Jeg har nu set rigtig mange steder, mest i Det Gamle Testamente, at Gud tilsyneladende accepterede at man holdt trælle på samme vilkår som man holdt dyr, altså at man kunne gøre med dem hvad man ville. Jeg er dog kommet til den overbevisning at det ikke kan være Gud der har tilladt disse forhold, men at hans ord nok er lidt misfortolket af nogle af profeterne og andre der har nedfældet ordene, så det passede ind i deres kram. Tiden var jo en anden, og det var vel ganske naturligt at have disse "undermennesker" i sin tjeneste. Hvad mener du?

Hej Ove,

Nu skal man ikke skal forveksle slaveri i år 1700 f.Kr. med slaveri i år 1700 e.Kr. Vores moderne opfattelse af slaveri kan ikke uden videre føres tilbage på alt hvad man kunne kalde slaveri i antikken. Men da vi stadig lider under det marxistiske historiesyns tømmermænd, er en sådan kritisk skelnen ikke det første vi tænker når vi læser i GT.

Der er dog forskel på fx den egyptiske slaveinstitution, hvor slaven var en vare og sin herres ejendom, og så den israelitiske, hvor slaven i bund og grund var en syv-årig kontraktarbejder med omfattende rettigheder, som til tider kunne have status næsten som en søn af familien. Slaveriet var i Israel en måde som en fattig mand kunne sikre sig husly, mad, tøj og et pengebeløb til gengæld for arbejdskraft. Ideelt set skulle der jo ikke være nogen fattige, men GT er pragmatisk nok til at give love for den virkelige verden, og ikke efter utopiske forestillinger om hvordan den burde være. Slaver blev som oftest behandlet godt ("husk på at du selv var træl i egypten"). Slaveriet kunne forlænges til en livsvarig forordning efter den syv-årige periode, hvis slaven fattede kærlighed til huset og ønskede det sådan.

Til sammenligning kan man tage de formelt frie industriarbejdere i begyndelsen af 1900-tallet, som nærmere blev betragtet som et produktionsapparat, end som levende mennesker, og ofte måtte leve på sultegrænsen hele livet, og blev fyret hvis de blev syge eller invaliderede. Det er svært at forestille sig, at en mand i sådan en stilling skulle ønske frivilligt at forlænge sin "kontrakt" til livstid, sådan som det tilsyneladende ikke var unormalt i Israel.

Slaver i Israel (for så vidt som loven blev overholdt) var meget bedre stillet end mange "frie" mennesker i nyere tid.

Naturligvis var der udbyttelse af de svage, de fattige og slaver fra tid til anden, i større eller mindre grad. Når det var tilfældet, lyder profeternes røst, og de taler altid til den svages fordel.

Mvh. Steffen

Hej Steffen!
Du skriver at de israelske slaver/trælle var kontraktansat over en syvårig periode. Det kunne jeg godt tænke mig at få at vide hvor det står.

Hej Steffen!
Det nærmeste jeg kan komme din påstand, er dette:

2 Mosebog 21,2 Når du køber en hebraisk træl, skal han være træl i seks år, men i det syvende år skal han frigives uden vederlag.
2 Mosebog 21,3 Var han ugift, da han blev træl, skal kun han frigives; var han gift, skal hans kone frigives sammen med ham.
2 Mosebog 21,4 Hvis hans herre har givet ham en kone, og hun har født ham sønner eller døtre, skal konen og børnene tilhøre hendes herre, og kun trællen skal frigives.
2 Mosebog 21,5 Men hvis trællen siger: »Jeg holder af min herre og af min kone og mine børn, jeg vil ikke frigives,«
2 Mosebog 21,6 skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen; dér skal han bore hul i hans øreflip med en syl, og han skal være hans træl på livstid.

Hej Ove

Jeg kan heller ikke huske, hvor det med de syvårige perioder står skrevet - men vil forbifarten indsætte et link til et svarpanel-svar, som handler om slaveri:

http://jesusnet.dk/index.php?special_id=21&svar_id=480

kristina

Jeps! Det er det...

Nu lød mit oprindelige spørgsmål om Gud accepterede at mennesker havde trælle, og som den gode Gud han jo er, kan jeg ikke forestille mig at han kan acceptere at hans tilhængere havde trælle.

Hej Ove..



Hvorfor ikke?

Mvh

Hej Steffen!


Det sidstnævnte lider jeg ikke af; er det slemt?

Men ellers tror jeg mere at det handler om, at man skal være varsom med at bedømme en anden tids kultur og moralbegreber ud fra ens egen tids normer. Kun hvor der er sammenfaldende opfattelser af moral kan man tillade sig ovennævnte; og der er så vidt jeg ved ikke noget sammenfald når det gælder opfattelsen af det moralske i at holde andre mennesker som slaver. Jeg har aldrig hørt om en eneste kilde fra antikken som kategorisk afviser slaveri.


Ja, hvis der var tale om hebræiske slaver, fremmede slaver nød ikke samme rettigheder.


Kald mig bare kyniker, men jeg er overbevist om at grunden til at mange tilsyneladende valgte livstid frem for frigivelse skal findes her:
2 Mosebog 21,4 Hvis hans herre har givet ham en kone, og hun har født ham sønner eller døtre, skal konen og børnene tilhøre hendes herre, og kun trællen skal frigives.
2 Mosebog 21,5 Men hvis trællen siger: »Jeg holder af min herre og af min kone og mine børn, jeg vil ikke frigives,«

Men bortset fra det så finder jeg det ikke usandsynligt, at også ikke-hebræiske slaver havde relativt bedre vilkår end så mange andre slaver på den tid. Jeg tror at fremmede slaver ikke bare har kunnet erstattes fra den ene dag til den anden, hvilket jo i sig selv burde motivere slaveejerne til en vis hensynsfuldhed.


Ja, men desværre taler de tit for døve ører.

mvh Tom

Hej Tom,

Jeg er grundlæggende enig i hvad du skriver.

Dog vil jeg sige, at hvis ejeren giver slaven en hustru, så har han også betalt brudekøbsprisen, hvilket ikke var en helt uanseelig sum på den tid, og vel nok kunne løbe op i en værdi af syv års arbejde (jf. Rakel og Lea). En sådan investering synes jeg netop viser at ejeren indtager en fader-lignende rolle over for slaven. Og hvis forholdene er sådan, ser jeg ingen grund til at slaven skulle ønske sig fri...

Mvh. Steffen

PS: Min pointe med marxistiske tømmermænd er, at de fleste af os er blevet undervist i historie, af folk som er udlært på et overordentligt marxistisk-tenderende universitet. Det tror jeg har haft nogle efterdønninger i historieundervisningen, især i de henseender som man tager for givet.