Hej venner

Mere jeg læser Bibelen . Mere synes jeg at den ikke er en troværdig brugsanvisning til ltvet
Markusevangeliet kapitel 11 v22  Jesus sagde til dem: »Tro på Gud! v23  Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og som ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det, han siger, vil ske, for ham sker det. v24  Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om det skal i tro ,at i har fået , og så får i det . Citat : Bibelen
Derfor tror jeg at det kan være skadeligt for handikappede at komme sammen med [kristne som tror for meget på Gud } karismatisk
I blandt så troende kristne mennesker har man ikke lov at være andrledes , der skal bedes for dem . Den handikappede kan tro og ikke tvivle i sit hjerte, men tror at det han siger vil ske , for ham sker det ikke altid . Den som er anderledes og ikke bliver normal ved at bede og bønfalde om at blive normal [hvad så normal er} og ikke bliver det,bliver fustreret og deprimeret , fordi hun eller han ikke er så troende som de andre .

Hvad kan vi bede om ? Hvad med børn som er født uden arme. Har nogen af jer set at der er vokset et par raske arme ud som bønnesvar ?? Kan man sige til bjerget : Løft dig op og flyt dig for her skal vi lave en kanal-- sejlrende . Jeg tvivler . Er ikke såå troende . Bønnen kan være ” Ske din vilje .

Mvh Napolion

Hej Napolion,

jeg er meget enig, det ser ikke ud til at passe, at vi får alt, vi beder om.
Og det er som du også er inde på tilsidst, nok også meget godt! Men vi kan bede en bøn der netop hedder, det du skriver: Herre, ske din vilje.

Den bøn er tryg at bede, synes jeg også, fordi vi ved, at Gud har gode planer for os, og Han bliver hos os i det som sker med os. Guds vilje kan vi have tillid til. Derfor er den nævnte bøn så fin. Vi kan sjældent vide, hvad der er Hans vilje, men vi kan godt opnå at have tillid til, AT det er rigtigt at bede om, at det må ske, som Han vil det.

Dog synes jeg, at når jeg står midt i en situation, hvor jeg ønsker at noget må ske, eller ønsker at noget IKKE må ske, ja så er jeg nok ret tilbøjelig til at ønske, må MIN vilje ske, og Guds vilje kun såfremt, den er lig min egen vilje, for, "jeg vil så gerne/nødig ha´ at xx og yy.., Gud..".

Men det er tit, at jeg på en alm. dag tænker (en slags tanke der blir til en bøn, fordi den er samtale med netop Gud), Gud - din vilje ske, fordi jeg altså alligevel godt ved, at det lægger mig i Guds hænder, selvom jeg selvfølgelig tilhører Gud allerede, fordi jeg er døbt..

Mvh. tau

Hej Napolion

Jeg er ikke enig med at folk der er anderledes kommer til at føle sig udenfor i et, "meget religiøst fællesskab" fordi de har en sygdom de ikke kan blive raske for. Jeg har faktisk kun oplevet det modsatte, at folk siger at det er dejligt at komme, fordi der endeligt er et sted, hvor de bliver respekteret 100% som de er. Et sted hvor folk viser deres bekymring over andres byrde ved at ofre tid på at bede for dem. Skulle vi bare lade være med det? Det er da et af de største privilegier vi har som kristne.

Når det er sagt, er jeg faktisk også uenig med din måde at tolke Markus 11,22. Jeg tror faktisk, at man, hvis man tror som Jesus gjorde, ville kunne flytte bjerget ud i havet. Samtidigt er jeg ret sikker på at jeg ikke kan gøre ham efter.
Jeg bygger hele min tro på at Gud er almægtig, og dermed at Jesus også er almægtig. Hvis dette er rigtigt er det også muligt for mig igennem Jesus at flytte bjerge. Det handler simpelthen om, at jeg bare brændende nok skal ønske det (hvilket jeg nok ikke gør). Så tror jeg man får hvad man beder om. Tro kan helt sikkert flytte bjerge.
Jeg er dog enig i at det er en rigtig god idé at bede lad din vilje ske. Gud ved jo bedst:)

Hej venner

Det som Jesus sagde angående bøn i Mark.11, sagde han til mennesker . Han sagde , at alt det som de bad og bønfaldt om skulle ske . Han sagde det ikke til [det gør mig ondt at kalde en spade for en spade]
Guder og gudesønner. Jeg tror dog at tanker har en virkning , og flere der tænker det samme jo mere virkning . Vi kan måske kalde tanker for bøn . Så langt så godt , nu kommer tvivlen , de bønnesvar vi siger at få er vanskelige at se og føle på . I enkelte tilfælde tror jeg det er skuespil . Kunne det ikke være sket uden bøn . Det er vanskeligere at få opfyldt de siste par bønner , jeg skrev om i mit forige indlæg .

Mvh napolion

Hej Napolion,

jeg vil gerne dele en tanke ud fra en af de ting du skriver:



Du mener f.eks. mht. en bøn om at en person født uden arme, må få arme ? Ja, det er meget mærkeligt, at det virker til, at den slags bønner ikke bliver svaret med et Ja, fra Gud. For mange andre bønner mener vi jo at oftere se nogen, eller vi selv, få et Ja til, f.eks. at få det job vi ønsker os, at blive gravide mod dårlige odds, at få økonomisk hjælp i trængte tider, osv.

Det er som om, at der hvor alle ville kunne se på resultatet, næsten som et bevis, at JA GUD ER TIL, de bønner får vi nej til. Det er SÅ frusterende, når man jo både ønsker at bønnen bliver svaret med et Ja, og så næsten lige så meget det, at man gerne ville kunne sige, SE, Gud er til, der kan I se, halleluja det er fantastisk!

Men sådan virker Gud åbenbart ikke. Eller også har jeg/man misforstået, hvordan Gud virker i forhold til bøn, og det er heller ikke underligt, for Guds væsen er jo så ufatteligt meget større og anderledes end vi kan forestille os, og måske ønske os.
Hvis jeg tænker på, hvor stor Gud er, så forstår jeg bedre, at jeg ikke kan gennemskue Hans "tænkning" og vilje også her i forhold til hvordan vi skal bede, og om hvad, og hvad vi skal gøre med de svar vi får på bønnerne.

Så jeg taler med Gud om alt der falder mig ind. Jeg ved, at Han altid lytter, og det er så hvad jeg kan forholde mig til. Og det er så dejligt.

Mvh. tau

Hej Napolion.

Den tankegang, du beskriver, kan man nok finde i fremgangsteologiske kredse: at man som troende har ret til at være rask, og hvis man ikke bliver det, så har man ikke tro nok og føler sig anderledes. Men jeg mener ikke, det er sådan i karismatiske sammenhænge generelt - eller i kristne sammenhænge generelt.

Om der er nogen, der har oplevede udvoksede arme som svar på bøn, ved jeg ikke. Dog tror jeg, at der også findes usædvanlige helbredelser. Men aldrig noget, vi kan kræve af Gud som beviser på hans eksistens.

Bønnesvar og undere kan i øvrigt godt være noget andet end helbredelser. Hvis fx den armløse fik en behandling og optræning, der satte vedkommende i stand til at leve godt, selv uden arme. Når man mangler noget, vil man også ofte kompensere ved at udvikle en anden evne endnu skarpere end dem, der ikke har sådanne "mangler", bruger deres tilsvarende evner.
Ved ikke om det er et godt eksempel at bruge, men fx kan man nævne folk, som har lært at male billeder med munden, der er fuldt ud ligeså smukke og kunstnerisk kompetente som billeder malet med hænderne. Hvor mange af os med hænderne i behold ikke gør brug af evnen til at male med dem. (Det er jo heller ikke nogen garanti, at man er kunstnerisk anlagt, bare fordi man har hænder - eller ikke har, for den sags skyld.)

Mvh. Anne.

Hej Nygaard



Her har jeg helt den samme erfaring som du! De som er "anderledes", hvad enten og er syge, tvivlende, anderledes troende (som jeg selv var) eller vantro bliver mødt med nysgerrig respekt, når de kommer i de kirker (folkekirke ..) hvor jeg selv kommer, men desværre er det nok ikke sådan overalt.



Joh, men hvis man tror og beder som Jesus, så er det en tro i hans kærlighed!
Tro uden kærlighed gavner ingen, står der skrevet: den er et rungende malm og en klingende bjælke.

Det er ikke vores egen tros styrke og størrelse, der er afgørende, men troens retning: Hvem er det vi tror på?
Er det Jesus, eller er det snarere vores egen tro?
Hvis vi tror på troen, så tror vi på noget i os selv, og den tro fører vild.

Selv de største ofre af guld og grønne skove, selv tro som udvirker mirakler, ja selv martyrdøden .. alt det er intet at regne, hvis kærligheden ikke er med i det.

Kærligheden er ikke en særlig gave ved siden af de andre, men sjælen i dem alle!

Kender du den historien om den lille kristne dreng, der blev drillet af de andre i klassen, fordi han havde sagt, at Gud kunne alt?

De spurgte ham: "Nååh - kan han alt? Hmmm - er du sikker på det? Hæhæ - så kan han vel også flytte det store bøgetræ henne bag laden ind midt på gårdspladsen her? Det gad vi nok se!

Men purken gav ikke op: "Jow, det kunne han da, men han er da ikke så pjattet!"

Vores kærlige himmelske far giver os ikke altid lige det, som vi beder om.
Men han vil os det kun godt, og kommer vi til ham med vores bøn, giver han altid det, som er til velsignelse for os ..

Sådan tror jeg ..

kristina

Matthæusevangeliet (v7-11) bønhørelsen

Bed, så skal der gives jer, søg, så skal I finde, bank på, så skal der lukkes op for jer osv.

Gud ved længe før vi har bedt, hvad vi ønsker os, så først skal vi søge hans rige, derefter kommer alt det andet os i tilgift

Vi får sjældent bønnesvar når vi ikke selv tror på at det sker.

Og meget få mennesker lever ret tæt på gud idag.

De fleste glor væsentligt mere tv, end de bruger sammen med Gud.

Min fortolkningsvinkel:

I 1.korinter 12 synes jeg, at jeg læser, at det ikke er alle som har disse enorme "evner" til at udrette mirakler. Og at en sådan "evne" er en nådegave fra Gud. Når noget er en gave, så er det ikke noget man kan tage af sig selv. Det afhænger af, om man får det.

Vedrørende Markus 11,22-23, så gætter jeg på, at dette er talt til nogle disciple, som for længst har fået givet disse ting, og således egentlig blot mangler at holde helt fast i den nådegave, som de allerede en gang har fået givet.

Så situationen er, at i menigheden vil der være *nogle* som har kraft til mægtige gerninger, men det betyder ikke, at den enkelte Jesu discipel ikke kan få den samme kraft - som der står i slutningen af 1.korinter12: stræb efter nådegaverne. Altså, giv ikke op, det kunne blive dig ...

Iøvrigt synes jeg det er meget interessant, at diskussionen om de "ringere lemmer på legemet" kommer i præcis samme afsnit som diskussionen om de store nådegaver. Det er åbenbart ikke et helt nyt fænomen, at der ses lidt ned på de ikke-helbredte.

hej alle sammen

Nu har vi debatteret en del hvad bøn kan og ikke kan.Og hvad slaks svar vi kan forvente at få og ikke få.
Jeg er ikke i tvivl om, at bøn kan giver bønnesvar. Ja healere får også svar om de så ikke kender Jesus .
Bliver et menneske helbredt ved bøn, og bliver sundt og raskt ,kan helbredelsen så ikke være lige glædelig, om den kommer af en kristen bøn eller en healer, som ikke kender Jesus ? ? ?

.......hvad er jeres holdninger til det ? ?

mvh napolion

Hej napolion

Nej, jeg synes ikke det er lige glædeligt!

Frelse og helbredelse kædes ofte sammen i vores bevidsthed, men vi må ikke glemme, at der findes åndsmagter, som ikke vil os det godt, og som gerne giver ved dørene - både helbredelser og guld og grønne skove - hvis den der helbredes kan føres bort fra Jesus derved og få den opfattelse, at det ikke kun er Ham, der er Vejen, Sandheden og Livet.

Gud helbreder ikke alle der beder ham, det tror jeg vi allesammen har erfaret.
Og det skyldes ikke, at Gud ikke vil os det godt, eller at vi beder for lidt!

Det skyldes, at nogle af sine elskede skabninger vil Gud møde i mørke, sygdom og lidelse.
Ikke for at straffe dem, men fordi han véd, at nogle mener at kunne klare sig fint uden ham, så længe de er raske og rige ...

Se Es 45:
.. jeg er Herren, der er ingen anden!
Jeg danner lys og skaber mørke,
jeg frembringer fred og skaber ulykke,
jeg, Herren, frembringer alt dette.

Så når vi er syge, synes jeg vi hellere skal gå til læge end til alternative healere.
Og så skal vi naturligvis bede Gud om at gøre os raske.
Hvis han vil, gør han det, og han er ikke afhængig af andre åndsmagter end sig selv!

kristina

Amen for det Kristina


Det så sandt som det er sagt, tak for dit oprigtige svar.


AssyrianLion din bror

Hej



helbredelse er vel altid noget, der giver glæde. På kort sigt i hvert fald.

På længere sigt tror jeg, at alt kan tænkes. Dét er ikke noget man kan sætte en formel på, at det altid eller aldrig, et eller andet..

For det meste gør det os glade, når vi blir raske fra sygdom, men glad er ikke en garanti for frelse. Ligesom det at være syg og nedslået heller ikke er en garanti for, at alt er, som det skal være med vores frelse.
Modgang, sygdom og lidelse kan også ødelægge troen, eller skubbe os bort fra Gud, fordi vi blir bitre og kolde og skuffede indeni.


Det er svært at forkynde om helbredelse, eller mangel på samme, uden at komme til at sige noget forkert.

Men en har også sagt, at vi aldrig kan sige noget om Gud uden at vi også får sagt noget forkert. Så vi må prøve at være frimodige, selvom vi ikke kan formidle pletfrit. Det er vores kald, og det er et ansvar, som Jesus har givet os vel vidende, at vi er nogle kludremikler.

Jeg ville selv være mest tryg ved at søge forbøn i rolige omgivelser hos min egen præst, fremfor hos en healer, da jeg vil være sikker på, hvilken ånd der arbejdes ud fra. Jeg skal ikke nyde noget, hvis der er tvivl om, hvorfra kraften kommer.

Mvh. tau

God morgen

Findes der mange åndsmakter ? Ja måske.
Men at påstå at ånden, som bliver påkaldt i Jesu navn, er mere hellige end den en ikke kristen healer samarbejder med, kan ingen være sikker på.
Mon ikke der er nogen som trænger til selvransagelse.
Hvad synes I om Ånden fra Toronto, Benny Hinn , Rodny Howard Brawn ? ? og deres måde de komunikere med åndsmakterne på ? ?

Troen stimulerer hjertet , samtidig som forstanden lokalbedøves

napolion

Hej napolion

Mange ´åndsmagter?
Nej, overordnet kun to: Gud og Modstanderen.
De har begge tilhængere ..

Men vi kan godt blive enige om, at der er mange, der trænger til selvransagelse.



Det er ikke desto mindre min overbevisning og min påstand.



Jeg har intet godt at sige om Toronto-bevægelsen, dermed heller ikke om Benny Hinn og Rodney Howard Brown.

Det er nemlig ikke nok at udtale ordene "i Jesu navn". Jesus er et ret almindeligt navn.

Der er fremstået mange falske profeter og falske kristus'er - dem som den Jesus, som vi læser om i Bibelen, advarer imod:

.. for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild.
Nu har jeg sagt jer det forud. (Matt. 24,24-25)



Det kommer an på, hvem og hvad man tror på.

kristina

Hej Napolion,

hvad synes du selv om ånden fra Toronto? Det må du meget gerne fortælle, hvis du vil.

Mvh. tau

Hej napolion,

Jeg ser ingen grund til at antage eksistensen af en "ånd" fra Toronto.

Jeg ser ingen grund til at kategorisere Benny Hinn og de ting der sker omkring ham som overnaturlige.

Mvh. Steffen, katolsk skeptiker

Hej Steffen

Hvad så?
Svindel? - Tryllekunst? - Massepsykose? - Eller?

kristina

Hej Steffen


Jeg er helt enig med dig.

Det kan vist bedst kategoriseres som "massehysteri".


venlig hilsen

Kirsten

Måske en god blanding af det hele...

hej tau og I andre

Hvor ånden fra Toronto får deres åndsmakter fra, som rumsterer i deres occulte shows ved jeg ikke . Skulle man betale vanlig beletpris for showene kunne det forsvares som anden vanlig underholdning. Men at fralokke godtroende mennesker store pengesummer til deres bugnende bankkontoer synes jeg er forkastelig.
Med hensyn til helbrredelse, så er det ikke anderledes end andre healere, det være sig kristne eller ikke kristne .

mvh napolion

Hej Napolion

enig i dette:



Du skrev også:


Jeg ved ikke, om der er tale om åndsmagter, eller om det blot er skuespil. Jeg har aldrig været til et møde med en af de tre prædikanter, du nævnte i et tidligere indlæg.

Jeg har dog været til et møde med en helt fjerde canadisk prædikant fra bevægelsen, og det var en mærkelig oplevelse;

Han kunne få alle folk til at falde om, uden at de slog sig, og uden at han rørte ved dem. En efter en faldt de om og lå på gulvet.


Du skriver tilsidst, at det er ét fedt om der er tale om kristne eller ikke-kristne healere.

Jeg er ikke enig. Jeg tror der er forskel, enten kommer kraften til helbredelse fra Gud, eller også kommer det fra Guds modstander, og i det tilfælde vil jeg klart fraråde at man opsøger det eller dyrker det. Det kan være farligt.

Guds modstander helbreder ikke uden at det koster, og i sidste ende kan det koste os frelsen at indlade os på satans værk. For vi kan ikke både følge Jesus ind i Himlen, og følge satan der hvor han er på vej hen, selvom vi tror, at alt der gør os raske, må være af Gud. Det er det ikke!

En genvej til helbredelse kan vise sig at være en omvej, eller endnu værre, en vej der fører os bort fra Gud.

Mvh. tau

Hej Kristina.

Jeg tænker også på, at det vel ikke behøver at være onde åndsmagter, selv om det, der sker, ikke nødvendigvis er virket af Helligånden.
Det kan vel heller ikke udelukkes, at det kan være det.

Jeg synes bare, det er lidt påfaldende, at vi i vore sammenhænge ofte er næsten ligeså tilbøjelige til at mene, at det, der sker i Toronto mv., er af onde åndsmagter, som de selv er til at mene, at det er af Helligånden.

Og begår vi så i virkeligheden ikke en lignende fejl som de selv - nemlig: at åndeliggøre ting, der ikke skal åndeliggøres?

Men naturligvis må vi sige, at vranglære har en åndelig indflydelse. Men det behøver ikke at betyde, at der er besættelser eller "helbredende dæmoner" på spil. Ligesom vi vel næppe ville sige det, hvis en liberalteologisk folkekirkepræst bad for en syg, som så blev rask - af en eller anden grund (eller måske tager jeg fejl?).

Mvh. Anne.