Hej.

Jeg har læst bogen: Sne i Helvede (af David Åleskær).

Prædikantsønnen David fra Norge fortæller om sin egen livshistorie. Et liv med stoffer og angstanfald. Til sidst vælger han at blive en kristen. Gud kan forandre et menneske.

1. del indleder med: Det vil sne i helvede, før jeg bliver en kristen!!

Sidst i bogen: "Sneen i helvede kom tidligere end ventet"

Et sted fortæller han følgende:
En dag mødte jeg nogle kristne på Egertorvet. Jeg blev stående og diskuterede med en af dem. Jeg skældte hende ud. Med mange ord og argumenter gav jeg hende det glatte lag.

- Mener du virkelig, at alle som ikke tror det samme som dig, kommer i Helvede?? Er du virkelig så snævertsynet?? Hvordan kan du leve, hvis du virkelig tror på sådan noget??

Jeg fik virkelig sat hende på plads og fik næsten bifald af de tilhørere, vi efterhånden fik. Den stakkels pige kunne ikke svare på alle mine anklager. - Alle religiøse retninger hævder, at DE er den eneste vej til Gud. Hvordan skal vi stakkels dødelige kunne vælge den rette? At tro på en af dem bliver jo som at deltage i et lotteri med utroligt få vinderchancer. Alle lokker med flotte argumenter, og hvis jeg ikke vælger rigtigt, noget som der er en mikroskopisk chance for, at jeg gør, så skal jeg altså brænde i Helvede??

Hvordan kan du tro på sådan ngoet?

Jeg fortsatte med at køre på hende. Jeg lod al min frygt for døden gå ud over den lille pige.

Tidligere havde jeg bare smilet af de kristne. Først på det sidste begyndte jeg at blive alvorligt provokeret af dem. Det var faktisk et godt tegn. Budskabet begyndte at røre ved mig.

-J-Jeg ved ikke, hvordan jeg skal svare på alle dine spørgsmål, sagde pigen stammende. - Men du skal ihvertfald vide, at Gud elsker dig. Han siger, at alle, som stræber og bærer tunge byrder, kan komme til Ham og finde hvile. Og han vil give dig en fred, som overgår alt, hvad verden kan give. Og ingen som kommer til Ham, vil han støde bort.

Jeg blev endnu mere hidsig. Hvorfor kunne hun ikke svare på mine spørgsmål? - Hold dig til sagen, sagde jeg. - Det der har ikke noget med sagen at gøre!!

Pigen gik bort med et tungt sind. Halvdelen af Egertorvet lo af hende. Men hun skulle have set mig senere på aftenen.

For da jeg sad på Sub Pub og begyndte at blive godt fuld, begyndte hendes ord pludselig at ringe i mit hoved.

"Kom til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile..."

"Ingen som kommer til mig, vil jeg støde bort..."

Jeg kunne ikke få ordene ud af hovedet. Efterhånden blev det så stærkt, at jeg kunne mærke tårerne komme. Jeg løb ud af baren og ud i regnen.

Jeg blev siddende på trappen til universitetet og græd. Tårerne løb for første gang i lange tider. - Kære Gud, græd jeg. - Jeg ved, at jeg er langt væk fra dig. Men jeg beder dig alligevel, Gud... Pas på mig. Før mig tilbage til dig.

En skøn fortælling om Guds omsorg.

Jeg tror at i forsamliger, der tror og fortæller, at Jesus er lig Gud (Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd), der vil Guds kærlighed og nåde være til stede.

M.v.h. MDA