Hvordan klarede Jesus at leve syndfri?
Hvis kristne vil leve syndfrit, kan man kun gøre det gennem Helliåndens kraft. Men hvordan klarede Jesus det, før sin dåb med Helligånden?
Var det fordi:
1:Han var exceptionel, fordi han blev undfanget af Helligånden? I så fald:hvordan er kan han så være blevet os lig i alle ting?
2: Havde han alligevel Helligånden til hjælp, bare på en anden måde? Jvf GT salme 51 af David (tag ikke din hellige ånd fra mig?)
Eller noget helt tredje?

Hej Miriam

Jeg tror ikke på at nogle kristne kan leve syndfrit. Uanset om vi har modtaget Helligånden eller ej. Men til gengæld kan vi leve under Guds store nåde, og det er jo fantastisk ud over alle grænser.

Hvordan kunne Jesus leve syndfrit. Du spørger om han mon alligevel havde Helligånden til hjælp, inden han selv blev døbt af Johannes.

Jeg tror på, at Jesus kunne leve syndfrit netop fordi han er den syndfrie. Han har ikke bare hjælp fra Helligånden - han er en del af den. Han er en del af den treenige Gud: Fader, Søn & Helligånd.

Kærligst Carrie

Hej Miriam - velkommen i Café Thomas!

Du har allerede fået et godt svar af Carrie, men jeg kom lige til at tænke på noget, jeg vil tilføje - om Jesu dåb:

Jesus havde ikke selv brug for at blive døbt, for han var den Messias, som profeterne havde forudsagt ville komme til verden, dvs. blive født på jorden.

Han var fra evighed Guds Søn - og dermed selv Gud! - og det var ved ham at hele universet blev skabt, som vi kan læse om i begyndelsen af Johannes-evangeliet.

Når så Jesus alligevel insisterede på at blive døbt af Johannes, (som kun døbte med vand til syndernes forladelse, og ikke med Helligånden) så var det for at Johannes og alle andre kunne se, at det var ham og ingen anden. Han lignede jo et ganske almindeligt menneske, men blev ved dåben udpeget for verden som Guds søn!

Og Johannes vidnede: »Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham.
Jeg kendte ham ikke, men han [Faderen], som har sendt mig for at døbe med vand han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden.
(Joh. 1v32)

Så Jesus, som blev undfanget ved Helligånden, blev født uden synd.

Hvis hans biologiske far havde været Josef, Marias forlovede, havde det været en anden sag, så var han, som alle os andre, blevet født som synder.

Jamen hvordan kunne han, som selv var Guds evige søn, så også være et menneske som os? lyder det fornuftige spørgsmål.

Det kan fornuften ikke svare på, det må vi tage til os i tro.
Jesus Kristus var Gud, fra før verden blev skabt, og han gav af kærlighed til os mennesker afkald på have Guds skikkelse, da han inkarnerede som menneske til vor frelse.

For kun i egenskab af menneske kunne han som det endegyldige offer sone alle menneskers synd på sit kors.

Så han lod sig føde som et menneske, med jomfru Maria som sin biologiske mor.
"Menneskesønnen" kaldte han sig selv - se hvad Jesu apostel Paulus skriver i Fil. 2,5-8:

I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.

Jesus Kristus, vor Herre og Frelser, er således ikke halvt Gud og halvt menneske, men fuldt ud begge dele!

kristina

Kære Carrie og Kristina
Rigtig mange tak for jeres oplysende svar!
Kristina, er det så rigtigt at konkludere, at Jesus ikke lå under for arvesynden?
Det er rigtigt, hvad du siger om at man må acceptere mystikken i tro. I nogle kirker, hvor Nikænum bliver sunget, bøjer man faktisk hovedet når man når til "og blev menneske" - i en erkendelse af mysteriet om inkarnationen.
Kh Miriam

Ja, nemlig! Jesus lå ikke under for arvesynden.
Og det var han det eneste menneske, der ikke gjorde!

Hvis han selv havde været belastet med arvesynden, kunne han højst have sonet sin egen synd på korset, og ikke hele menneskehedens ...

At det var nødvendigt, at han selv var uden synd, bringer tankerne til profetierne - de dyr, der ifølge den gamle pagt skulle ofres som skyld- og syndofre, skulle være lydefri, står der, dvs. fejlfri.

Men de ofre skulle gentages igen og igen, de var forløbere, som pegede frem imod det endelige, fuldkomne, eviggyldige offer ved Menneskesønnen Jesus!

Det kan vi læse om i Hebræerbrevet 9,11-14:
Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til;
og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning.
Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud.

kristina

Wow! Tak for dit klare svar! :-)