Hej!

Jeg har lige læst noget af bogen KAMPEN skrevet af John White, og der er mange gode guldkorn gemt i denne bog til brug i hverdagen som kristen.

Han skriver bl.a. om forskellen ved det kristne fællesskab og andre fællesskaber.

John White: At vandre i lyset vil sige, at fastholde det genoprettede forhold til Gud ved at lade Helligånden vise os vores synd og fejltrin, og handle derefter.

Efterhånden som du oplever, at det evige forligelses mirakel fornys i dig dag for dag, vil også din evne til at have fællesskab med en broder eller søster i Herren blive forøget. Det er altså det centrale i det kristne fællesskab.

Det drejer sig altså ikke først og fremmest om vores forhold til hinanden, men mere om vores fælles forhold til Gud. Det er kun i ham, at vi er et. Det er kun, når vi sætter vores forhold til ham på førstepladsen, at vort forhold til hinanden kan blive, hvad det burde være. Vi kan ikke blive forligt med hinanden, medmindre vi er forligte med ham.

Hvorfor er det så vanskeligt for mig at tage del i en andens sorger og glæder? Er det, fordi jeg søger noget i mine medkristne, som jeg rettelig burde søge hos Gud?

Er det sandt, at Gud gav mig deres fællesskab, bl.a. for at de skulle opmuntre mig, men at jeg støtter mig for meget til dem! For når det er Gud, der er kilden til min glæde og trøst, har jeg mere at give til gruppen og mindre behov for at få noget igen.

Hjertet må være fyldt af Guds kærlighed, så den afgiver dens forfriskninger ved den mindste berøring af andre medkristne.

Når jeg finder min glæde i Gud, vil min evne til at give overstige mit behov for at modtage (J.W.).

Jeg har oplevet, at det er meget givende at være sammen med andre kristne. Selvom det kristne fællesskab på nogle områder ikke er spor anderledes end andre fællesskaber, så må vi ved fælles hjælp få det til at fungere og fokusere på det egentlige. At lære Gud bedre at kende og hvile i hans visdom.
M.v.h. MDA

Hvad kan man sige. Guds kærlighed overgår alt.

Et stort AMEN må der komme, for det er essensen i det kristne fællesskab uanset troessamfund. Som vi også læser i et af Johannes brevene :Siger vi at vi elsker Gud men hader vor bror (kristen og verdslige), så er vi en løgner og Gud er ikke i os.

Jesus siger at der står i loven at vi ikke må begå hor, men han uddyber det med, at selv tanken om en andens, har begået hor.

Tager vi disse ord til os, betyder det jo reelt, at vi må være fuld af kærlighed og ønske at være sammen med vores med kristne uanset troessamfund.

K.h.
Kim

Kære MDA.

Også fra mig et stort AMEN til de smukke ord. Vi ved jo godt, at det er netop sådan, men glemmer det nok tit, fordi det er imod vores medfødte syndige natur.

Så det skal gentages og gentages og gentages! TAK fordi du ville dele det med os.

"Det er saligere at give end at tage" - de ord er sandelig ikke tomme !

kristina