Hej kristina!



Måske du har misforstået mig; jeg har ikke forsøgt at holde fast i min barnetro, men derimod forsøgt at sætte mig ind i hvad denne tro baserer sig på. Min barnetro var en mere eller mindre ubetinget accept af hvad de voksne fortalte mig, og var så afgjort ikke baseret på selvstændig Bibellæsning.



Pyt med det! For der kommer jo altid en pige og en sporvogn til.



Det er ikke forbigået min opmærksomhed.



"Ateist af natur, og kristen af overbevisning" skriver han, men L.A. har tilsyneladende overordenligt svært ved at fatte at man kan beskæftige sig med Jesus af Nazareth og alligevel "komme uden om" ham.
Jeg er selv indehaver af "Ateistisk andagtsbog", og har læst den nu 4 gange uden at kunne spore tegn på nogen form for bevidst ateistisk sindelag hos forfatteren. Og det samme gælder for alle de artikler af Leif Andersen som jeg læst. Hvad det end er for en form for ateisme som L.A. hentyder til, har den lidt eller slet intet at gøre med det som jeg står for.

mvh Tom

Hej Tom

kan du forklare lidt nærmere, hvori forskellen på din ateisme og Leif Andersens ateisme, som du læser ham, består? Det ville jeg gerne høre mere om.

Jeg troede, at ateisme er, at man ikke tror på nogen gud, og at det ligesom var dét. Men det er vist meget enkelt beskrevet, ser det ud til.

mvh. Tau

Hej Tom
Jeg kan jeg garantere dig for, at det er Leif Andersen fuldstændig klar over, at er der mange der kan, og jeg er sikker på, at han ikke har svært ved at forstå det.



OK!

Men hvis vi skal forsøge en definition på et ateistisk sindelag, så kan det måske være nyttigt at se på begrebets modsætning.
Og det er, som jeg selv opfatter det - et religiøst sind.

Der findes mennesker, som næsten ikke kan undgå at overgive sig til religiøsitet af en eller anden slags. Måske kan man tale om et religiøst gen?

Sådan et har jeg ikke.
Og Leif Andersen, så vidt jeg forstår, heller ikke.

Jeg ville ikke være i stand til at tro på Gud Fader den almægtige, himlens og jordens skaber, hvis ikke han qua mennesket Jesus i kød og blod havde givet sit væsen, sin vilje og sin visdom til kende og vist mig, at han er hovedpersonen i hele Bibelen, både GT og NT ..

kristina

Hej Tom



OK, Tom, så er jeg med.

Min egen barnetro var på Julemanden. Jeg var sikker på hans eksistens indtil en juleaften, hvor hans skæg gled til side, og det viste sig, at det bare var onkel Poul.

Så røg jo troen - og samtidig min tillid til, at de voksne er til at stole på ..

kristina

Hej Tau!


Det første ved jeg ikke om jeg kan besvare tilfredstillende, da jeg som sagt har svært ved at se hvori L.A´s påståede ateistiske sindelag består. Det andet punkt er noget nemmere at forklare; ja det er rigtigt at den generelle definition af ateisme er at man ikke tror på nogen gud; men jeg skelner mellem den medfødte og naturlige ateisme som vi alle går rundt med, og som baserer sig på manglende information om Gud eller guderne; og det som som jeg vil betegne som den bevidste eller reflekterede ateisme, som er et resultat af undersøgelse af de informationer som måtte forfindes om Gud/guderne; og når vi taler kristendom ja så handler det jo især om at man har læst biblen, mere end bare overfladisk.

Jeg håber at jeg har kunnet bringe lidt klarhed over hvad jeg mener.

mvh Tom

Hej Tom

nej jeg kan egentlig godt se, at du ikke rigtig kan besvare spørgsmålet om forskellen på dit og Leif Andersens ateistiske sindelag, når nu sagen er som den er.. Lad os bare lade den ligge så.

Mht. det andet spørgsmål, så kan jeg godt se, at der i hvert fald er de to "slags" ateisme.

Hvad tænker du, når du møder kristne på nettet som her, og i virkeligheden (hvis du kender nogle) ? Er det så med til at du tænker, nej, sandelig, der ér ingen Gud, i hvert fald ikke Ham som de taler så meget om.

Eller er det primært Bibelens tekster, som gør, at du ikke tror på Gud?

Jeg har længe ikke haft den store oplevelse ud af at læse Bibelen, og den har heller ikke den store styrkelses-effekt på min tro i sig selv.

Styrken der somme tider er i teksterne for mig, er der kun i kraft af, at jeg allerede tror på Gud, og på at Bibelen er en række af tanker om og erfaringer med Gud. Men den anden vej rundt, nej jeg har egentlig aldrig følt, at Bibelen i sig selv sagde mig noget vildt. Man siger, at Ordet ikke vender tomt tilbage - men det er ikke det jeg ser, at det i sig selv kan gøre en forskel. Men jeg skal da naturligvis ikke kunne afvise, at det er Ordet der har ført mig frem til troen, det er blot ikke noget jeg har set/kan se, ske.

Jeg ved heller ikke, om Ordet altid kan omvende enhver. Der er nok altid i det mindste nogle undtagelser. Det er jo sjældent, at noget bare ER sådan og sådan for alle mennesker. Vi er jo heldigvis dejligt forskellige allesammen, og det der omvender én, kan måske ikke berøre en anden.


Nå, nu tordner det her, haha, hvad mon det skal betyde..

Mvh. Tau

Hej Tau!



Fra midt i 70erne og frem til for ca 10år siden da jeg fik adgangt til internettet, var det primært Biblen som jeg beskæftigede mig med måske ikke mindst fordi kompetent dansksproget ateistisk litteratur altid har været en mangelvare; men med nettet fik jeg pludselig adgang til ikke blot yderst kvalificeret ateistisk information, men også til et utal af kristne hjemmesider og sidst men ikke mindst også adgang til stort set alt hvad der findes af relevante historiske tekster omhandlende kristendommen.
Dette har medfødt en stor interesse for kristen apologetik, altså hvordan kristne forsvarer og argumenterer for kristendommens påståede sandhed.
Hvad jeg tænker når jeg møder kristne på nettet; tjah kristne er jo psykologisk og adfærdsmæssigt lige så forskellige som alle andre, men jeg har endnu ikke mødt nogen som var istand til at sandsynliggøre for mig at kristendommen er sand.
Men lige nu og her tænker jeg mest at det er en rar afveksling fra det som jeg er vant til her på JN, at kommunikere med en person som udviser ægte interesse for det jeg skriver, og som ikke forsøger at missionere. Det skal du have tak for.

mvh Tom

Hej Tom


Det her gør faktisk lidt ondt på mig at læse. For som jeg ser det er det primære formål med Café Thomas (som jeg gætter på du med JN hentyder til?) at skabe kommunikation omkring den kristne tro.

Og jeg må indrømme at jeg har fulgt den her tråd med spænding, for du virker overordentligt reflekteret og med en meget stor viden om mangt og meget, og jeg kunne personligt godt tænke mig at vide hvorfor du er ateist, altså nok primært hvilke dele af kristendommen du ikke kan tro på?

Hvis ikke kristendommen er sandheden, jamen så er det hele jo forgæves, og man kan med rette lave en henvisning til 1. kor 15 v. 12-19 om konsevenserne af dette..

Så Tom jeg vil gerne høre din historie, uden at skulle missionere det mindste for dig

Må sandheden stå som det skinnnede lys vi går efter...

- Laugesen

Hej Tom

tak fordi du fortæller hvad du har oplevet og lavet i alle de år. Det er rigtig spændende at høre om - og du har ret i din konstatering eller opdagelse af, at jeg ikke missionerer.

Jeg har missioneret til de fleste jeg kender de sidste 9 år, og der er et par mennesker jeg ved om, at de er begyndt at tænke i nye baner omkring religion og Gud. - Men ellers så har jeg også oplevet, hvordan mange trak sig og knyttede hænderne (som i: ikke vil modtage det jeg sagde), og det har fået mig til at indse, at jeg skal la´ være med at missionere.
For når jeg gør det, sker der oftest det, at folk føler sig som missionsobjekter, nogle som skal trækkes hen hvor jeg står.

Så efter også en god mailudveklsning med en god kristen veninde, så fandt jeg ud af, at jeg og mine omgivelser er bedre tjent med, at jeg lever i den glæde og den hverdag jeg er midt i.
Derfor forsøger jeg at lade Gud om alt det der meget svære.

Tro kan godt gives videre uden ens egen medvirken, det mener jeg godt kan være rigtigt.
Så store er vi heller ikke, og så lille er Gud ikke, at Han skal nødvendigvis bruge os direkte.

Jeg er også meget bedre tilpas med at smide kortene og sige, det kan jeg ikke Gud, - og så i stedet for prøve at lytte til menneskers historie og hvad de har at sige mig, frem for at jeg skal skubbe mit ned i halsen på dem.!

Jeg føler ikke længere en konstant trang til at dele hvor god Gud er og hvor spændende kirken er..for det kan også opfattes som om, jeg hiver i folk for at de skal med på "det". Sådan er det egentlig ikke (kun) ment, men noget om snakken (var..?) er der jo nok..

Derfor er det virkelig stort for mig, at du ikke synes at jeg missionerer for dig, for det vil jeg heller ikke. Men jeg vil gerne svare, hvis nogen spørger til min tro. Det sker ikke så tit, men det er også fint nok.

Jeg har egentlig også nok at gøre med at leve livet med de opgaver der ligger hver dag.
Haha, man kan næsten sige, sikke meget tid jeg har fået, nu hvor jeg har lagt missionsarbejdet over til Gud.!

Har du lyst til at uddybe dette her:


Jeg mener, hvad skal du bruge viden om kristne trosforsvar til, når du ikke tror at der findes en Gud?

Er det for at forstå denne gruppe mennesker bedre, for at udvide din horisont eller måske finde ud af, om det holder vand noget af det, eller noget helt fjerde?

Venlig hilsen
Tau

PS. Jeg kan tilføje og sige, at det der bl.a. er rart for mig med dig i denne her udveksling af indlæg, det er at få indblik i et andet menneskes liv, tanker og betragtninger.

Jeg tror aldrig, jeg har mødt et menneske, jeg ikke synes var spændende at møde og snakke med.

Mvh.
Tau

Kære Tom,

jeg er også glad for at læse om dine erfaringer med ateismen. Og jeg tænker, at ateister vel er endnu mere forskellige indbyrdes, end kristne er, fordi alle kristne har Bibelen som fællesnævner, mens ateister ikke nødvendigvis har én fælles referanceramme.

Jeg vil heller ikke missionere, og jeg kan i øvrigt heller ikke sandsynliggøre, at kristendommen er sand. Men jeg tænker, at der vel heller ikke er nogen tro, der lader sig sandsynliggøre. Jeg kan tro på Gud, men jeg ved ikke noget om ham, og jeg kan ikke vide noget andet, end det jeg tror. Jeg tror, at der findes en absolut sandhed, men jeg tror ikke, at vi i vores liv på jorden vil kunne erkende noget som helst om den. Vi kan gribes af den, men om det er sandheden selv, eller om det er vores fortolkning af sandheden, som vi gribes af, ved jeg ikke.

Jeg har altid troet på kærlighedens eksistens, også langt før jeg blev kristen. Men det er på samme måde som med troen; jeg kan kun forvisses om kærlighedens eksistens ved at elske. Heller ikke kærlighedens eksistens kan jeg finde nogen måde at vide mig sikker på, udover ved at elske.

Men jeg synes, det er spændende at møde et menneske, som tror noget andet end det, jeg gør. Og jeg tænker mig som sagt, at ateisme kan være vidt forskellige ting, og at ateister både kan knytte an til kunsten, til kærligheden, til videnskaben, til politiske standpunkter etc.

Kærlig hilsen Ture.

Kære Tom,

jeg kunne godt tænke mig at spørge dig om det samme, som jeg spurgte Abeham om. Han har ikke svaret, men måske har han ikke set indlægget endnu. I hvert fald; det, jeg godt ville spørge dig om, er, hvad du som ateist tror på og tillægger værdi? Måske synes du, at spørgsmålet er for personligt, og så behøver du ikke at svare. Men jeg synes, at det er et spændende tema. Jeg har som sagt heller ikke altid været kristen, selvom det, som jeg da troede på, langt hen af vejen var kristne værdier i en sekulariseret form. Håber, du har lyst til at svare.

Kærlig hilsen Ture.