Jeg vil høre hvad I lægger i dette vers?

Hej Jonas, jeg citerer lige verset, Rom 10,9:
For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.

Jeg læser det sådan, at det ikke dur blot at lire teksten af, hvis man ikke tror, at det er sandt, hvad der står!

Men hvis man tror, at Jesus er Herre, så er man frelst!

Er det virkelig så let? Ja, det er det!
I Rom. 10,12-13 står der det samme:
Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.

Og Jesus siger: (Joh. 6,37): den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort

Men det er måske noget helt andet, du har i tankerne med dit spørgsmål?

kristina

Mener du at Jesus skal være end Herre før at man bliver frelst? Altså Herre over alt hvad man gør.

Så hvis man fx. kontunuerligt (staveplade) synder (fx. ved sex uden for ægteskaber o.l.), så bliver man ikke frelst og ender derved i Helvede?

Hej Jonas

Ja, jeg tror, at der er frelse i at tro på Jesus som vor Frelser og vor Herre, og kun dér.

Men nej, jeg tror ikke man ender i Helvede, fordi man kontinuerligt synder og ikke opfylder Guds bud. Så ville vi alle samles dér engang!

Men tror vi på hans ord, vil vi som en konsekvens deraf holde os til ham og bestræbe os på at gøre, som han siger!

Hvis vi livet igennem lever bortvendt fra Jesus, ikke tror hans ord om syndsforladelse, ikke regner ham for Guds søn, men f.eks. mener at han var en sindsforvirret fantast eller en bedrager, så tror vi jo ikke på ham og lever ikke i Guds rige, men udenfor ..

Sådan tror jeg ..

kristina

Sjovt, det har jeg faktisk tænkt meget over.

Jesus er Herre, og han er konge. Hvad vil det sige? Hvis man lever i et land, hvor der er en konge, så anerkender man selvfølgelig sin konge. Men det betyder ikke, at kongen hele tiden er nede og detailstyre en's liv.

Men hvad så med detailstyringen af mit liv? Her tænker jeg personligt, at den er det så som så med. Jeg tænker, at Gud har udstukket nogle rammer for mit liv, og de rammer er faktisk rimelig vide.

Jesus siger jo i Johannes 14:15: I er mine venner -> hvis I gør som jeg påbyder jer.

Stof til eftertanke

Hej Jonas !


(15,14)
Og når man så kigger i 15,17 står der: "dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden". Og det er vel egentlig det eneste bud, som omtales --- i den sammenhæng.

Altså, hvis det handler om, at vi skal elske hinanden, så vil jeg stadig mene, at der er rimelig vide rammer. Vi har en opgave med at elske hinanden. Men heldigvis ikke med at overholde en masse regler. Det er det jeg mener med, at der ikke er detailstyring.

Hvad synes du om verset, Jonas?


Romerne 10,9 er et af de mest centrale skriftsteder i hele Bibelen. Det er nemlig her, at Paulus giver sit bud på, hvordan man bliver frelst. Romerbrevet kaldes også ind i mellem for "Paulus evangeliet". Jeg mener ihvertfald, at Romerbrevet indeholder noget af det klareste i NT omkring, hvordan man bliver frelst. Paulus har ikke syntes, at vi skulle leve i forvirring eller uvidenhed.

Der er et spektrum af forståelser af dette skriftsted, som også lidt handler om, hvilke forståelser der er af, hvad det vil sige at blive frelst. I nogle teorier handler frelse om, at man efter sit liv kommer til himlen, i nogle teorier handler det om at man bliver født på ny, og i atter nogle teorier handler det om, at man kommer ind under et lederskab. Det er bare for lige at nævne nogle af hjørnerne.

Hvad tænker du det vil sige at blive frelst?

.. jeg vil her lige indskyde den Opstandnes sidste ord (iflg. Mark 16.16) til de elleve, som han - lige inden han blev optaget til himlen - sendte ud i alverden for at prædike evangeliet for hele skabningen:

Den, der tror og bliver døbt, skal frelses;
men den, der ikke tror, skal dømmes."

kristina

Ordet Herre kommer af det slaverne kaldte deres Herre. Altså en der styrede derel liv 100%, og som de rettede sig 100% over.

Jeg tror at vi skal overgive os helt og holdent til Jesus. Og hvis vi ikke gør det tror jeg ikke man bliver frelst.

Fx. hvis man kontinuerligt lever i synd, så tror jeg ikke man bliver frelst. Hvis jeg tog en ikke-troende kvinde, og levede i synd med hende. Så er jeg ikke sikker på at jeg ville blive frelst. Og jeg tror ikke at jeg ville.

Kun Jesus kender grænsen, men bl.a. i Åb3 (Laodikea) ser vi at grænsen er svær at se, og at mange tror de vil blive frelst men ikke bliver det. Bl.a. ses det i Matt.

Hej Jonas


"For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses."

Umiddelbart lyder det jo enkelt, men.....

Hvis man bekender Jesus som Herre, så må man også forsøge, efter bedste evne, at efterleve hans ord.

Hvis man først har følt glæden og befrielsen ved at tro på Jesus Kristus og kender den pris, som han har betalt for vore synder, så vil man da ikke synde igen med fuldt overlæg; men det er jo umuligt at leve syndfrit, og hvem af os har ret til at gradbøje synd?

Hvem af os har ret til så meget som at gætte på, hvilke synder der er "små", og hvilke synder der kan koste frelsen?

Der findes vel ikke et eneste levende menneske, der er fordømt?
Det er jo blot mennesker, der endnu ikke er kommet til tro?
Selv den største synder kan i sit livs sidste time komme til tro og få syndernes forladelse.

Jesus har sagt: "Elsk din næste som dig selv" og "med den dom du dømmer, skal du selv dømmes".

"At elske sin næste som sig selv" indebærer for mig blandt andet, at håbe på at min næste må blive frelst, uanset hvordan vedkommende ér.

Jeg tror ikke at alle vil blive frelst; men jeg tror at alle kan blive frelst.


venlig hilsen

Kirsten

Jeg synes der er skriftsteder som peger i forskellige retninger. Jeg har lige udvalgt 2 lignelser, som jeg så giver en kortfattet kommentar til.

Matt 18,21-25: Lignelsen om den gældbundne tjener.
Her læser jeg, at Gud hører den person, som af hjertet beder om eftergivelse for den gæld han har til Gud.

Matt 22,1-16: Lignelsen om kongesønnnens bryllup.
Her læser jeg, at det handler om at reagere på invitationen og møde frem.


Det som du henviser til, Jonas, gætter jeg på er dette brudstykke af bjergprædikenen:
"v21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. v22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? v23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! "
Jeg synes det er en flertydig passage. Men jeg vil gætte på, at man skal fokusere på at kende Jesus. For mig at se er det væsentlige, at disse mennesker ikke kender Jesus. Så jeg ville sige, sørg for at have en relation til Jesus, det er det allervigtigste.

Med ønsket om en god mandag til alle

Der er desværre mange som tror de er frelst, men bestemt ikke ønsker at overholde Jesus bud. Og hvis man har den indstilling så tror jeg ikke at man bliver frelst. Alle synder er jo i princippet lige, men hvis man er ligegyldig over for synd. Det er der grænsen går - tror jeg. Det er jo kun Jesus der ved hvor grænsen præcis går.

Håber det giver mening

Jeg synes ikke det er flertydigt. For mig er pointen åbenlys.

Der vil på dommmens dag være nogen som tror de er frelst, men ikke er det. Sæt det i lyset af brevet til Laodikea (den passage i ÅB3 3). Så giver det et samlet godt billede.

Men hvem er det der vil stå i den ulykkelige situation på dommens dag? Det er farligt at gætte på, og jeg vil ikke sætte navne på. Men man kan overveje om lederene i visse "kristne" sekter går ind onder ovenstående kategori.

Der er jo i hvert fald mange der tror deres barnedåb frelser dem, og hvis man spørger dem er de frelst. Men nogle lever åbenlyst i synd, og vil ikke blive frelst. Selvom de tror de bliver. Lunkne kristne. De fandtes i Laodikea, og de findes idag. Umådeligt trist men sandt.

JP: - Men nogle lever åbenlyst i synd, og vil ikke blive frelst. Selvom de tror de bliver. Lunkne kristne. De fandtes i Laodikea, og de findes idag. Umådeligt trist men sandt.

hej Palvig!

Tror du, at vi (troende eller ikke) lever i en perfekt verden? For mit vedkommende er svaret nej. Glem ikke syndefaldet. Hvis denne verden var perfekt, ville der ikke være noget behov for frelsen ved Jesus Kristus. Troen gør ikke mennesker perfekte. Troen må indebære den erkendelse, at intet menneske, selv den mest "hellige" eneboer, er fri for synd.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej hoeg - det er vi meget enige om!
Syndens løn er døden, og hvis vi ikke var syndere, kunne vi ikke dø!
Jesus var sådan set verdens største synder, fordi han bar al verdens synd og sonede den på korset. Derfor kunne han dø.
Men døden kunne ikke fastholde ham, da han i sig selv var uden synd, så han opstod og lever som allestedsnærværende, både i himlen og her, midt iblandt os!

Jesus kom for at frelse syndere - han sagde om sig selv at han ikke var kommet for at frelse retfærdige (læs: dem der selv tror de er retfærdige!) men os syndere, som han vil iklæde frelsens klæder - hvis vi vil lade ham gøre det!

Noget andet er, at når når Jesus er vor Herre, og ikke "kun" vor Frelser, så vil vi naturligvis bestræbe os på at adlyde ham ...

kristina

Hej Kristina :=)

Det synes jeg er et meget interessant emne. For hvor meget skal man egentlig leve i lydighed, hvor meget kærlighed skal man have m.v. ? Og er det egentlig et kriterium for at blive frelst?

Og hvornår er det lige, at Jesus er vores Herre?
Jeg synes tit man kan få det indtryk, at når man først er blevet frelst, så skal den ellers have for fuld skrue med "troens gerninger". Og midt i alt det gerning gøren, så tænker jeg på, jamen, mister man så ikke sit bodfærdige hjerte, ud af stress simpelthen. Det er ihvertfald sådan som jeg har oplevet det. Det værste ved at leve "i tro", som det fint hedder, er at man mister det der bløde punkt inden i en selv, der hvor man mente at Gud taler til en.

Det giver bestemt mening.

Jeg synes også, at der er forskel på at synde af ubetænksomhed eller give efter for en fristelse, og så at synde med fuldt overlæg.

Jeg tror, at man kan få tilgivelse for en synd, som man angrer, og som man ville ønske, at man aldrig havde begået; men hvad med den planlagte synd?
Kan man forestille sig en troende, der kommer i kirken søndag efter søndag for at modtage nadveren til syndernes forladelse og så onsdag efter onsdag mødes med elskerinden?

Syndernes forladelse er en gave; men det er naturligvis ikke et frikort.


venlig hilsen

Kirsten

Hej Kirsten



Det er nok i de fleste det man kalder at synde på nåden, dvs. i forventet efterbevilling af tilgivelsen.
Og det er det stikmodsatte af at tage Jesu ord alvorligt.
Syndernes forladelse er ikke lig med syndernes tilladelse!

Men alligevel kan jeg, hvis jeg gør mig lidt umage, forestille mig et svagt menneske, som hver eneste søndag angrer og beder om tilgivelse og om styrke til at modstå fristelsen fremover. ..

- og så alligevel falder i - onsdag efter onsdag efter onsdag -

Hvor mange gange mon Gud i så fald vil tilgive?
Syvoghalvfjerds gange?
Jeg tror at Gud i dette meget hypotetiske tilfælde vil tilgive lige så mange gange, som der er onsdage.

Hans tålmodighed og hans trofasthed varer til evig tid, står der skrevet, altså også når vi er utro.

Matt. 18,21-22:
Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?«
Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

kristina

Hej kristina,

jeg er faktisk helt enig med dig.

Selvom situationen du nævner måske er hypotetisk, - er det et godt eksempel på, at Gud tilgiver så trofast.

Det er jo lidt det samme, som hvis man beslutter sig for, at NU skal det være slut med at tale grimt om dem, man har svært ved at holde af, og man gang på gang falder i og gør det igen og igen.
Også her er Gud tålmodig og holder ikke op med at tilgive den der kommer til Ham med det.
Det er en af siderne af nådens væsen, tror jeg..

Den er først gal, hvis vi for at blive i dén situation siger til os selv, at vi godt må det vi gør, og at vi ikke kan gøre for at vi "bliver nødt til" at få afløb for vores vrede for at holde dem ud.

Det kan godt være, det ser sådan ud for os, og det hjælper måske også lige imens man taler om folk, at man får afløb - men det ændrer jo ikke ved, at det ikke er rigtigt af os af gribe sagen an på den måde.

Synd er også synd, når man ikke synes at man kan gøre andet, eller når man synes, at folk selv har bedt om den medfart man giŽr dem.

Mvh. tau

Hej Kristina

Jeg er helt enig, og det var da også et meget hypotetisk eksempel.
Det er nemmere at forestille sig Guds tilgivelse, end at hele to kvinder skulle være interesseret i sådan en skvatmikkel.


For mig er det sådan, at hvis jeg sætter spørgsmålstegn ved, om der er noget, som Gud ikke kan tilgive, så sætter jeg min egen frelse på spil.

Hvis jeg ikke tror på, at Guds nåde gælder for alle, hvordan kan jeg så tro, at Guds nåde vil gælde for mig?


venlig hilsen

Kirsten

Hej Peter SS!


Man skal leve i total lydighed og ubegrænset kærlighed.


Nej.

Problem: Guds hellige, ubønhørlige lov siger, at vi skal elske Gud og næsten som vi elsker os selv.
Og det kan vi ikke.

Løsning: Jesus!
Problemknuseren, som vi ikke kan undvære.
Hvis vi kommer til ham og tilstår, og beder ham om at forlade os vor skyld,
benåder han os uden videre, uanset ..


Altid!
Han er alles Herre!
Nu og i al evighed!
Og når han kommer igen for at dømme levende og døde, vil han frikende alle os,
som her i verden er kommet til ham og har bedt ham om det..

Han lader nemlig nåde gå for ret!
Uretfærdigt?
Nej! For han ér selv vor retfærdighed!
Han har som vor stedfortræder betalt den høje pris for verdens synd og åbnet døren til Paradiset på vid gab.

Dét er evangeliet! - det glædeligste af alle budskaber!

kristina

Hej Hoeg.

Nej vi lever ikke i en perfekt verden. Men der er forskel på at synde + angre og leve i synd.

Alle synder, også vi der er frelst. Men forskellen er at vi forsøger at undgå at synde.

Jonas

Hej Kirsten

Meget godt formuleret. Jesus giver os nemlig ikke et frikort til at synde

Kun Jesus ved hvor grænsen går, men tror at vi skal undgå den planlagte synd. Kontinuerlig planlagt synd er fx. at leve i utugt, bassere sin økonomi på sort arbejde / skattesvindel.

Dit eksempel med elskerinden onsdag efter onsdag er et fint eksempel på at vælge Jesus fra og synden til.

Hvis man gør Jesus til Herre, så vil man vælge skattesvindel (tyveri) fra, vælge utugt fra, vælge drukkenskab fra o.l.
Hvis man vælger de ting til, vælger man samtidigt Jesus fra.

Utroskab (synd kan være 2 måder.
1: Man kan forberede sig, købe kondomer m.m., tage i byen den weekend hvor ægtefællen er på firmatur, og prøve at trække en villig tyr/dulle med hjem. Så er det forberedt og en åbenlys synd. Så er man 100 % klar over at man gør noget forkert.
2: Man kan være ked af det, og sidde og tale fortroligt med en, og lige pludselig lade sig rive med at en stemning m.m. Og efterfølgende angre sin synd.

Jeg har aldrig været utro, så ved ikke helt hvad der får folk til at gøre det.

Det afsnit betyder muligvis 7x70 gange. Altså 490 gange tilgivelse.

Ja Gud tilgiver gentagne gange synd, men kun hvis vi angrer.

Hvis man allerede når man kysser farvel onsdag, aftaler en ny "date" næste uge. Så kan jeg ikke se hvornår personen skulle angre.

Hvis personen angrer, så vil det være naturligt at aflyse næste uges møde.

Hej Kirsten


Der er ingen tvivl om at nåden gælder alle. Alle der tager imod Jesus som Herre og frelser,

Dem der forkaster nåden, tager selv afstand fra Jesus. Og når vi vælger Jesus fra... Så vælger vi dommen til.

Nå ja, der er jo nogle som er priviligerede ....

Jeg tror, at livserfaringen lærer en et og andet. Generelt tror jeg egentlig at danskerne efterhånden lever i meget utro ægteskaber. Jeg bed mærke i, som postbud, at der ligger mange swingerklubber rundt omkring, og det er nærmest standard at unge kvinder eksperimenterer med deres seksualitet fx ved at komme i sådanne klubber. De unge kvinder har ikke travlt med at blive gift, fordi de nyder den rigdom de har i at kunne få så meget opmærksomhed, gaver, m.v. fra mændene som er interesseret i dem.

Generelt søger folk simpelthen at optimere deres liv, og nogle gange søger de bare at undslippe noget som er uudholdeligt. Hvis konen fx har lukket for det varme vand, så er der 2 muligheder:
1) blive skilt (hvad man har bibelsk ret til), og lave ulykke for evt. børn, venner m.v.
2) vælge at få sig en elskerinde (hvad man ikke bør gøre iflg bibelen), og derved kan man bevare venner, familie m.v.

Nej, jeg undrer mig ikke over synden længere, jeg synes den er fuldstændigt menneskeligt forståelig. Og nogle gange tager den sig også ud som den bedste løsning for den gode moral m.v.

Der er altså rigtig mange mennesker, der ikke kalder sig selv frelste, som forsøger at være ordentlige over for hinanden. Selv om man ikke er kristen, kan man godt betragte (mange af) levereglerne som fornuftige.

mvh
LarsBj

Hej Peter.

Holdningen blandt danskere til utroskab har faktisk praktisk talt ikke ændret sig de sidste 20 år. 87% af danske mænd mener ikke at de vil kunne være utro med deres næværende kæreste/ægtefælle. 97% af kvinderne i Danmark mener ikke at de vil kunne blive deres nuværende kæreste/ægtefælle utro. Så generelt, så lever langt de fleste danskere ikke i utro kæresteforhold/ægteskaber og ca. 66 procent af danskerne har aldrig været en kæreste eller en ægtefælle utro i hele deres liv.

Så konklusionen er at ganske få procent af os danskere lever i meget utro ægteskaber!

Mvh ChristianF

Hej Jonas, du skrev



Tror du virkelig, at at mennesker, som ikke er troende, er større syndere end vi, som er?
At de skulle være mere samvittighedsløse?

Det tror jeg ikke!

Forskellen er, at vi som tror på Jesus og stiller os under hans beskyttelse er tilgivne syndere.
Ikke mindre syndere!

kristina

I al forlegenhed tror jeg ikke at det ville være et problem.



Hvad med den 3 løsning? Find en ordenlig kvinde at blive gift med, og behandl hende godt. Så tror jeg ikke at der bliver lukket for det varme vand. Og hvis hun er troende og elsker sin mand, vil hun heller ikke lukke.

Det er sandt. Men hvilket udgangspunkt man har er en stor forskel. Kristen tro og humanisme ligger tæt sammen på mange områder. Men der er en verden til forskel på om man er kristen eller humanist.

Ja det tror jeg. Mine kollegaer arbejder gerne sort, det gør jeg ikke.
Mange af mine venner drikker sig gerne fulde, det gør jeg ikke.

Vær ikke i tvivl om at jeg er bekendt med synd i mit eget liv. Det var ikke for at "pudse mig egen glorie"


Så forskel er der i mange tilfælde. Du vil sikkert kunne komme med eksempler der viser noget andet, men jeg tror at ovenstående er det generelle billede.



Men når det er sagt er det jo vanskeligt at sige om der er forskel på syndere?

Paulus siger jo i 1. Tim 12-17 at han er den største synder, men vi ved jo også at al synd fører til død.

Så svaret er både ja og nej (forskel på synd). :-)

Håber det giver mening

Sandt nok, men mon ikke de fleste er ret lige glade med, hvorfor man opfører sig ordentligt? Bare man gør det?

mvh
LarsBj

Både ja og nej.

For min skyld kan det være ligemeget, men for deres egen skyld er der stor forskel. Forskellen er jo om man ender i ildsøen med Satan eller på den nye jord med Jesus

Her må jeg give dig ret, LarsBj.
For den modtagende part er det helt uinteressant, hvilket navn der står som afsender på girokortet.
Og for den ydende part gør det heller ingen forskel.

Den, som opfører sig ordentligt og gør gode gerninger i forventning om at få løn for det, har investeret forgæves.

I kristen etik er der ikke noget der hedder "noget for noget" ...

En gave, som gives i forventning om en eller anden modydelse fra Gud eller mennesker, er ikke en gave, men cool business ..

kristina

Hej kristina,

Jeg er helt enig i hvad du skriver.

Mens vi har (eller burde have) vigtigere ting at tage os til end at gå rundt og betvivle andre menneskers motiver, så tror jeg ikke at en seriøs etik kan komme uden om spørgsmålet om hvorfor en handling bliver gjort.

Hvis en mand har samleje med en kvinde, så er det da interessant for begge parter hvorfor den anden gør det - og hvorfor vedkommende selv gør det. Om den anden person er et mål... eller et middel.

Hvis en mand giver penge til en fattig, så er den fattige måske ligeglad med grunden, men benefaktoren bør gøre sig bevidst hvorfor han gør det. Gør han det for at hævde sig selv? For at fremstå god i andres øjne? Gør han det fordi han ser den fattige som sin underlegne, et kryb han som den bedre skylder at hjælpe? Gør han det af frygt for Helvede? Eller gør han det fordi den fattige er et menneske som ham selv, og derfor en bror?

Hvis motiverne er tilpas dårlige, så bliver handlingen - skønt objektivt god - til en synd! Hvis motiverne er dårlige i ringere grad, så mister handlingen noget af sin værdi. Jo bedre motiv, jo bedre bliver handlingen, og jo mere ros fortjener den.

Men alene ud fra de samfundsmæssige virkninger kan vi naturligvis ikke se forskel.

Mvh. Steffen

I det her forum er forudsætningen, at de er gift, og så er der jo ingen tvivl om motivet, skulle jeg mene.

mvh
LarsBj

Hej Steffen ..



Mnjerg .. jeg ved nu ikke rigtig - bør han nu også det?
Jeg er ikke så sikker!
Den megen skuen indad i vores sjæledyb tror jeg ikke er af det gode.

Dels tror jeg ikke, vi kan nå frem til at kende vores egne motiver til bunds, og dels tror jeg heller ikke rigtig vi kunne bruge en sådan indsigt til noget.

Jeg tænker, at vi i stedet for at ransage os selv snarere skulle undlade at "lade den højre hånd vide, hvad den venstre gør .. "

Jf. Matt. 25,37-38:
.. Da skal de [edit: undrende!] retfærdige sige:
Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke?
Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj?
Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?

Kærlighedens gerninger behøver vi vist ikke at lægge under lup og udforske.

De skal bare gøres!

kristina

Hej Lars,

Jeg synes nu der kan være meget stor forskel på motivet... også selvom man er gift.

Er samlejet et udtryk for kærlighed til den anden? Er det udtryk for en frivillig, fuldstændig og uselvisk given af sig selv til den anden?

Eller er samlejet det ultimative mål i sig selv, og den anden blot et middel til at opnå denne nydelse (som jeg lader mig fortælle er ganske stor - og som naturligvis også er en god Gud-skabt gave)?

Eller er det et sted derimellem?

Forskellen er, om den anden bliver opfattet som et objekt eller et subjekt. Som et middel eller et mål. Om samlejet er egoistisk eller altruistisk. Og det gælder uanset om parret er gift eller ugift.

(Ja, det er Kant, der render rundt bag kulissen)

Mvh. Steffen

Hej kristina,

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg er enig eller uenig

Mvh. Steffen

Mon det er fordi du Kristina citerer fra et sted hvor Jesus på den ene side siger, at vi må passe på at give almisse og bede med et oprigtigt sindelag, dvs. uden uheldige motiver..., samtidig med at han siger, at netop dette sindelag udmærker sig ved ikke at søge naboernes bifald?

Du Kristina citerede Jesus: "din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør" og lige inden siger Jesus: "Pas på at I ikke..." og lige efter: "ikke som hyklerne, der ynder, at stå...".

så Jesus opfordrer i det afsnit til at tjekke om der er uheldige motiver... og så forlade sig på et oprigtigt sindelag.

Mvh ChristianF

Hej Christan -

- her tror jeg, at vi skal lægge mærke til, at Jesus ikke henvender sig til hyklerne (som nok godt selv er klar over at de er hyklere?) men til sine egne.

Og som jeg læser Matt. 6 (om almisse) stiller han egentlig ikke sine disciple en større selvransagelses-opgave, men gør dem snarere fri for alt det overflødige besvær, fx. med at bede lange bønner i håb på, at Gud så i højere grad hører dem, og med at blæse i basun osv, for, som han forklarer dem, Faderen ved hvad de trænger til, inden de overhovedet beder ham om det.

Og afsnittet slutter jo også med, at Jesus lærer dem den enkle og altomfattende bøn: Fader vor, du som er i himlene ...

kristina

Hvad ville I så foreslå som kærlighedens gerninger?

melde sig ind i SOS børnebyerne?
invitere folk noget mere hjem til sig?
blive medlem af et frivilligt arbejde?

Det er jo som man føler for. Der er ikke nogen facitliste til det, men hjælp dem der har behov for hjælp. Og tjen i den menighed hvor du (forhåbentligt) kommer

Hej Peter SS -
- tror du ikke vi bare helt enkelt skal gøre, hvad der lægges os hver især på sinde af Gud?
For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.
(Ef. 2,10)

Det sidste vers af
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/728
er en god bøn at bede ved morgenkaffen:

Så lær mig da, Herre, at dig til behag
jeg bruger det pund, mig blev givet,
at fylde med hæderligt virke min dag,
at hjælpe og værne om den, som er svag,
at elske, thi deri er livet.
Og giv mig til sidst
et navn, Herre Krist,
som er i din livsbog indskrevet!

kristina

Det er meget få, der har format til at være en Marie Therese eller en Frans af Assisi; men hvis alle mødte deres medmennesker med venlighed og respekt ville meget være nået.

Ethvert menneske vi møder på vor vej er et menneske, der er elsket af Gud, også selvom det i vore øjne er sølle, snavset eller ubehageligt.

Jeg mener ikke, at man skal invitere hver eneste tigger hjem til middag; men man kan give en lille mønt eller i det mindste øjenkontakt og et venligt nik. Der er alt for mange mennesker, der bliver ignoreret.

Smil til kassedamen og buschaufføren, eller hvad med dine nærmeste? Er de blevet en selvfølge?

Hvis jeg har haft en dårlig dag på arbejdet, så er det så nemt at afreagere på manden derhjemme, når han (endnu engang) har ladet leverpostejkniven ligge på køkkenbordet.

Det lyder ikke af noget særligt; men hvis vi alle viste vore nærmeste opmærksomhed og kærlighed, så ville der slet ikke være brug for nogen Marie Therese.

venlig hilsen

Kirsten

Hej Kristina

Vores indlæg kom vist lige oven i hinanden; men jeg holder meget af det vers du har citeret.

Der er også en anden salme med linjen:

"Livets Gud har dine hænder".


venlig hilsen

Kirsten

Hej Peter.

kunne man opfatte kærlighedens gerninger, som det modsatte af lovgerninger? Dvs. kærlighedens gerninger som en af tillidens frugter ... at elske andre følger af at være blevet elsket... at drage omsorg for hinanden kommer af sig selv i det omfang, som vi selv har modtaget og fortsat modtager omsorg.

...altså kærlighedens gerninger, som det modsatte af lovgerninger?

mvh ChristianF

Christian skrev:



Ja!

Sådan går det, når vi rækker vores tomme bæger frem og lader Herren fylde det med sin ødsle kærlighed.
Han skænker ikke kun til kanten!
Det løber over!

kristina

Øhh....

Hvis nogen skulle spekulere på, hvorfor vi skulle have brug for en Marie Therese, så mente jeg selvfølgelig Mother Theresa

hilsen

Kirsten

.. så havde jeg gættet rigtigt!
Jeg sad lige og tænkte "Ingen er fuldkommen" ( > Marilyn Monroes herlige film "Some like it hot" - får vi mon ikke snart en reprise?) ..

- så du kan nok se at det ikke kun er dine tanker har det med at flyve off topic!

kristina

Åh ja, med Tony Curtis og Jack Lemmon !!!

Filmen blev instrueret af Billy Wilder, og for at holde det helt off topic, så har Billy Wilder instrueret en anden sjov film med Jack Lemmon: "Avanti".

Nå, det er vist på tide at komme tilbage på sporet


venlig hilsen

Kirsten

Hej P_sniksnak.

Det med de to muligheder, efter at konen (eller manden overfor konen) har "lukket for det varme vand", var det de muligheder, som du mener, folk flest ser i situationen?

For der er jo også en tredje mulighed:
At leve afholdende i troskab mod den ægtefælle, der har lukket for det varme vand, indtil vedkommende måtte åbne for det.

I det hele taget har jeg flere gange (også blandt kristne!) mødt den holdning mere eller mindre udtalt, at hvis en ægtefælle lukker for det varme vand, driver eller nærmest tvinger (!) vdk. sin ægtefælle til at være utro. (Så det ikke er den utro, der egentlig har ansvaret?)
Men denne holdning begriber jeg ikke, i og med, at vi jo ikke siger, at hvis en ugift ikke kan finde en at gifte sig med, er vedkommende nødsaget til at indlede et utugtsforhold. Det ville man opfatte som en yderst dårlig undskyldning.
Men altså ikke i tilfældet med de gifte?
Det er ikke logisk.

Uanset stand er vi alle lige forpligtet på det 6. bud. Bibelen siger i hvert fald ikke, at der skulle være forskel.
Og i øvrigt heller ikke, at varmtvandslukning skulle være gyldig skilsmissegrund.

Mvh. Anne.

jeg har lige oprettet en ny tråd til dette emne, angående det særlige bibelske indhold.

-- flyttet --

Nåmen, hvis jeg skal opsummere, hvad jeg har fået ud af denne tråd, så er det, at vi skal bære frugterne, som kommer af et fællesskab med Jesus. Og at det som sådan ikke er synden der er det primære spørgsmål, når man tilhører Jesus.