Menu
Hvem er online
1 registrerede (1 usynlig) og 11 gæster online.

Statistik
2507 Brugere
23 Fora
7055 Tråde
115521 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#103751 - 17/05/2009 21:47 Straffer Gud præster, der udnytter unge seksuelt
Anonym
Anonym


Hvad siger bibelen om præster, der forgriber sig på unge mennesker, der kommer i hans kirke. Er der tilgivelse for alt lige meget vor meget man ødelægger andres liv.


Ændret af Bloch (18/05/2009 14:58)

Til toppen 
#103755 - 18/05/2009 15:00 Re: Straffer Gud præster, der udnytter unge seksuelt [Re: Anonym]
Bloch
Brevkasseredaktør
Bruger

Reg.: 15/06/2007
Indlæg: 118
Sted: Rønne
Kære anonyme.
Måske du selv er den person der er blevet gjort overgreb imod, eller du kender vedkommende. Hvis det er tilfældet, vil jeg på det kraftigste anbefale dig, at søge hjælp. Du bruger selv udtrykket, at livet bliver ødelagt. Det menneske, der har været udsat for dette, oplever virkelig at livet bliver slået i stykker. Der er dybe sår, som ikke bare læges af sig selv. Men der er mulighed for, at få hjælp. Din læge kan henvise dig til en psykolog, hvilket jeg vil anbefale dig, at gøre brug af.

Du kan sikkert også have glæde af nogle artikler på hjemmesiden Adam og Eva.

Nu er det så ikke det, der er dit egentlige spørgsmål, men om Gud virkelig kan tilgive et menneske, der udøver sådanne handlinger. Jeg forstår godt dit spørgsmål, for vores naturlige tanke er, at et sådant menneske må straffes. Er du mindreårig eller har der været tale om voldtægt, så har vi i vores land love, som tilsiger straffe for sådanne handlinger. Heldigvis har de fleste kirker også helt klare linjer for, hvordan der skal ageres overfor præster, som misbruger deres stilling. Men det er rigtigt, at det kan ofte være svært at bevise. Men får en sådan præst lov til, at fortsætte i sin stilling, vil der være risiko for, at andre også udsættes for sådanne overgreb.

Dit spørgsmål handler dog stadigvæk om, om Gud virkelig kan tilgive sådanne mennesker. Til det, må jeg svar et klart og tydeligt ja. Johanne siger i sit første brev: Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. 1 Joh 1,7. Dermed understreger Johannes, at der ikke er nogen synd, der er så stor, at Gud vil sige til et menneske, det er alligevel mere, end jeg kan tilgive. Men dermed er der ikke sagt, at vi blot kan handle, som vi vil, og så forvente, at Gud tilgiver. Johannes siger meget tydeligt, at dette gælder, hvis vi vandrer i lyset.

At vandre i lyset, betyder bl.a. at vi erkender og bekender vores synd. Bibelen giver aldrig os mennesker grønt lys til vores synd. Tværtimod, så er der flere steder, der fortæller os, at hvis mennesker holder fast ved deres synd, for de Gud som deres modstander. Du kan bl.a. læse i 1. Samuelsbog kap. 2, at Præsten Elis sønner misbrugte deres tjeneste som præster til bl.a. at misbruge de kvinder, der havde deres arbejde ved templet. I dette kapitel læser vi også, at Guds tålmodighed med disse præster var hørt op.

I Jakobs brev kapitel 3, kan vi også læse, at Gud kræver noget særligt af dem, der er blevet lærer (præster) for andre. Gud er aldrig ligeglad med, hvordan vi lever vore liv. For en, som er kaldet af Gud til, at lede andre, gælder dette i endnu højere grad. En, der er kaldet som leder, altså også præster, har et særligt ansvar, fordi vedkommende skal være vejleder for andre.

Men, også for ledere er der tilgivelse fra Jesus, hvis den bliver søgt. Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det er for uretfærdigt, og du selv har svært ved at tilgive. Jesus ønsker da også, at gribe ind og hjælpe os til, at kunne tilgive. En, der har gennemlevet denne proces, har skrevet en bog om emnet. Den kan fås på Lohse forlag og hedder: Fra kaos til helhed. Jeg tror, at du kunne have glæde af, at læse den.

Med bøn om, at du må hvile hos Jesus
Jørgen Bloch

Jørgen Bloch

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær