Jeg forstår ikke Matthæusevangeliet kapitel 15, vers 27-28. Kan I hjælpe mig med at forstå?

Det kan jeg godt forstå, at du ikke kan forstå!

Men vi må kigge på baggrunden: Jøden Jesus blev sendt FØRST til jøderne, det var der det hele begyndte, og først derefter udgik evangeliet videre udgik evangeliet til os hedninger.

Så det var lidt at foregribe frelseshistoriens gang, at Jesus alligevel til sidst fik så stor medfølelse med den kanaanæiske (ikke-jødiske) kvinde, som bad for sin datter, at han forbarmede sig over hende.

Først svarer Jesus overhovedet ikke. Da han så endelig svarer, er det en afvisning, at man da ikke tager børnenes (in casu jødernes) brød og giver det til hunde!

(Jeg mener at huske, at det ord for hunde, der er brugt i den græske grundtekst, betyder hunde, der som vagt- og kæledyr bor hos mennesker, og at der er en anden glose for de mange omstrejfende halvvilde hunde ..)

Kvinden griber fat i Jesu afvisning: Okay, jeg er en hedensk hund; men det sker jo da, at der falder lidt af fra bordet til de små hunde ... – og så giver han hende det, hun beder om!

Og viser, at det giver mening at blive ved med at bede Gud om det samme!

Vi skal være vedholdende i bøn, se Rom 12,12:
Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen.

Der er givet os meget store løfter i Bibelen om Guds bønhørelse, fordi det rent faktisk gør en forskel, at vi bliver ved med at bede:
“Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det” (Johannes 15,7)

Men at blive i Kristus betyder at bede i Jesu navn, som Jesus selv bad, og som han har lært os at bede i Fadervor: Ske din (og ikke min) vilje!

kristina

Tak for svaret! Nu forstår jeg.

Hej Kristina

Godt skrevet Er meget enig i dit svar.