Er min tro god nok til Gud og Jesus - kommer i kirke,
(højst to gange på et år) -for jeg kan mærke højtidligheden , smerte og glæde - bliver meget blød og nemt til at græde. møder andre mennesker og dyr med kærlighed - prøver hver dag at leve som et godt menneske der handler rigtigt , føler nemt skyld og bærer det så godt jeg kan!!!

Kære du!

Når du spørger om din tro er god nok til Gud og Jesus, så tænker jeg, at du det du spørger om, er om den er god nok til at du bliver frelst. (håber ikke at jeg har misforstået det)
Det er et vigtig spørgsmål at stille, og derfor vil jeg gerne svare dig på det.
Den tro som frelser, er en tro på Jesus som Guds søn og han er den eneste vej til Gud. I Johs. evangeliet kap. 3 v. 16 står der sådan her: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”

Det er godt at læse at du kommer i kirke, selvom det ikke er særligt ofte, det er også dejligt at du møder mennesker og dyr med kærlighed og prøver at leve som et godt menneske. Bliv endelig ved med det, men alt det gode du gør, frelser dig ikke. Det ville være dejligt, hvis det var sådan, men sagde jeg det, ville jeg lyve.
I Jakobs Brevet kap 2 v. 10 står der: ”Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle.”
Og når du skriver at du føler skyld, som du bærer så godt du kan, så tænker jeg at du har fejlet, ligesom jeg har gjort det.
Jamen så kan ingen blive frelst! Det er jo umuligt, når Gud mener at ét fald, én fejlagtig handling, er nok til at vi ikke kan få del i en evighed sammen med Ham!

Og det er netop menneskets, din og min situation, at vi ikke kan frelse os selv. Om vi så er aldrig så kærlige, gør aldrig så mange gode ting, om vi så sad i kirken hver eneste søndag og er aldrig så villige til at bære vores skyld selv. Det frelser os ikke!

Din og min redning er, at Gud godt ved, at det er umuligt for os og at han virkelig elsker os så højt, at han har sat alt ind på at give os en vej til frelse. Og den vej går gennem en personlig tro på Jesus, hans eneste søn, som Gud lod bærer al vores skyld, al den straf vi skulle ha’ haft for den synd der er i vores liv. Gud har gjort det umulige muligt.
Vi kan ikke gøre os fortjent til frelsen – men Gud længes efter at vi vil tage imod frelsen, tage imod hans nåde, som en gave. Og det gør vi ved at sige ja til at Jesus skal være vores Herre og frelser, og dermed tage imod tilgivelsen for vores synd fra ham. Og derefter følges med ham gennem livet mens vi i taknemlighed mod frelsens gave, forsøger at leve efter hans vilje. Stole helt på ham, frem for vore egne gode gerninger og hensigter.

Det kan være enormt svært at give slip på at skulle gøre noget selv, for alt i vores samfund lægger jo op til at vi skal gøre noget for at få noget. Men hos Gud må vi bare tage imod frelsens gave, helt kvit og frit. Så kan vi leve i fællesskab med ham i en evighed. Læs evt. hvad der står i Efeserbrevet, kap 2 v. 8 og 9

Det kan være rigtig svært at forstå dette og gribe det, så jeg vil råde dig til at du opsøger en præst eller en anden, som har en personlig tro på Jesus. Hvis du ønsker hjælp til at finde en, kan du via Jesusnet.dk søge personlig kontakt, så vil vi hjælpe dig til kontakt med en kristen, som du kan tale videre med.

Kærlig hilsen med ønsket om Guds fred!
Susanne K