Skal Luk 11:24-26 forståes således:

Vogt dig, hvis du har fået fjernet en uren ånd, for 7 ånder vil forsøge at vende tilbage til dig.

Eller således:

Du kan lige så godt glemme at få den urene ånd ud af dig, for lykkes det dig, så vil der kommer 6 ekstra, inden du har set dig om. Der er IKKE noget at gøre.

Eller som noget helt 3.?

Jo, der ér noget at gøre, heldigvis da! Hvis huset er tomt er der ikke, men hvis Kristus har taget bolig i det tomme hus, så er der jo ikke mere tomt!

Intet ondt kan skade den, som har Helligånden iboende!

kristina

Ah, now I get it. Tak!

Godt skrevet Kristina

Vigtig lektie! Vi kan kun have én ånd i os. Har vi Guds ånd kan vi aldrig blive besat af en demon.

"for hvad har lys til fælles med mørke"

kristina til SometOut:
Hvis huset er tomt er der ikke, men hvis Kristus har taget bolig i det tomme hus, så er der jo ikke mere tomt! Intet ondt kan skade den, som har Helligånden iboende!

Jo, nogle giver plads til en dæmon, selv om de har "Helligånden iboende". Vanetænkning er en af de dæmoner, der "tager bolig". Det kan ske, at troen på den treenige Gud må dele plads med denne vanetænkning. Det sker som følge af, at fornuften nemt lader sig overbevise af den vantro vanetænkning.
"Livets oprindelse skyldes helt naturlige begivenheder. Det har videnskaben forlængst gjort rede for," siger vanen til fornuften. "Du kan da ikke modsige videnskaben," fastslår vanen. Fornuften giver efter ved at acceptere den såkaldte teistiske evolution. Mange kristne er derfor såkaldte kristen-darwinister, som det hedder i Norge.

Med venlig hilsen
hoeg

Hvis man ikke tror på skabelsen er man ikke kristen. Så kan de sige hvad de vil i norge.

Hvis man ikke er født på ny har man heller ikke Helligånden boende. Og så kan man godt blive besat m.m. selvom man kommer i kirke o.l.

Men er man født på ny kan man aldrig i evigheder blive besat.

Så kom katten ud af sækken igen! Det bliver spændende at se, hvad det her fører til!

mvh
LarsBj

Hej Hoeg.

Jeg mener ikke, at der er noget bibelsk belæg for at forstå vanetænkning som en dæmon. Jeg er også, som flere her, uenig i, at en kristen kan have dæmoner boende i sig. Af samme grunde som tidligere nævnt.
Vanetænkning på den dårlige måde er snarere et udslag af den syndige natur. Djævelen kan naturligvis også friste til den. Men fristelse og besættelse er ikke det samme.

Mvh. Anne.

Hoeg, du har vel nok en forbløffende evne til at få ALTING til at handle om evolutionsteorien. Er det virkelig det eneste i hele verden, som det er værd at snakke om?

mvh
Nikolaj

hej Anne!

Du skriver: - Jeg mener ikke, at der er noget bibelsk belæg for at forstå vanetænkning som en dæmon. Jeg er også, som flere her, uenig i, at en kristen kan have dæmoner boende i sig. Af samme grunde som tidligere nævnt.

Jeg har ikke forstand på "dæmoner", så i stedet burde et andet ord være anvendt i denne sætning. Det kunne måske være "afgud", da det kan hævdes, at en to-sandhedsopfattelse er at placere en afgud forstået som den naturalistiske tro ved siden af troen på den treenige Gud. Ved naturalistisk tro mener jeg troen på, at naturvidenskaben kan forklare, at livet er opstået alene af materielle årsager.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej hoeg, du skriver



Uha, det var da en helt skrækkelig tanke at vores evige skæbne skulle være afhængig af vores egen fornuft! Og vanetænkning - hverken god eller dårlig - sandelig ikke en dæmon!

Ondskabens åndemagter er ganske vist langt stærkere - og langt mere intelligente! - end noget menneske, men Gud er - tak og lov - den stærkeste!
Jesus har magt over dæmonerne - de skælver for ham - og han deler sandelig ikke plads med dæmoner!

Læs evt. Matt. 8 fra vers 28 om de besatte.

Kristne mennesker - vi som følger Jesus og tror på ham - har Ånden iboende. Vi tilhører Gud og er fuldt og helt beskyttet mod dæmonisk besættelse.

Se Joh. 10,27-30:
Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd.
Jeg og Faderen er ét.

Så det eneste, vi som kristne har at frygte, er at komme bort fra vor Frelser og Herre.
Se også hvad Paulus skriver i Romerbrevet:
.. hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

kristina

hej kristina!

Du skriver: - Kristne mennesker - vi som følger Jesus og tror på ham - har Ånden iboende. Vi tilhører Gud og er fuldt og helt beskyttet mod dæmonisk besættelse.

Jeg kan ikke tro på, at noget menneske kan have "Ånden iboende". Helligånden går jeg ud fra, du mener. Tror du virkelige, at et menneske kan rumme guddommelige instanser..? At mennesker kan vejledes, beskyttes etc. af Helligånden, har jeg ingen problemer med. For mig ville det derimod forekommer absurd, hvis et menneske hævdede, at have Kristus eller Gud iboende. Det må jo komme ud på ét, idet den kristne tro, så vidt jeg forstår, er troen på én treenig Gud, herunder Helligånden.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej hoeg

Ja, Ånden (med stort Å!) = Guds Ånd = Helligånden.
Og ja, som kristentroende mennesker, der er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, er vi døde fra os selv (fra "gamle Adam") og lever som genfødte i Ånden.
Og Han i os.



Så er det Guds ord, du finder absurd, og ikke noget jeg har fundet på!

Det skal ikke forstås sådan, at kampen mod synden er slut for kristne. Den kamp varer livet ud, men når vi beder om det, får vi Guds hjælp til at sejre over den.

Hvis vi derimod overgiver os til synden og indstiller os på at leve i den, og således ikke bliver i Kristus, vil Helligånden med sorg forlade os.

Og i så fald står vi alene med vores synder, under Guds vrede, og falder ud af Guds nåde ..

Se f.eks. Joh. 15,4:
Bliv i mig, og jeg bliver i jer.

Og 2. Kor. 5,17: Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!



Ja, netop!

kristina

Den kyniske læser kunne her bemærke, at tråden netop handler om dæmoner, og det derfor er lidt frækt at hævde, at det er et forkert ord at anvende i denne sammenhæng.

Mvh. Steffen

Hej Hoeg,

du skrev bl.a.:



Hvad så med når præsten eller Bibelen siger, at Gud bor nu i den døbte ?

Du siger, at det virker absurd, at man kan hævde, at Gud bor i én. Hvordan absurd?
Er det logisk og fysisk set, at du mener det er absurd og/eller umuligt, sådan i forståelsen: Hvordan skulle dét ku lade sig gøre..lidt som at mennesker ikke kan flyve fysisk set ved at bruge armene som vinger (ja det er lidt et fjollet eksempel, men jeg prøver bare at illustrere hvad jeg forestille mig, at du evt. tænker om det absurde i at Gud tager bolig i mennesker).


Mvh. Tau

Hej Steffen - og hej hoeg,

.. frækhed tror jeg egentlig ikke lige ?
Måske snarere tilgivelig uvidenhed?
Manglende viden om Bibelens sprogbrug?

Og nu er "dæmonen" jo blevet erstattet med en afgud.
Som faktisk heller ikke er en dækkende betegnelse for omtalte vanetænkning.

Hvis man af vane tænker rigtigt, kan vanetænkning være en god ting!

Vanetænkning, som er forkert tænkning, ville jeg selv helt enkelt kalde for en fejltagelse .
Ikke en afgud.

Det er lidt svært at fastholde en konstruktiv og meningsfuld debat, når vi lægger forskelligt indhold i de samme ord - og bruger forskellige ord til at betegne de samme begreber ..

Men hvis man insisterer på, at dyrke sin egen fornuft og lade dén være højeste autoritet, så er det jo netop fornuften der er den livsfarlige afgud, som står i vejen for troen på underet? - jfr. Kants "Kritik der reinen Vernunft.."

For hvis man ikke er åben for det fornuftstridige under, kan man vel ikke tro på opstandelsen, hverken Jesu Kristi opstandelse eller vores?

Eller er det mon alligevel muligt for nogle?

OK! - warum einfach machen, wenn es auch kompliziert geht!

kristina

Hej kristina,

Jo, jeg synes egentligt, det er ret frækt at hi-jacke en tråd om besættelser til sin egen ID-kæphest og derefter blankt erkende, at selv den overfladiske forbindelse til emnet kun skyldes et meget upræcist ordvalg.

Det er mest fordi jeg synes at det er ret dårlig etikette at stjæle en tråd på den måde, at jeg lige måtte af med en spydig kommentar. At jeg og mine meningsfæller så samtidig bliver kaldt dæmonbesatte (eller afgudsdyrkere) er blot retorikkens fine festfyrværkeri, som virkelig ikke kan hidse mig op.

Kort sagt: Det er ikke ordet der er uegnet til diskussionen, det er diskussionen der er uegnet til ordet.

Mvh. Steffen

OK Steffen - point taken!

Det er nok også en af mine egne debat-synder (som jeg derfor finder tilgivelig! ) at lade tankerne og fingrene på tasterne løbe hid og did uden behørig hensyntagen til det emne, der er under behandling ..

Så ja, lad os vende tilbage til emnet - dæmonbesættelser - det er der en masse at sige om ..

kristina

Tau: - Hvad så med når præsten eller Bibelen siger, at Gud bor nu i den døbte? Du siger, at det virker absurd, at man kan hævde, at Gud bor i én. Hvordan absurd?

hej Tau!

Ja, jeg synes, det virker absurd, at Gud tager "bolig" i den troende - som en slags besættelse. Skal det forstås som en form for panteisme, hvor skaberguden selv udgør en del af det skabte..? Nej, det kan ikke være rigtigt, og det synes ikke at fremgå af de Bibelord, kristina har citeret.
Det hedder er sted: "bliv i mig, og jeg bliver i jer..". Det kan jeg acceptere, når det ses i lyset af, at helligånden er allesteds-nærværende. Det ville dog være mere forståeligt, hvis Jesus havde sagt "bliver hos jer" i stedet for "bliver i jer", men jeg kan kun tro på det på den måde, at Jesus er i vor bevidsthed.

Med venlig hilsen
hoeg

Steffen til kristina:
- Jo, jeg synes egentligt, det er ret frækt at hi-jacke en tråd om besættelser til sin egen ID-kæphest og derefter blankt erkende, at selv den overfladiske forbindelse til emnet kun skyldes et meget upræcist ordvalg.

hej Steffen & kristina!

Jeg er da bedrøvet over at blive opfattet på den måde, og jeg har svært ved at se, hvordan mit indlæg kan forbindes med nogen "ID-kæphest". Og ja, jeg erkender og beklager da gerne mit upræcise (og forkerte!) ordvalg ved at sammenkæde dæmonbesættelse med den naturalistiske tro på, at livet ikke er skabt, men alene har materielle årsager.

Jeg håber, der findes ordstyrer-tilgivelse og overbærenhed for ovenstående. Dog vil jeg fastholde, at vanetænkning om det forkerte, nemligt at livet alene har materielle årsager, kan forekomme at være noget af en besættelse. Nej, ikke dæmonbesættelse, men besættelse af en bestemt tankegang, som efter min mening ikke kan forenes med troen på at livet og menneskene er skabt.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg,

nej, panteisme kan jeg ikke tro, der er tale om.
Det ville være som, hvis Gud var en "prik" på en giraf, ikke? En del af, det samme som.. sådan tror jeg ikke, det er.

Jeg tænker mere, at vi, som kristina skrev, tilhører Gud, vi er Hans. Han er ikke en del af os, og Han har ikke besat os. Han bor i os på en måde sådan at Han altid er os helt utroligt nær, og Han vil gerne styrke os, lede os, og hellige os. Og sikkert mange flere gode ting end dem.

Det er rigtig svært for mig at forklare hvordan Gud bor i os. Man kan jo heller ikke rigtig sige, at Han svæver rundt indeni kroppen..ok, jeg må tænke over det og se om jeg en dag kan komme på nogle ord, der kan beskrive, hvad jeg mener, beklager dette ikke-rigtig-et-svar.

Mvh. Tau

hej tau!

Du skriver: - Jeg tænker mere, at vi, som kristina skrev, tilhører Gud, vi er Hans. Han er ikke en del af os, og Han har ikke besat os. Han bor i os på en måde sådan at Han altid er os helt utroligt nær.

Så vidt jeg ved, skriver Paulus et sted (jeg kan ikke lige finde stedet), at "i mig bor der intet godt". At noget guddommeligt, her Helligånden, kan "bo" i et menneske, synes at være noget fremmed for Paulus. Jeg er enig, at vi kan tilhøre Gud, og at Gud kan være os helt utroligt nær. Jeg kan også gå med til, at den treenige Gud er tilstede i vor bevidsthed. Det er noget andet end, at et menneske kan være "bolig" for det guddommelige.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg,

du skrev:



Hm jo, men..jeg søgte lige, for jeg mente at der står om det i mindst ét af Pauli breve.
Ganske rigtigt - her, i Romerbrevet kap. 8, vers. 9 (og jeg citerer lige det forgående for at få sammenhængen med) :


Frihed fra døden
v1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. v2 For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. v3 Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, v4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. v5 De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. v6 Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. v7 For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. v8 De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.
v9 Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til.

Det har jeg læst flere gange tidligere. Meget radikalt.
Ikke fordi vi behøver argumentere ved at fremhæve skriftsteder på hver vores side.
Dog synes jeg at det er meget tydeligt hvad der står med fed blå skrift, men hvad mener du? Står der noget andre steder i Bibelen, som har givet dig opfattelsen, som du redegør for i dit indlæg, at Guds Ånd ikke kan bo i mennesker?

PS. Det der "i mig bor intet godt", tror jeg betyder, at i mennesket selv, hvis vi tager kun mennesket minus Guds Ånd der evt. bor i mennesket, der, bor der intet godt. Det kan man så diskutere, men jeg tror, at det er det der menes, og ikke at Guds Ånd derfor ikke kan siges at bo i et menneske.
Men det er bare hvad jeg tror..
Mvh. Tau

Hej hoeg

Det skriftsted du har i tankerne tror jeg er fra Romerbrevet kap. 7:
Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt.
[......]
For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.

Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.

Paulus skriver her udtrykkeligt i mit kød - og i Bibelen betyder kødet "gamle Adam", dvs. det syndige, åndeligt døde, menneske, som vi må slås med så længe vi lever.

Her er et godt og nyttigt link til online-Bibelens søgemaskine, som gør det let at finde enhver bibeltekst, når bare man kan huske et par enkelte ord:

http://old.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm

kristina

Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Paulus skriver her udtrykkeligt i mit kød - og i Bibelen betyder kødet "gamle Adam", dvs. det syndige, åndeligt døde, menneske, som vi må slås med så længe vi lever.

hej kristina & tau!

Tak for diverse henvisninger. Nu er jeg (måske) ved at forstå, hvad der menes med det, Bibelen betegner som "kød" og "ånd".

Det med "Ånden iboende" kan sammenlignes med et stykke papir med påtrykt tekst. Ingen kan finde frem til forfatterens budskab alene ved at analysere papir og tryksværte (kød).

Budskabet i sig selv (ånd), altså forfatterens mening og vilje med teksten, er metafysisk. Det vil sige noget uhåndgribeligt, altså ikke-materielt. Man kan i overført betydning sige, at forfatterens budskab er "iboende" papir og tryksværte.

Med venlig hilsen
hoeg

Romerbrevet kap. 8, vers. 9 m. fl.:
De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. v6 Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. v7 For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. v8 De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.
v9 Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til.

hej tau!

Du spørger, hvad jeg måtte mene om ovenstående. Svaret må være, at jeg ikke har forudsætninger for at mene ret meget. Betegnelsen "kødet" synes at stå for noget "åndeligt iboende", der ikke har noget med kød og blod at gøre (som også kristina har påpeget, syndefaldet og Adam?).

"For det, kødet vil, er fjendskab med Gud," hedder det. Hermed kan "kødet" kun forstås som menneskenes syndige natur. Det onde bor altså i menneskene, ja, og tilsvarende kan det gode bo i menneskene. Det kan jeg godt forstå, men det er jo ikke ensbetydende med, at hverken Ånden eller Jesus som sådan (i sig selv) kan "bo" i et menneske.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg,

du skriver:


Ja, det tror jeg er rigtigt, så jeg er enig, god måde at sige det på, at det med kødet betyder "noget åndeligt iboende".

Du skrev også:



Jeg tror, det er mere end "det gode", der bor i os. Jeg tror, det er Ham, fra hvem alt godt udgår. Det bygger jeg på bl.a. det skriftsted fra Romerbrevet, jeg nævnte i sidste indlæg. Og så føles det også som om, Gud bor indeni, men det er jo ikke et argument! Jeg har det bare sådan, at jeg mærker efter, og læser hvad Bibelen siger. Ikke nødvendigis i den rækkefølge Og så finder jeg ud af, hvad jeg mener om tingene.
Det er lidt pudsigt, at det der står som soleklart for mig, når jeg læser Romerbrevets ord om Guds Ånd der bor i os, at det er så ikke soleklart for dig. Men sådan er det jo.

Mvh. Tau

Hej Hoeg.

Hvorfor skulle Helligånden ikke kunne bo i et menneske? Hvis han er Gud, så kan han vel alt, hvad han vil, eller?
Også i lyset af nævnte skriftsted fra Romerbrevet samt Paulus' ord i 1.Kor. 3 om, at vi er et tempel for Helligånden, som bor i os.

Mvh. Anne.

v9.: Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til.

hej Anne!

Du skriver: - Hvorfor skulle Helligånden ikke kunne bo i et menneske? Hvis han er Gud, så kan han vel alt, hvad han vil, eller?
Ja, det kan Gud, men den tanke kan jeg næsten ikke bære. Det synes absurd, at et usselt menneske (sammenlignet med Gud) kan tjene som "tempel for helligånden". Verset ovenfor skulle være centralt i den forbindelse. Men bemærk ordvalget "Guds ånd". Det kan jeg udmærket gå med til, da det må være noget lignende som en forfatters budskab (ord), der "bor i" et ark papir med en påtrykt tekst. Forfatterens budskab kan ikke fremkomme ved at udføre en kemisk analyse af papir og tryksvært. Budskabet (ordet) er ikke-materielt, men alligevel til stede. "Ordet" er altså metafysisk.
For mig at se, bør det også bemærkes, at den bøn, Jesus lærte mennesker at bede, Fadervor, ikke indeholder noget led med en bøn om, at "må Helligånden tage bolig i os..".
Der findes mig bekendt ikke noget bibelord, hvor det som en læresætning fastslås, at "Helligånden er iboende" (troende) mennesker. At "Ånden er iboende" nævnes bare sådan i forbifarten som en slags talemåde. Det, synes jeg, er utilstrækkeligt.

Med venlig hilsen
hoeg

I så fald må det vel synes dig endnu mere absurd, at Gud blev menneske?

Hej Hoeg

en grund til, at Jesus i Fadervor bønnen ikke nævner Helligåndens tagen bolig i mennesker kunne være, at Helligånden på det tidspunkt, hvor Han vejleder sine disciple i bønnens indhold, ikke er ankommet til jorden. Eller ?

En anden grund kunne være, at det er givet at Helligånden vil tage bolig i enhver, som døbes i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Det har Gud måske ligefrem lovet..

mvh. Tau

Hej Hoeg.

Der er ikke noget i teksten, der tyder på, at det kun er "Guds ånd" som en form for upersonlig instans ala "ånden / meningen i et skrevet ord", der bor i os - og ikke personen Gud Helligånd.

Ja, det er en vild tanke! Og svimlende, hvis vi sådan rigtig tænker efter. Men Guds handlemåde er jo ikke begrænset af det, vi kan forestille os eller bære, eller hvad vi finder absurd. Ellers ville han slet ikke være Gud, men kun et produkt af vores egne tanker.

Ja, vi er usle sammenlignet med Gud, set fra en vinkel. På den anden side er vi jo skabt i Guds billede, ja kun lidt ringere end Gud (Sl. 8). Jeg synes, det er udtryk for Guds ufattelige nåde, at han vil bo i os syndige mennesker.

Der er meget, der ikke er nævnt i Fadervor. Men det betyder ikke, at vi ikke kan bede om andet end det, der står i den bøn. Og slet ikke, at Gud ikke kan / vil gøre andet end opfylde netop Fadervors specifikke bønner.
Desuden kan man vel se det som en del af Guds riges komme, at han tager bolig i os.

Øhlenschlægers bemærkning er også relevant her: Er det absurd, at Gud kan bo i os, er det vel endnu mere absurd, at han blev menneske.

Mht. hvad der er absurd, så husk, at mange finder tanken om skabelse uden evolution ligeså absurd også, og alligevel er du jo med til at forsvare den, netop overfor dem, der synes, det er absurd.

Mvh. Anne.

AnnePande skriver:
Der er ikke noget i teksten, der tyder på, at det kun er "Guds ånd" som en form for upersonlig instans ala "ånden/meningen i et skrevet ord", der bor i os - og ikke personen Gud Helligånd.

hej Anne!

Jeg er ikke Bibel-kyndig. Dog har jeg hørt og læst en del i/om de fire evangelier, så derfor har jeg valgt at afgrænse min "bibel-kundskab" til disse skrifter. Mig bekendt er Jesus aldrig blevet citeret for at han eller Helligånden tager bolig i noget mennesket. Jeg kan have overset noget, men jeg savner altså en læresætning herom som et Jesus-ord på niveau med "Jeg er vejen, sandheden og livet". De skriftsteder, der er citeret her i tråden, er nærmest bisætninger (kan ikke stå alene). Derfor bør de betragtes som perifere og ikke som læresætninger.

Jeg er enig i, at intet menneske kan forestille sig "Guds handlemåde", der ikke er "begrænset af det, vi kan forestille os eller bære, eller hvad vi finder absurd," som du skriver. Men jeg ville opfatte det som underligt, hvis en person sagde: "Helligånden bor i mig" eller "Jesus bor i mig". De fleste, herunder også kristne, ville opfatte et sådant udsagn som udtryk for at vedkommende opfatter sig selv ret så urealistisk.

Du skriver: - På den anden side er vi jo skabt i Guds billede, ja kun lidt ringere end Gud (Sl. 8). Jeg synes, det er udtryk for Guds ufattelige nåde, at han vil bo i os syndige mennesker.

Jeg kan gå med til, at Gud og Hellighånden er allestedsnærværende, hvilket også er absurd ifølge menneskelig fornuft. Men at et menneske ligefrem kan være en "bolig for Gud", kan jeg ikke tro på. Jeg mener ikke, at Bibelen nogen steder kræver eller forudsætter, at mennesker skal tro på det for at blive frelst.

Du skriver: - Øhlenschlægers bemærkning er også relevant her: Er det absurd, at Gud kan bo i os, er det vel endnu mere absurd, at han blev menneske.

Ja, det er da absurd ud fra menneskelig fornuft. Det kan kun forstås på grundlag af troen.

Du tilføjer: - Mht. hvad der er absurd, så husk, at mange finder tanken om skabelse uden evolution ligeså absurd også, og alligevel er du jo med til at forsvare den, netop overfor dem, der synes, det er absurd.

Ja, guddommelig skabelse er ligeledes absurd ud fra menneskelig fornuft. Men du har misforstået noget, hvis du tror, at seriøse skabelsestroende forkaster den evolution, der kan observeres i naturen. Mange kristne opfatter teorien om skabte grundtyper som den teori, der bedst kan forene tro og videnskab. Grundtyperne er skabte, og senere ved evolution udviklet til et stort antal forskellige former. Men det er aldrig observeret videnskabeligt, hverken ved naturlig eller kunstig selektion (avl), at evolutionen har overskredet grænserne for de skabte grundtyper.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej.

Jeg vil lige følge lidt op det du skriver, og det er korrekt at det stå skrevet i Joh. 10,27-30:


Men det et problem med dette, djævlen er så dygtigt i dag at han bruger samme røst som Helligånden Altså Mine får hører min røst men det er en forklædning de hører, og det er et kæmpe problem, jeg har kontakt med Herren igemmen helligånden og jeg ved Jesus er opmærksom det her.

Og i kan selv få dette åbenbaren ved Helligånden ved at bed om det, (for dem der har Helligånden)




Mkh
Hans Larsen