanglement (sammenvikling). Det er den samme partikel der eksisterer begge steder i universet på samme tid.

Hvis vi kombinerer dette med et multidimensionelt univers, som forskerne leger lidt med på tankeplan som mulig forklaring på big bang, så er det jo ikke utænkeligt, at partikler fra et fremmed univers kan påvirke vores univers.

Det multidimensionelle univers har én svaghed: Det kan aldrig bevises. Kun modbevises, men det er ikke sket endnu, så det er helt legalt at lege med det multidimensionelle univers.

Tilbage til partiklerne fra det fremmede univers som påvirker vores univers: Lad os antage, at Gud findes som en fysisk enhed i det fremmede univers, så eksisterer Gud altså som en fysisk enhed/person/organ som kan påvirke jorden. Dette strider altså ikke imod naturlovene, og den darwinistiske udvikling kan altså sagtens have fundet sted, som et redskab som Gud har brugt til at skabe os mennesker, og jeg tror, at Gud blander sig så lidt i vores univers og vores liv som muligt, hvis han da overhovedet blander sig. For hvis Gud er alvidende vil han ikke blande sig i vores udvikling, for hvis han gør, vil hans endelige plan for menneskehedens og jordens og universets udvikling ikke være perfekt, hvis der er behov for indblanding.

Jeg tror altså på, at Gud, fra et fremmed univers, har lagt en plan for hvorledes vores univers skal udvikle sig, og at han ikke blander sig, uanset hvor meget vi beder, for hvis han blander sig, beviser han jo, at hans plan ikke er perfekt.

Hej apostolos



Det kommer da så sandelig an på, hvad Guds perfekte plan går ud på!
Den gud du tror på lyder ærlig talt ikke spor kærlig og barmhjertig, men snarere som en fuldautomatisk, hjerteløs, stendød evighedsmaskine!

Kunne du ikke tænke dig den mulighed, at Guds plan var
en kærlighedsplan?
At Gud ønsker livsfællesskab med frie skabninger, skabt i hans eget billede?

Hvis Gud ikke lyttede til bøn, og hvis han ikke greb ind for at trøste og hjælpe dem, der kommer til ham og beder ham om hans hjælp, så ville han ikke være kærlig og barmhjertig ..

Da Jesus, Menneskesønnen, som selv er Gud, var blevet korsfæstet, bad han:
Tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.
Selv den bøn kan opfyldes.

Jeg tror at Guds nåde er grænseløs og skænkes til enhver som beder om den.

kristina

Hej Apostolos

Det er nogle spændende tanker. Jeg tænker nogle lignende tanker, men jeg mener ikke, at man skal være blind for, at tankegangen også rejser nogle problemer. Så vidt jeg har forstået er et multidimensionelt univers ikke det samme som et parallelunivers. Fysikerne bliver nødt til at regne med 9, 10 eller flere dimensioner i dette univers for at få ligningerne til at passe, og det kan man så spekulere over, hvad det rent praktisk betyder, at vores univers tilsyneladende har flere dimensioner, end dem vi kan sanse. Men videnskabeligt set, er ideen om flere dimensioner ret uproblematisk.
Teorien (eller tankegangen) om paralleluniverser bygger på, at hvis Big Bang kunne ske en gang, så er det logisk, at det må ske hele tiden, og at der eksisterer uendelig mange universer uafhængigt af vores. Denne tankegang er blevet brugt til at argumentere mod "det antopiske princip": At naturkonstanterne tilsyneladende er "fintunet" til at gøre livet muligt. Tankegangen er, at hvis der er uendelig mange universer, så må på et eller andet tidspunkt et univers dukke op, der gør livet muligt, og det er så tilfældigvis det univers, som du og jeg befinder os i. Tankegangen med paralleluniverser er for mig at se videnskabeligt meget tvivlsom, da det aldrig vil kunne bevises eller modbevises.
Som sådan nytter det ikke noget at flytte Gud til et andet univers. Hvis der findes andre universer, så er der ikke noget, der tyder på, at begivenheder i et univers kan påvirke noget i et andet univers - heller ikke ved hjælp af kvantemekanik.
Jeg tror ligesom dig ikke, at Gud behøver at gribe ind hele tiden ved at bryde naturlovene og forbedre på skaberværket. Men spørgsmålet er, om ikke Gud har grebet ind nogle gange i verdenshistorien. Jeg oplever, at mennesket kan vælge mellem godt og ondt og føle skyld og skam. Det tror jeg, at vi kan, fordi Gud har grebet ind på tværs af naturlovene og givet os en ånd og en fri vilje. Jeg tror også, at Gud har forsonet sig med os i Kristus. Det er ikke umiddelbart logisk, at Gud på den måde må forbedre sit skaberværk. Men det er en grundlæggende menneskelig erfaring, at hvis alting fungerer helt mekanisk efter naturlovene, så kan der ikke være tale om virkelig kærlighed. Jeg tror altså, at Gud måtte gribe ind for at få en virkelig relation med et væsen, der frivilligt skulle elske og ære Gud.

Med venlig hilsen
Henoch

Til henoch:

Hvad er frivillighed? Logisk set har alt en årsag og virkning. Jeg ser universe(t/erne) som ét stort mekanisk urværk som tikker med årsag og virkning, og at alt er et produkt af dominoeffekten.
Også Gud. Jeg ser Gud som en del af denne årsag/virkning, blot fjernt fra os, måske i en anden galakse end vores. Jeg tror ikke på en almægtig Gud, men en Gud, som kan interferere med vores Jordiske liv, men ikke gør det særlig ofte fordi det så kan forstyrre det liv der er på jorden, og vores "fri vilje".

Jeg tror på, at den fri vilje er et produkt af dominoeffekten. Dvs. den er både forudbestemt, men den er også fri. Vores vilje sider i hjernen eller sjælen eller whatever, som også er mekanisk i en eller anden forstand. Hvad vi ønsker er således forudbestemt, men vi kan vælge at gøre hvad vi ønsker, og vores valg er forudbestemt af en vilje (som er deterministisk bestemt af biokemiske årsager og virkninger), og derfor er vi frie. Således er determinismen og den fri vilje i min logik altså forenet; den fri vilje er et produkt af determinismen, som ellers altid anses for at være modstridende med den fri vilje.

Jeg ser ikke evolutionen, Gud, den fri vilje og determinismen som værende modsætninger, men tværtimod fire ting som bekræfter hinandens eksistens.

mener du at alt er forudbestemt eller mener du at alt fungerer mekanisk? Begge dele behøver vel ikke at være rigtigt?

Jeg er med på at forestillingerne: "determinisme" og "fri vilje" ikke modstrider hinanden, såfremt, man altså definerer de to på en måde, så de ikke modstrider hinanden. Men hvordan mener du at en "fri vilje" skulle være et produkt af determinismen?

Hvis alt består af ekstremt komplekse dominoeffekter, hvorfor skulle en fri vilje så være produktet af at virkeligheden er mekanisk?

Hvis vi fx går ud fra at vi kan stole på de forskellige metoder vi har til at måle jordens alder på og til at måle alderen på fossiler mv. Så er jorden de der ca. 4,54 milliarder år gammel, mens der har været liv på jorden i over 3,5 milliarder år. Dvs. fri vilje knytter sig vel ikke just til at livet udvikler sig i et mekanisk univers, men snarere til de evner, som er udviklet hos mennesker i en brøkdel af den periode hos en milliontedel af alt levende.

Og fri vilje ville vel eksistere i mange andre scenarier også. Fx som man troede i tidligere tider, med at vi har en form for spøgelser indeni os, der kan gå ud af kroppen mv. og som ikke følger fysiske love og som ikke er betinget af noget der sker, men kun af sine eget væsen,... så ville man vel også have en fri vilje, blot i noget anden forstand.

Mvh ChristianF

hej apostotolus!

Du skriver: - Jeg tror altså på, at Gud, fra et fremmed univers, har lagt en plan for hvorledes vores univers skal udvikle sig, og at han ikke blander sig, uanset hvor meget vi beder, for hvis han blander sig, beviser han jo, at hans plan ikke er perfekt.

Spekulationer om, hvor Gud kan tænkes at opholde sig, er, så vidt jeg kan forstå, forældede for mere end 100 år siden. Med relativitetsteorien kan noget (Gud) udmærket eksistere uafhængigt af tid og rum. Bibelen siger, at Gud er allestedsnærværende og derfor ikke knyttet til et bestemt opholdssted i vores eller eventuelle andre universer.

du skriver: - Hvis i (I) kender lidt til kvantemekanik, vil i (I) vide, at to partikler kan påvirke hinanden uafhængigt af hinanden, med præcis 0.000... sekunders interval, dvs. lige med det samme, uanset afstanden. Det skyldes entanglement (sammenvikling). Det er den samme partikel der eksisterer begge steder i universet på samme tid.

Jeg har aldrig hørt om, at elementarpartiklers ikke-lokalitet, som du nævner ovenfor, betragtes som bevis for eksistensen af "multiverser". Det samme gælder "super-position", nemlig at én elektron kan være to steder samtidig. Det er vel dobbeltspalte-forsøget, du tænker på. Filosofisk må ikke-lokalitet og super-position være udtryk for, at virkeligheden (skaberværket) er meget mere kompleks, end mennesker kan fatte.

Med venlig hilsen
hoeg

Uha - den slgs tænkte jeg jo meget over, da jeg under min uddannelse opdagede kvantefysikkens forunderlige verden. Dog ikke lige på samme måde som du. Min version var:

1) Kvantefysikken er ikke-kausal på de parametre vi mennesker fysisk kan opleve (måle)

2) Derimod er kvantefysikken statistisk kausal, i den forstand at det er ganske kausalt præciseret, hvor stor unøjagtighed der eksempelvis er i energiniveau'et i et bestemt tidsrum (Heisenbers usikkerhedsfunktion).

3) Ergo kan det jo være, at Gud kan gøre det ikke-kausale kausalt - altså at Gud kan styre et system indenfor de unøjagtigheder kvantefysikken tillader og så at sige "vælge" det udfald Gud ønsker i det mulige udfaldsrum.

Nu er det jo små ændringer det giver Gud mulighed for at foretage sig. Så jeg kombinerede det med erfaringen indenfor den ulineære fysik, hvorefter selv minimale ændringer kan få stor betydning over tid. Gud skulle bare være forudseende nok, så kunne Han sagtens gribe indi verdens gang, uden nogen ville kunne opdage det, da det hele jo foregik indenfor kvantefysikkens egne mulige udfaldsrum. Og hvis der var noget jeg troede på var det at Gud er forudseende.

Nå, den slags bruger jeg ikke så meget krudt på længere. I dag er det indlysende for mig, at der er en klar skillelinje mellem skaber og skabning, så jeg forventer ikke at forstå hvordan Gud gør sin vilje. Men dengang var det da med til at hjælpe mig til at bevare min tro, på trods af det deterministiske verdensbillede vi går og funderer over til daglig. Mit halmstrå var altså, at verden i princippet er indeterministisk, og at den indeterminisme over tid gør, at Gud styrer verden i den retning Han ønsker med sit Guddommelige forsyn.

again: - ... Men dengang var det da med til at hjælpe mig til at bevare min tro, på trods af det deterministiske verdensbillede vi går og funderer over til daglig. Mit halmstrå var altså, at verden i princippet er indeterministisk, og at den indeterminisme over tid gør, at Gud styrer verden i den retning Han ønsker med sit Guddommelige forsyn.

hej again!

Ja, det synes at være en god "løsning". For mig at se bør man undgå spekulationer i retning af, at Gud har planlagt og forudset alt i detaljer og derfor kun (meget) sjældent griber ind på tværs af naturlovene.

Bibelens forklaring synes mere nærliggende: Gud er allestedsnærværende, selv om det selvfølgelig er ufatteligt for menneskelige fornuft. Egenskaben allestedsnærværende er dog tilsyneladende i overensstemmelse med kvantefysikken. Her tænker jeg på opdagelsen af elementar-partiklers "ikke-lokalitet" indenfor kvantefysikken (Alain Aspect, 1984)). At to elementar-partikler øjeblikkeligt kan "mærke hinanden", selv om de befinder sig på hvert sig solsystem (hvis de tilhører samme kvantesystem), opfattes af nogle (new-age) som noget religiøst.

Med venlig hilsen
hoeg

Ikke-lokaliteten indebærer jo, at partiklerne engang skal have været i kontakt med hinanden. Ikke-lokalitet kan derfor nok føre til filosofiske overvejelser angående vores univers, men der er næppe mange der tror Gud består af elementarpartikler som vi selv, så jeg ser ikke helt hvordan ikke-lokaliteten skulle medføre at Gud griber ind i verden?

again: - Ikke-lokaliteten indebærer jo, at partiklerne engang skal have været i kontakt med hinanden.

hej again!

Det er (for mig) totalt uforståeligt, at to partikler, der er adskilt af uhyre afstande, begge kan "mærke", hvis der sker noget med den ene. Der må være en form for "enhed" på tværs af tid og rum og i modstrid med kendte fysiske love. Folk påstår ofte, at videnskaben kan forklare et eller andet fænomen, så der ikke er behov for en Gud. Hvad ikke-lokalitet angår synes "forklaringen" at gå på, at den fysiske verden er meget mere mærkelig, end vi kan forestille os.

again: - Ikke-lokalitet kan derfor nok føre til filosofiske overvejelser angående vores univers, men der er næppe mange der tror Gud består af elementarpartikler som vi selv, så jeg ser ikke helt hvordan ikke-lokaliteten skulle medføre at Gud griber ind i verden?

Jeg er enig i, at Gud ikke består af elementarpartikler. Min pointe var, at ikke-lokalitet underbygger forestillingen om, at Gud kan være allesteds-nærværende. Det er vist kun new-age bevægelsen, der tilskriver ikke-lokalitet en religiøs betydning (holisme).

Med venlig hilsen
hoeg