Hej.
Jeg er blot 15 år og har altid været kristen, jeg er vokset op med kristendommen. Det har altid været let at være kristen men nu begynder 'virkeligheden at gribe ind'. Alle mine venner drikker sig fulde, mange dyrker sex og begår alle de synder, som om det var helt okay og normalt. Det er jo også blevet normalt og accepteret. Jeg har prøvet at holde mig fra alkohol, men drak mig fuld to gange pga. fristelsen ved at føle sig som mine venner. Jeg har begge gange skammet mig forfærdeligt meget dagen efter og søgt tilgivelse hos Gud. Men hvis jeg er kristen hvorfor ønsker jeg så at synde? Det er virkelig hårdt at være kristen som 15-årig nu. Jeg føler at det er mig der skiller mig ud fra normen 'det rigtige' men det burde være omvendt. Jeg ønsker nogle gange bare at stoppe min tro og være som alle andre. Min mormor der er kristen ser mig som meget heldig at tro så meget så tidligt men hvad skal jeg dog vælge og gøre?
Hjælp mig? Jeg vil bare gerne kunne sige: "Sådan gør jeg og intet kan ændre det" altså være sikker i min sag.

Kære 15-årige!

Tak for dit ærlige spørgsmål, og til lykke med, at du ønsker at kæmpe for din tro. Det er både vigtige og svære spørgsmål du stiller.

Hvorfor har man lyst til, at synde, når man er en kristen? Johannes skriver i sit første brev: Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder. 1 Joh 2,1 – 2. Hermed siger Johannes, at det bedste er, om vi kan lade være, at synde. Men falder vi, så har vi et sted, at gå hen med det, nemlig til Jesus. Og han ved, at vi falder, for alene det, at have lysten, er et fald.

Når Johannes er nødt til, at skrive sådan til sine venner, er det altså fordi, at han ved, at lysten til, at synde, stadig vil være i os. Forskellen mellem kristne og mennesker, der ikke tror på Jesus, er ikke forskellen mellem, om vi har lyst til, at synde eller ej. Nej, forskellen er, at vi ved, hvad der er synd, og hvad det gør ved os. Nemlig ødelægger os, og til sidst føre os til fortabelsen.

Det er fint, at have ikke kristne venner, men du har rigtig meget brug for, også at have kristne venner. Nogle venner, som ønsker, at leve som kristne, og som kan være en støtte for dig i, at holde fast ved Guds ord. Jeg fornemmer lidt på dit spørgsmål, at kristne venner ikke, er dem du har flest af. Om det skyldes, at du ikke kender et sted, hvor unge kristne samles, eller om det skyldes, at du bevidst har valgt dem fra, ved kun du selv. Mangler du et sted at komme, vil vi meget gerne være dig behjælpelige med, at finde et sådant sted. Du kan klikke her , så er der en guide til, at du kan komme videre.

Jeg er så også nødt til, at sige til dig, at det ikke altid er enkelt, at komme i en kristen gruppe. Nogle gange, kan det godt være svært at komme ind på livet af andre kristne, og du kan opleve, at der også blandt kristne er nogen, som ikke tager synd alvorligt. Jeg siger ikke dette for, at hænge andre kristne ud, men fordi, noget af det, der var hårdest ved mig, da jeg kom til tro på Jesus var, at se de, der kaldte sig kristne, gjorde det, som jeg havde oplevet, at Gud havde løst mig fra.

Men Jesus har sagt, at det netop er syge, der har brug for læge, og ikke raske. Det er altså mennesker, der kan mærke, eller erfarer, at synden stadig vil ødelægge os, der har brug for Jesus, som vores frelser. Jesus ønsker også, at frelse dig.

Du skal huske, at være en kristen er, at tro på Jesus og at være døbt til at høre ham til. Det kan godt være svært, at holde fast i det, og det er meget svært, når vi igen og igen opdager, at vi har alt for meget lyst til synden og til, at leve i mørket. Vi ved jo, at det både ødelægger vores eget liv, og vi vanærer Gud ved, at leve med ryggen til ham. Må Gud virkelig vise dig, at frihed ikke er, at lade stå til, men at holde sig til Jesus.

Med ønsket om, at du vil finde vise kristne, som kan være en støtte for dig.
Jørgen Bloch