Hvordan synes i man bør gå frem overfor det modsatte køn, som kristen ung?
- Bør man date, førend man kalder sig kærester og hvis ja, hvor længe, hvem spørger den anden ud og hvornår kan man spørge nogen ud (hvor længe skal man have kendt dem)? Og ikke mindst! Hvad må man på eventuelle dates?
- Hvad må man når man er kærester, hvad kan man lave sammen, hvor længe skal man være kærester før man bliver forlovede og hvem skal fri?
- Hvor længe synes i man skal/kan være folovet, førend brylluppet skal stå? Der er jo den der gamle regel med at man gifter sig indenfor 1 år, men hvis man fx er i gang med uddannelse i en del af landet og ønsker at flytte sammen når man er gift i en anden del af landet, kan man så godt vente med selv brylluppet i mere end 1 år, hvis man nu gerne vil love sig til hinanden i stedet for "kun" at være kærester?
- Når man er gift, hvordan gør man så hvis man gerne vil have et fungerende sexliv, men ikke har mulighed for at tage sig af alt for mange børn? Må man godt bruge prævention?

Håber i kan svare og på forhånd tak for hjælpen

Hej Seifos!

1: Hvad angår hvem der spørger hvem, hvornår, osv, så vil jeg i hvert fald selv mene at der ikke er forskel mellem kristne og ikke-kristne. Dvs det er lige så rodet, besværligt og potentielt pinligt som hos alle andre
Hvad angår "do's and don'ts":

For mig at se er der een grænse for forhold som ikke er ægteskab, og du kan nok regne ud hvad dén er
Men når det er sagt, så er der vel altid forskel på om man lige har mødt hinanden og skal se hinanden an, eller om man har kommet sammen i lang tid. "Sund fornuft og omtanke", tror jeg er bedst at sige

2: Hvad man må? For mig at se, som sagt ovenfor, er sex den eneste absolutte grænse for forhold inden ægteskab.
Men når DET så er sagt, så ved vi jo begge to at hvis man ikke stopper det rigtige sted kan det meget nemt ende dér.
Dvs. det handler om at finde ud af hinandens grænser, og respektere dem - sådan at forstå at der ikke er nogen grund til at gøre noget som kan gøre den anden, og en selv, så ophidset at tingene måske løber af med en.
Men du tænkte vel på en liste over "forbudt-tilladt", og det er forståeligt nok

Jeg kan ikke se problemet i at give knus, holde om hinanden, gå hånd i hånd eller kysse (måske også mere, men det er hvad jeg lige kunne komme på).

Derimod tror jeg nemt at det kan blive "farligt" (forstå mig nu ret ) f.eks. at se hinanden halv- eller helnøgne.
En god tommelfingerregel er, at man skal holde sig fra forspil.

3: Der er for mig at se ikke nogen hverken øvre eller nedre tidsgrænse. Ægteskabet er en alvorlig forpligtelse, og man SKAL være klar over hvad man går ind til når man gør det. Derfor synes jeg hellere at man skal være forlovet for lang tid end for kort. Dermed IKKE være sagt, at man bare skal blive ved med at være forlovet i al evighed, men man skal tage sig den tid man har brug for, for at lære hinanden så godt at kende at man kan forpligte sig til at tilbringe resten af livet sammen med vedkommende. Hvor langt det så er, kan være/er forskelligt fra person til person, fra par til par, men det er helt klart DET der er formålet med forlovelsen. Den er ikke bare en formalitet inden brylluppet - den er den periode hvor man for alvor skal finde ud af om denne her person er ham/hende (hvis man er mand ) som man vil tilbringe resten af livet med.

4: Jeg ser intet problem med brug af prævention, så længe det er prævention som er ufarligt for et evt. ufødt barn.
Så vidt jeg har forstået kan p-piller nogle gange have den effekt at et ufødt barn ikke kan sætte sig fast i livmoderen, og derfor aborteres.
Kondomer, derimod, ser jeg absolut intet problem i, fordi de forhindrer befrugtningen i første omgang.


Flere spørgsmål, så kom bare

JF





(gad vide hvor mange kristne tabu'er jeg fik trampet på i dette svar )