Forestil dig, at du laver det første indlæg i en debat. Du har rigtig været ude med riven og har ikke tjekket kilder etc., før indlægget er gemt.
Et par personer falder hurtigt over dit indlæg og begynder at fremsætte modargumenter. Du opdager, at dine holdninger nok ikke holder vand, og du går ind og retter i dit indlæg. Pludselig har dine meddebattører ikke en sag længere, og deres forrige indlæg vil virke irelevante og du kan begynde at skyde dem i skoene, at det, som de påstod du skrev, det skrev du jo ikke.
I sådan en situation vil redigerinstiden kunne misbruges!
Det er altid bedre at indrømme, at man har taget fejl og lave et korrigerende indlæg end prøve at rette et tidligere. For mig at se skaber det et mere seriøst debatmiljø, jo hurtigere et indlæg låses.
15 minutter ser jeg som meget rimeligt. Der er jo ingen der forhindrer dig i at læse dit indlæg igennem før det gemmes eller skrive det i et almindelig dokument og gemme det på din egen maskine for derefter at hente det frem til eftersyn, før det lægges på Café Thomas.
Og så lige en helt anden bemærkning: Det er kun admin samt ordstyrer, der har mulighed for at lave en afstemning i et indlæg.
Med venlig hilsen
Kristian
admin