Hej.

Jeg tror, at beretningen om "de 1o brudejomfruer" handler om at have Helligånden som "ven". Det er livsnødvendigt at gøre Guds vilje, og det tror jeg kun, vi kan gøre ved dagligt at blive vejledt af Helligånden - vor trøster og rådgiver - gennem bøn og bibellæsning.

Jeg har ofte oplevet, at Gud tænker i helt andre baner. Han har andre værdier end "verden" har. Han vil ophøje det, som andre forkaster.

I Rom. 12,21 står der, at vi ikke må lade os overvinde af det onde, men overvinde det onde med det gode.

Det er ofte ulogisk for mig, men jeg har oplevet, at problemer har skjulte løsninger, hvis bare jeg er åben, og giver Helligånden lov til at rådgive mig i den bestemte situation.

M.v.h. MDA

Hej MDA,

kan du fortælle lidt mere? Hvad er det, du gerne vil debattere, og henlede vores opmærksomhed på?

Mvh.
Tau

Hej tau.

Jeg tror, at der er en sammenhæng mellem at blive fyldt af Helligånden og det at søge Herrens vilje.

I Bibelen Ef. 5, 15-21 står der følende:

Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise, så I udnytter det gundstige øjeblik, thi dagene er onde. Derfor, vær ikke uforstandige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. Og drik jer ikke fulde i vin, det fører kun til udsvævelser; men lad jer fylde af Ånden, så I taler hverandre til med salmer og hymner og åndelige sange og synger og spiller i jeres hjerte for Herren og altid siger Gud, vor Fader, tak for alle ting i vor Herres Jesus Kristi navn og underordner jer under hverandre i ærefrygt for Kristus.

Mikkel Vigilius har i sin bog "Det bedste liv" skrevet følgende:

Jeg har som kristen fået et personligt forhold til Gud, og ved at være sammen med ham er jeg blevet præget af ham og hans væsen. Derved er der også vokset en kærlighed frem i mig til hans bud. Jeg har fået lyst til at følge Guds vilje, og jeg har fået en modvilje mod det, som er ham imod. Jeg er tillige blevet overbevist om, at jeg får det allerbedste liv ved at leve efter Guds vilje. Jeg har lært Gud at kende som den, der elsker mig, og kun vil mig det bedste.

M.v.h. MDA

Hej MDA,

nå sådan - tak for den uddybende kommentar.

Du skrev bl.a.:



Ja, man kan sige, at når vi er kristne (og dermed fyldt af Helligånden), mener vi at vide hvad Guds vilje er (i hvert fald indenfor bestemte situationer mht. moral og etik?), og denne vilje søger vi at opfylde.

Jeg tænker videre, at den der ikke har kristen tro, kan også gøre Guds vilje, men søger jo ikke at gøre Guds vilje, i og med vedkommende ikke tror på Gud, og dermed ikke kan forholde sig til, eller ønske at gøre nogens vilje, som han ikke tror eksisterer.

Og så tænker jeg omvendt på om vi troende nu også virkelig søger at gøre Guds vilje, fordi vi udfører jo ikke altid Guds vilje.
Nogle gange gør vi det stik modsatte, og andre gange gør vi noget helt andet end der var Guds vilje.

- Men det er måske den der med kødet (i mit kød bor intet godt) og ånden.

Mvh.
Tau

Hej tau.

Ja, jeg er helt enig.

I perioder kan jeg for mit eget vedkommende være meget afhængig af Gud og føle mig meget magtesløs. Andre dage kan jeg klare det hele selv - tror jeg - og det hele kører bare på skinner, indtil der kommer et problem eller en situation, jeg ikke selv kan klare.

En meget nær ven har engang sagt til mig, at vi må huske at holde os nær Gud, for så vil han sende de mennesker, der lige netop kan hjælpe os.

"Sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus." (1. Thes. 5,18).

Hvis Guds vilje skal specificeres helt ud, har Loren Cunningham engang skrevet i bogen "Er det virkelig dig Gud?:

Guds vilje er at gøre og sige det rette på rette sted, med de rigtige folk, til rette tid og i den rigtige orden, under rette lederskab, med brug af de rette metoder og med rigtige hjerteindstilling.

Jeg tror, at vi kan være et "talerør" for Gud til andre menensker, hvis vi er villige til at gøre hans vilje. Men vi vil aldrig præcist vide, hvornår Gud bruger os.

For at vi kan blive et "talerør" er det vigtigt, tror jeg, at være i daglig bøn med Gud - Gordon Macdonald har engang sagt:

Jeg er begyndt at indse, at det ved bøn og forbøn i langt højere grad handler om at bringe mig selv på linje med Guds planer end om at bede ham bringe sig på linje med mine.

Jeg vil gerne afslutte med et vers fra sangen: "Foran mig går en vej, jeg ikke kender" af Emil Larsen.

Foran mig går en vej, jeg ikke kender,
en sti, hvorom i dag jeg intet ved.
Jeg aner ikke hvad i morgen hænder,
om dagen bringer kampe eller fred.
Men ét jeg ved:
Mit liv er i Guds hænder,
og Gud er evig kærlighed.

Há det godt.

M.v.h. MDA

Hej.

Jeg tror på, at Guds vilje er, at vi er oprigtige og inderlige. Han ønsker at skabe en karakter i vores liv, så vi selvom vi ikke bliver iagttaget, alligevel gør det rigtige trods evt. dårlige omstændigheder.

Vi må som kristne leve kristendommen ud i vore liv, og ikke kun fortælle om den Herre, som vi tror på.

Hvis vore handlinger ikke stemmer med det, vi gør, kan vi ikke lede andre hen til sandheden.

M.v.h.

MDA