Dette er en reaktion på et indlæg i den nu lukkede tråd: Indre Mission en del af valgkampen.



Hej Hoeg

Jeg er ikke nogen Luther-ekspert, men jeg er ret sikker på, at du har misforstået to-regimentslæren ret grundigt. To-regimentslæren går ud på, at Gud regerer verden gennem to regimenter (styrer) det verdslige og det åndelige. Det verdslige regimente omfatter menneskelivets forordninger (stat, folk, familie, kald og stand). Her kan der være behov for tvang. I det åndelige regimente hersker friheden og tilgivelsen, og her kan man ikke blive tvunget til noget. Kirken skal beskæftige sig med det åndelige regimente og forkynde tilgivelse og næstekærlighed. Kirken skal ikke diktere politikken og lovene. Staten på den anden side skal regere retfærdigt og til gavn for borgerne. De skal ikke blande sig i kirkens anliggender. Luthers to-regimentslære bygger på Paulus, på beretningen om de to sværd og på Augustins lære. Der er ikke tale om, at han ville give fyrsterne en undskyldning for at handle umoralsk. Men han indså, at tilgivelse og næstekærlighed ikke alene kan være de bærende principper for øvrigheden i en verden, hvor ikke alle er sande kristne og handler efter en sand kristen moral.
Luther ønskede bestemt ikke at unddrage noget Guds kontrol. Han ønskede, at Gud skulle lede både det verdslige og det åndelige regimenter. Men der skal bruges forskellige midler i det verdslige og det åndelige regimente.
Man kan altså ikke tolke to-regimentslæren derhen, at man som kristen ikke skal have Gud med i sine overvejelser, når man tager politisk stilling. Men man skal ikke bruge politikken til at opnå de ting, som er kirkens opgave. Man skal ikke prøve at gøre mennesker kristne gennem samfundslovgivningen. Når man er politiker har man ansvar for hele befolkningen - ikke kun de kristne, og man skal derfor argumentere på en måde, der er gyldig både for kristne, anderledes troende, og ikke-religiøse.
Jeg mener generelt, at de kristne, der har gået ind i politik i Danmark har været ret bevidste om denne problemstilling, uanset om de har været grundtvigianere, tidehvervske, missionske eller frikirkefolk og uanset hvilket parti, de har lagt deres indsats. Jeg undrer mig derfor over, at nogle (som Rune Kristensen) tilsyneladende har den opfattelse, at det at man er tilknyttet Indre Mission eller en frikirke i sig selv kan være diskvalificerende for at blive valgt til høje politiske poster.


Med venlig hilsen
Henoch

God pointe.

Man skal huske, hvilken tid Luther levede i. Romerkirken tiltog sig i absurd grad verdslig magt, og det reagerede Luther imod fordi han kunne se det korrumperede kirken. Men hvis man læser hvad Luther ellers skrev, så står det soleklart, at kristen etik for ham har politiske konsekvenser. I "Luhters skrift i udvalg - bind IV - Evengelium og samfundsliv" kan man bl.a. læse Luthers syn på samfundsøkonomi. Det vidner ganske vist ikke om den store samfundsøkonomiske forståelse, men det var på den anden side også en et par århundreder før Adam Smith. I samme bind finder man "Kristelige skoler", hvor Luther beskriver fyrstens pligt til at drive skoler, der oplærer børnene i den kristne tro. Det kan man næppe kalde en total adskillelse af religion og samfundsliv!

J:- Romerkirken tiltog sig i absurd grad verdslig magt, og det reagerede Luther imod fordi han kunne se det korrumperede kirken.

De mange fyrster på Luthers tid ville sikkert gerne frigøre sig fra Romerkirken. Samtidig kunne de få større, ja total dominerende, indflydelse på det verdslige ved at indføre reformationen. Systemet med to-regimentet kunne se ud som skræddersyet til fordel for Luthers lære. At befolkningerne blev endnu mere undertrykte synes ikke at bekymre lutheranerne.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg.



Romerkirken havde ikke frigjort fæstebønderne gennem Middelalderen. De velsignede og understøttede feudalsystemet, og truede oprørere med Helvedes ild. Systemet fungerede altså fint inden reformationen set fra fyrsternes side. Hvis du sammenligner, hvordan det gik befolkningerne i de lutherske og reformerte lande sammenlignet med de katolske og ortodokse, så mener jeg klart at det falder ud til fordel for de lutherske/reformerte. F.eks. i Danmark afgav adelen og staten nærmest frivilligt vigtige privilegier i stavnsbåndets ophævelse og med Grundloven. I Frankrig og Rusland endte undertrykkelsen i voldelige revolutioner, og lande som Portugal og Spanien skulle helt op i moderne tid, før den almindelige befolkning fik nogle rettigheder. Sociologen Max Weber har i "om den protestantiske etik og kapitalismens ånd" lavet en spændende analyse af, hvorfor de protestantiske lande fik kapitalisme og fremgang, mens de katolske og ortodokse lande sank hen i stagnation, undertrykkelse og fattigdom. Der er rigtig meget der tyder på, at Luther havde ret i, at man får de bedste samfund, når kirken forkynder og de verdslige myndigheder regerer.

Men igen. De verdslige myndigheder er ifølge Luther også underlagt Gud, og det er naturligt, at kristne politikere inddrager deres kristne værdier i deres politiske overvejelser.

Med venlig hilsen
Henoch