Jeg var til konfirmation i den forgangne weekend. Der var 50 gæster og konfirmanten fik både gavekort, gaver og penge (8000 kr. kontant). Alligevel lagde konfirmanten ikke skjul på at hun havde regnet med mere og var i det hele taget ikke ret god til at vise begrjstring eller sige tak. Dette gjorde mig faktisk lidt vemodig, for hvad er det der udløser en sådan umiddelbar utaknemmelighed? Er det gruppepress/mobning, overfladiskhed eller materialisme?
Hvordan har i andre mødt dette års konfirmanter?

Hilsen Angela

Det lyder godt nok underligt. Man kan vel dårligt afvise at det skyldes overfladiskhed (har konfirmanden måske overvejet, hvor lang tid man skal arbejde for at tjene så mange penge?) eller materialisme. Og så skyldes det sikkert også at vennerne har fået endnu mere. I tv var der klip med nogle, der havde fået 10-20.000 kr (som skulle brændes af på shopping). Egentlig er det noget mærkeligt noget at man praler med sådan noget.

Da jeg blev konfirmeret i 1994, sagde en af pigerne stolt i skolen bagefter: Jeg fik 10.000 kr af mor og far. Plus gaver og gavekort osv. fra gæsterne.

10.000 kr for godt 15 år siden? ...!
Der går nok lidt jeg-fik-sååå-mange-flere-penge-end-jer-andre i den også, det er jo flovt at være den der fik mindre end de andre.! Så hellere overdrive.

Det er virkelig noget æv, at så store børn praler med gavehøsten (!). Det kan nok gøre at dem der ellers var glade for hvad de fik af mor og far, bliver kede af det og skuffede over, at de andre fik SÅ meget mere end de selv fik. Så at en fin og god gave givet i kærlighed fra mor og far, pludselig ser ud af ingenting, fordi de andre fik "meget mere", uanset om de så fik det, eller de bare lader som om for at de andre skal misunde dem.

En god ting var, at jeg for nyligt hørte, at en præst havde inviteret konfirmanderne på hjemmebagt brød på Blå Mandag, - og da de havde spist og hygget, og tog videre på tur, så vendte mange af dem sig om mod den vinkende præst i døren, og sagde: TAK FOR MAD! ("Ja, - tak for mad",, lød det fra flere sider).
Det gjorde mig glad at de sagde tak for mad. Det er ikke en selvfølge at det blir husket når man har spist sin mad. Så det var jo godt.

Tau.

Om et par år er det min ældste datter der skal konfirmeres -eller det håber jeg da at hun vil. Jeg kan ikke lade være med allerede nu at bekymre mig om hvordan jeg skal forberede hende, sådan at det ikke kommer til at handle om gaver kun, for det er svært tror jeg.
Da jeg blev konfirmeret i 1989 var det ikke pengegaverne der blev talt mest om, faktisk tror jeg mange af os glædede os mest til at komme i de fine kjoler, være midtpunkt for en dag og så selvfølgelig Blå mandag, hvor vi skulle ud og lege store, på egen hånd for første gang.
Der er godt nok sket noget.
Er der nogen af jer der har nogle gode råd til hvordan man forbereder sit barn på konfirmationen, for jeg tror ikke at præsterne altid er så obs på det, men køre bare ud af en tangent.

Hilsen Angela

Hej Angela..

Jeg tror at man skal lade det religiøse komme lidt i baggrunden og så mere fokusere på at tage en række snakke med barnet om hvad det betyder at blive voksen (teenager).. At man skal stå ved sit ord, om ansvar og så videre.. Ikke så meget pådutte barnet en masse ting, men mere tale med barnet om hvad han/hun selv forstår ved disse ting..

Mvh

Det har vel ikke noget med konfirmationen at gøre, om man har overskud til at være glad for gaver og sige tak?

Det bedste man kan gøre, er at gøre sit barn glad og tryg ved tilværelsen samt at gøre det til en vane at glæde sig sammen med barnet over de ting, det oplever og får, og det er en lang proces, som ikke specielt kun skal køre op til konfirmationen. Men det vil give barnet en positiv og glad indgang til det at modtage, og så kommer et tak af sig selv. Ligesom i Taus historie!

mvh
LarsBj

En anden lille beretning fra vores nyligt afgåede præst..han havde haft et hold konfirmander sidste år, som han havde meget vanskeligt ved at nå ind til med kristendommen, de var bare ikke spor interesserede. De hørte ikke rigtig efter men sad og snakkede privat i undervisningen, så præsten måtte skælde ud rigtig meget og tysse på dem hele tiden.

Det var ikke en stor fornøjelse for nogle af parterne, den undervisning.

Efter konfirmationen dukkede et par af konfirmanderne op i præstegården med en lille pakke og et lille brev.
Vi vil bare give dig dette her fra os alle, sagde de.

Der stod i brevet: "Tak fordi du ville konfirmere os".

Og i den lille pakke var der en pakke af den helt rigtige pibetobak, som de vidste, at præsten stoppede sin pibe med.

Præsten stod og var helt rørt, for så var det hele jo ikke så slemt alligevel. De vár glade for hans indsats, og han for at have haft dem.

Tau.

Endnu en grund til at afskaffe et ritual, der ikke forekommer i Bibelen.

Enig.

Derudover tror jeg da det handler om opdragelse. Ikke så meget om det religiøse i handlingen osv. Men taknemmelighed eller manglen på samme kommer ofte fra opdragelsen.

Hej Lord Dean,

Jeg er uenig i, at konfirmation skulle være et ikke-bibelsk sakramente.

Apg. 8,14–17 ; 9,17 ; 19,6

Hebr. 6,2

Konfirmationen (håndspålæggelse og salvelse med helligånden) blev i urkirken oftest udført umiddelbart efter dåben, men efterhånden (da biskopperne begyndte at uddelegere sakramenterne til stedslige ældste/præster) blev de to skilt ad og forrettes nu hver for sig.

I østkirken bliver man stadig døbt, konfirmeret og modtager første kommunion samtidig.

Mvh. Steffen

jeg synes det er uhyggelige summer vi snakker om idag.

Da jeg blev konfirmeret for 10-11 år siden fik jeg omkring 2-3000 kr.

Det var da meget for mig, og når jeg så hører om at standarden idag jo mere eller mindre er 15000+, så er det jo til at blive svimmel over.

Børn bliver idag ført frem på alle måder og skal forgyldes med penge, de skal have lov til at være medbestemmene når der skal vælges en ny bil, de læres hele tiden at de er nummer et og så svigter mekanikken når de bliver overset eller ikke er fokuspunkter.

At børn er med til at bestemme når der skal vælges ny bil er så afgjort et glædeligt tegn. I vore dage, hvor det er almindeligt at begge forældre arbejder uden for hjemmets fire vægge og hvor børnene går til et væld fritidsaktiviteter kan det være svært at samle familien ind imellem. Et valg af ny bil hvor alle i familien er medvirkende viser at fællesskabet i familien er levende.

Angående størrelsen af de beløb konfirmanderne får i mange familier: Hvis beløbene er større end tidligere, så fortæller det noget om, at der er flere penge til rådighed end tidligere, og det smitter så af på gavernes størrelse.

Jeg tror ikke et øjeblik på at taknemmeligheden af den grund er større eller mindre end den var tidligere. Konfirmanderne har masser af følelser og tanker (ligesom os andre), og det giver sig udtryk på utallige måder. Det gjorde det også tidligere.

Mvh,
Lars Peter

Hvis forældrene vil lade dem, så er det vel helt fint? Det kan vel ikke udelukkes, at børnene rent faktisk kan komme med et kvalificeret indspark?

Vel gør det ej. Det viser måske at familien kan tale sammen. Men det kan de nok også, hvis det kun er far der står for bilkøbet.

Nu handler denne tråd jo om konfirmation og gaver...

Hvis det kun er far der står for bilkøbet viser det, at det kun er far der står for bilkøbet.

Hvis hele familien er med, så viser det at hele familien er med.

Hvad der fungerer godt for den enkelte familie kan man selvfølgelig ikke vide, man kan blot se, at hvis hele familien er med i en bestemt sag, så er hele familien med i den sag.

Mvh,
Lars Peter

Ja, men det siger da ikke nødvendigvis noget om fællesskabet i familien. Det siger sandsynligvis bare noget om arbejdsdeling.

Fællesskab er at være sammen. Ikke at købe en bil.

Ja, det er helt rigtigt, at fællesskab er at være sammen, netop hvad der er essensen af mine indlæg.

Mvh,
Lars Peter

"Da jeg blev konfirmeret for 10-11 år siden fik jeg omkring 2-3000 kr."

Det var godt nok også en hel del mere i 1998-1999 end det er i dag...

"Det var da meget for mig, og når jeg så hører om at standarden idag jo mere eller mindre er 15000+, så er det jo til at blive svimmel over."

Svimmel? Eller misundelig? Der er jo noget "Han/hun må ikke få mere end mig, for det er snyyyyyd!"-over de fleste danskere.

Ikke ret meget mere..
3000 kr i år 1990 (endnu længere tilbage) er præcis 4402,88kr

kilde: http://www.dst.dk/Statistik/seneste/Indkomst/Priser/FPI_inflation.aspx

Jeg synes ikke man skal lade sig konfirmere, hvis hovedgrunden til ønsket om konfirmation er tanken om gaverne, den store fest og den flotte kjole. Når jeg engang får børn, vil det være op til dem selv at vælge konfirmationen fra eller til, men jeg vil gøre det klart for dem, at ønsker de at blive konfirmeret, skal det handle om at de ønsker at bekræfte deres dåb og intet andet. Selvfølgelig skal man fejre dagen, men jeg synes bestemt ikke at det behøver at være noget stort. Der skal være familie og venner og god mad og glæde og det bør være det. Synes jeg ...