Kære alle,

jeg kunne så godt tænke mig en tråd som denne, hvor vi i dialog med hinanden hver for sig kunne afgive et vidnesbyrd om, hvad vi tror på, hvilke ting i livet vi tillægger værdi og hvilke tanker vi har om den menneskelige eksistens. Min mening med tråden er netop at kunne udveksle erfaringer med livet uden højpandede teknikaliteter. Jeg er ikke noget hardcore menneske, og jeg bryder mig med alderen stadigt mindre om en strengt polemisk tilgang til en dialog. Jeg håber også her, at både ateister og kristne kan have glæde af at tale om, hvilken livserfaring, vi hver for sig har tilegnet os, og hvor vi hver står på netop dette tidspunkt af vore liv. Min tanke er også, at vi måske ikke er så langt fra hinanden, som det kan synes. Det vil så vise sig, om denne tanke holder stik.

Og jo, jeg vil da godt prøve at starte selv, også selvom det er svært at formidle, hvad jeg tror på, i ord, fordi det beror på nogle yderst spegede og mystisk prægede troserfaringer, som jeg mestendels har gjort mig under
bøn. Men jeg vil gerne prøve alligevel.

Det første er noget, jeg oprindeligt skrev til Tom, nemlig at jeg tror på en absolut sandhed. Imidlertid tror jeg ikke, at vi nogensinde vil kunne erkende noget som helst om den. Vi kan gribes af den, men om det er sandheden selv, eller om det er vores fortolkning af den, som vi gribes af, ved jeg ikke.

Men hvad vigtigere er, tror jeg også på en ubetinget kærlighed. Jeg tror rent menneskeligt, at kærligheden finder sit smukkeste udtryk i den sanselige kærlighed, men jeg tror ikke, at den sanselige kærlighed selv er ubetinget. Jeg tror, at den i sidste ende er betinget af den elskedes krop. Som kristen tror jeg, at kun Gud kan elske os betingelsesløst. For jeg tror ikke, at det er i kraft af vores egen tro, at han elsker os, men alene i kraft af sin egen kærlighed.

Jo, og så tror jeg jo som kristen, at Jesus selv var denne absolutte sandhed og ubetingede kærlighed, selvom det går over, hvad jeg med forstanden kan fatte. Jeg tror, at vi på Golgata korsfæstede kærligheden selv, og at vi ville gøre det samme i dag, om vi fik muligheden. At sætte mennesket selv til at definere en absolut sandhed og en ubetinget kærlighed, er, for mig at se, som at sætte ulven til at vogte får. Modsat med Jesus, tror jeg. Modsat ulven satte han sit liv til for vores skyld. Jeg tror, at han i kraft af sin kærlighed er det håb, som vi har, om at blive elsket uden gennem modydelser at skulle gøre os fortjent til det. Til det håb knytter jeg min tro på verden og på den kærlighed, som vi mennesker nu engang magter at stykke sammen. Jeg tror, at vi måske i kraft af hans kærlighed, med blot en flig af vore sjæle, kan lære at elske uden betingelser.

Så vidt i hvert fald min forhåbning.

Og jo, selvom jeg ikke er nogen stor kender, så holder jeg meget af kunst. Især moderne kunst, og da både den poulære og elitære del af slagsen. Især musik kan hensætte mig i så euforisk en ekstase, at jeg kun kender dens lige fra mine bønsoplevelser eller fra illegale midler. For tiden lytter jeg til diverse mere eller mindre kendte punkbands. Og jeg lytter også til en af punk- og avantgarde-rockens pionerer, nemlig Velvet Underground. især sangen Venus In Furs er jeg dybt fescineret af med dens intense og voldsomt seksualiserede univers. Den minder mig om et musikalsk sidestykke til Francis Bacons og Hans Henrik Lerfeldts malerier. Så også den sekulariserede kunst, som for halvandet århundrede siden ganske løsrev sig fra dens kulturkristne kontekst, betyder meget for mig. Den ville jeg meget nødigt undvære.

Så vidt altså mit personlige vidnesbyrd p.t. Jeg håber også, at andre vil ytre sig om, hvad de tror på, og ikke tror på, hvad de holder af, og ikke holder af, etc.

Kærlig hilsen Ture.

Jeg tror på at der er en Gud i 3i1 løsningen som han forefindes i bibelen som vi kender den..

Jeg tror på at bibelen er Guds ord til mennesker, og at det er Guds ord vi skal bygge vores liv på, at det er os der skal bygge vores liv men at Gud altid gerne vil hjælpe os, men har de bedste betingelser når vi vil stole på ham og vil følge de anvisninger han giver..


Jeg tror på en evig kærlig Gud osse, uden at jeg nødvendigvis kan føle den kærlighed i min hverdag men oftest for lov at se den når jeg kigger over skulderen og ser alle de ting han har lagt på min vej..

Jeg tror på en Gud som kan gøre store undere, men som gør det når han ser det passer bedst.. En Gud som vil at vi lære ham at kende, men som ikke vil give noget tydeligt tegn for at vi stadig har vores fri vilje...

Jeg tror på en Gud som ikke har brug for os, men som vil bruge os..



Men vigtigst af alt så tror jeg på en almægtig Gud som ved alt, kan alt og udholder alt. En Gud som godt kan tåle at jeg kommer med mine frustrationer, og som har styr på alting selvom jeg ikke altid kan se det...

Jeg nyder osse som dig at høre musik, og indimellem osse at se nogle flotte billeder, men det er nu mest musikken der inspirere ind i mit Guds forhold..

casting crowns - In me
http://www.youtube.com/watch?v=DxaR2sR9dD0

Gud velsigne dig mvh The lost servant

Hej Ture..

Godt indlæg:o)..

Jeg kunne selvfølgelig godt smide en trosbekendelse på bordet, men det er vidst ikke det du efterspørger:o)..

Jeg tror på at menneskets handlinger har en afgørende betydning.. Jeg tror på noget større, som jeg kalder G-D og mener er både en personlig og konkret "ting".. Ved ikke lige hvordan jeg skal beskrive G-D, så det vil jeg lade være med:o)..

Jeg tror ikke på en "absolut sandhed", som et eller andet sted virker lidt tåbelig for mig, for hvis der var en sådan størrelse, så tror jeg ikke at der ville være så mange forskellige tanker omkring denne "sandhed" som man ser, selv inden for de enkelte religioner.. Og hvis den "sandhed" var så vigtig for menneskene at forholde sig til og "erkende", så havde personen bag "sandheden" også gjort det klart for enhver generation.. Hvilket G-D vel burde gøre..

Og alligevel.. Jeg tror ikke det er uden betydning om man tror på G-D eller ej.. Jeg tror heller ikke at det er uden betydning hvor mange man tror på.. Men jeg tror det er underordnet i forhold til hvordan man er som menneske og hvordan man handler i forhold til sin overbevisning..

Jeg tror egentlig der er flere forskellige "sandheder" for flere forskellige folkeslag/kulturer.. Mennesket opfatter verden forskelligt rundt omkring, så naturligvis opfatter vi også det guddommelige forskelligt.. Jeg mener der er erkendelsestrin, ja, f.eks. fra "primitiv" tilbedelse af naturånder, til mere abstrakt tilbedelse og erkendelse af Én G-D.. Men igen, hvad er tro uden gerninger?

Jeg tror på at man kan komme til en dybere forståelse af verden ved at betragte og handle med verden og ikke afskære sig og se frem mod et kommende liv, der ligger på den anden side af døden, som jeg dog tror på vil komme.. Men var det meningen at vores fokus skulle ligge dér, så tror jeg også at vi havde været dér (hvor "dér" så end er)..

Jeg tror at G-D er ubegribelig og kun kan beskrives i fattige vendinger, fordi vi har svært ved at erkende fuldt ud.. Jeg tror også på at G-D er overalt hvor vi inviterer Ham ind.. Og jeg tror især på at G-D er i mødet mellem to mennesker..

Jeg tror at jeg først og fremmest skal søge tilgivelse hos det menneske jeg forbryder mig imod, inden jeg søger tilgivelse hos G-D.. Jeg tror at G-D mener at fællesskabet er vigtigt ellers ville Han ikke havde skabt os som vi er.. Jeg tror at G-D gerne vil have at vi holder os lidt kritisk til tingene nu og da, selv fra Hans side.. Hvorfor bliver Avraham og Moshe ophøjet i forhold til Noach? Kan det ikke være fordi de rent faktisk kom med indsigelser, da G-D delte sine tanker om at udrydde en gruppe mennesker, omend en begrænset gruppe og ikke hele verden, mens Noach accepterede det uden indsigelser, da G-D ville udslette hele verden? Og alligevel straffede han Sha'ul, da han ikke udslettede alle spor i krigen mod afgudsdyrkerne i K'na'ans land.. Måske var det intentionerne bag der gjorde udslaget..

Mja.. Det er vidst umiddelbart hvad jeg tror og det er det der former mig som menneske..

Mvh

Kære Sammy,

hvor er det super, at du havde mod på at komme med dit syn på disse eksistentielle temaer.

Jeg ved heller ikke, hvordan jeg skal beskrive ham, som du benævner G-D. Men hvis du tror på ham, tror du så ikke på, at han, om ikke os mennesker, så dog i det mindste han sidder inde med sandheden? For selvom der er så mange forskellige versioner af sandheden, fordi vi vel alle begrænses af vores tro, uanset hvad man måtte tillægge værdi eller tro på, er det så ikke en fundamental egenskab ved vores søgen, at noget dog i objektiv forstand må være mere sandt end noget andet?

Jeg tror også, at min Gud er ubegribelig, men netop i og med at noget dog for os ikke lader sig begribe, er det så ikke også sådan, at vi da tillægger sandheden denne egenskab at være ubegribelig? Og hvad angår verden; en dybere forståelse af verden er vel også nærmere sandheden end en overfladisk forståelse? Der er stadig tale om tilnærmelser til sandheden, men hvis man nogle gange er nærmere sandheden end andre gange, og hvis der tilmed i kulturel forstand kan tales om erkendelsestrin, så må man dog også tro på, at noget virkelig er nærmere en objektiv sandhed end noget andet?

Jeg tror også, at Gud ser på vores gerninger, men jeg tror tillige, som du skriver, at han netop ser på, hvordan vi handler i forhold til vores overbevisning. Og jeg tror, at det vel er der, at den objektive sandhed kan blive problematisk, for så vidt at kun Gud kan se, om vores handlinger er i overensstemmelse med vores overbevisning, eller om vi handler ud fra hykleriske motiver. Hvad vi ikke selv kan, nemlig at se ind i vore egne hjerter, kan kun Gud. Og dermed kan kun han vide, hvad vi ikke selv ved, men blot i sjældne øjeblikke mærker; nemlig om vi er tro over for vores egen overbevisning. Jeg tror heller ikke, at vi har andet at forholde os til end vores egen overbevisning. Tro over for Gud er der ingen af os der er. Jeg tror gerne, at eksempelvis en ateist for Gud kan være mere tro over for sin egen overbevisning, end en kristen kan, såvel som omvendt. I den forstand har vi mennesker ikke andet at måle sandheden på, end om vi er tro over for os selv. Men om vi så er det eller ej, det ved kun Gud.

Jeg håber, at der dog er en eller anden sammenhæng i det, jeg skriver, for det er noget højpandet noget, vi beskæftiger os med. Hvis andre har lyst til at skrive noget om, hvad de tror, uanset at det er mere end svært at formulere, håber jeg, at de vil gøre forsøget.

Kærlig hilsen Ture.

Hej Ture:o)



Velbekomme:o).. Er rart når man inveteres til reflektering og det ikke bare handler om at man skal overbevise hinanden om hvem der har ret..

Du spørger om jeg ikke tror at Han sidder inde med Sandheden (som jeg tillader mig at skrive med stort 's':o)..

Jeg vil sige, naturligvis:o).. Det må vel næsten være forudsætningen for at tro på Én G-D, der er Skaber af universet og alt der lever i det..

Du spørger så videre:



Som er et rigtigt godt spørgmål, men jeg kan ikke være enig i din præmis for spørgsmålet, at mennesket søger "det der er mere sandt end noget andet".. Det er ikke sådan jeg oplever mennesket.. Jeg tror at vi søger det, der mere end noget andet giver mening for os.. Det er ikke nødvendigvis sandheden, er jeg bange for..

Gennem hele menneskehedens historie har vi grebet efter det uforståelige og forsøgt at gøre det forståeligt, hvad enten det har været stjernerne på himlen, skæbne, hvorfor pigen vi elsker hellere vil være sammen med end anden og så videre, og forsøgt at putte det i "kasser" for at forstå det her..

I nogle tider har det givet mening for mennesket at det er ånderne der lever i naturen, der er skyld i de forskellige ting.. Andre og senere kulturer har det været troen på at der sad en række guder og styrede det hele.. Monoteister tror at der er Én G-D, der står bag det hele, mens ateister har en mere empirisk indgangsvinkel til tingene (tilgiv mig at jeg tillader mig at sætte alle disse grupper af meget varierende mennesker i bås med fire etiketter:o).. Den forklaring vi har fundet, har vi så ophøjet til at være sandhed.. Naturligvis, det er jo det der giver mening:o)..

Det betyder ikke at jeg ikke tror at der findes en række universelle sandheder, men jeg tror et eller andet sted at de skal findes i mennesket selv, og så alligevel ikke..

Jeg har, i mine maaange maaange 30 år (så må man jo selv afgøre om man synes det er så mange år, det afhænger nok af om man er 15 eller 90:o), været ret interesseret i religion og essentielle spørgsmål.. Og det er så alligevel ikke helt rigtigt, det har nok kun været i de sidste 13 år det har sagt mig noget, men alligevel:o)..

Jeg har læst en del om både jødedom, kristendom og Islam.. En smule om buddhisme, hinduisme og andre fjernassiatiske religioner, men de har ikke sagt mig så meget.. Der har naturligvis også været lidt antikke religioner, specielt Zarathustra (magierne) har fascineret mig.. Jeg synes altid at jeg fornemmer der ligger et eller andet bag, som går igen i dem alle.. Specielt det dualistiske (ikke nødvendigvis forstået som en dualistisk guddom eller noget i den stil, men bare dualisme i det hele taget)..

I jødedommen har du adskillelsen mellem det profane og det hellige.. Det gennemsyrer en praktiserende jødes hverdag: overgang fra nat til dag, adskillelsen mellem at være et udvalgt folkeslag* fra de andre folkeslag, Shabbat der er en hellig hviledag, der står i modsætning til hverdagene hvor du skal gøre dit arbejde og så videre..
I kristendommen, hvor du har modsætningsforholdet mellem den gamle og den nye pagt, før og efter at du bliver født i ånden, nadveren, den gamle og den nye Adam, Satan og Jesus..
I Islam har du dar el-harb og dar el-Islam, du har de troende og de ikke-troende..
Zarathustras religion er baseret på en ren dualistisk guddom med en ond mørkegud og en god lysgud der kæmper om herredømmet (behøver jeg at fortælle at lysguden vinder til sidst;o)..

Jeg tror at én universel sandhed er, at vi har brug for modsætningsforhold.. Vi kan ikke forstå os selv, hvis vi ikke har noget at sætte os selv op imod og derfor har vi behov for at forstå alting.. Skabe en mening ud af alting.. Så vi i det mindste kan forstå hvor vi står i forhold til resten af verden.. Hvad er målet med vores liv, hvorfor er vi, hvad må jeg gøre for at være et "godt" menneske.. Og så videre..

Det er derfor at jeg tror at det er så vigtigt at fokusere på G-D i mødet med din næste, for det er i din næstes øjne at du kan spejle dig selv..

Hvad angår handlinger og overbevisninger, så er jeg, føler jeg:o), ret enig med dig..



Jeg er lidt ked af at du kalder det "højpandet":o(.. Jeg forstår godt hvad du mener, men alligevel..

Jeg tror egentlig ikke det er så "højpandet" igen, men det er svært at sætte ord på.. Det er ikke noget man bare kan beskrive med en kort sætning i konkrete vendinger (jo, der er faktisk folk der kan, men de er gamle gamle mænd, med langt hvidt skæg, der smiler underfundigt og siger et eller andet du ikke helt fatter som svar til dit spørgsmål og ti år efter tænker du pludseligt "det var DET han mente!")..

Jeg tror også det er derfor filosoffer har haft det behov for at komme med så mange ord, netop fordi det kan være svært at beskrive essentielle emner kortfattet.. Bare se på mit indlæg;o)..

Men jeg håber da, ligesom dig, at flere vil være med til at give indspark, for jeg synes at emnet og oplægget fortjener det..

Mvh

Hej Ture

Du klargør her mine tanker om Gud langt klarere og tydeligere, end jeg selv formår. Tak for det.