Hvordan klarede Jesus at leve syndfri?
Hvis kristne vil leve syndfrit, kan man kun gøre det gennem Helliåndens kraft. Men hvordan klarede Jesus det, før sin dåb med Helligånden?
Var det fordi:
1:Han var exceptionel, fordi han blev undfanget af Helligånden? I så fald:hvordan er kan han så være blevet os lig i alle ting?
2: Havde han alligevel Helligånden til hjælp, bare på en anden måde? Jvf GT salme 51 af David (tag ikke din hellige ånd fra mig?)
Eller noget helt tredje?
Hej Miriam - velkommen i Café Thomas!
Du har allerede fået et godt svar af Carrie, men jeg kom lige til at tænke på noget, jeg vil tilføje - om Jesu dåb:
Jesus havde ikke selv brug for at blive døbt, for han var den Messias, som profeterne havde forudsagt ville komme til verden, dvs. blive født på jorden.
Han var fra evighed Guds Søn - og dermed selv Gud! - og det var ved ham at hele universet blev skabt, som vi kan læse om i begyndelsen af Johannes-evangeliet.
Når så Jesus alligevel insisterede på at blive døbt af Johannes, (som kun døbte med vand til syndernes forladelse, og ikke med Helligånden) så var det for at Johannes og alle andre kunne se, at det var ham og ingen anden. Han lignede jo et ganske almindeligt menneske, men blev ved dåben udpeget for verden som Guds søn!
Og Johannes vidnede: »Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham.
Jeg kendte ham ikke, men han [Faderen], som har sendt mig for at døbe med vand han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden.
(Joh. 1v32)
Så Jesus, som blev undfanget ved Helligånden, blev født uden synd.
Hvis hans biologiske far havde været Josef, Marias forlovede, havde det været en anden sag, så var han, som alle os andre, blevet født som synder.
Jamen hvordan kunne han, som selv var Guds evige søn, så også være et menneske som os? lyder det fornuftige spørgsmål.
Det kan fornuften ikke svare på, det må vi tage til os i tro.
Jesus Kristus var Gud, fra før verden blev skabt, og han gav af kærlighed til os mennesker afkald på have Guds skikkelse, da han inkarnerede som menneske til vor frelse.
For kun i egenskab af menneske kunne han som det endegyldige offer sone alle menneskers synd på sit kors.
Så han lod sig føde som et menneske, med jomfru Maria som sin biologiske mor.
"Menneskesønnen" kaldte han sig selv - se hvad Jesu apostel Paulus skriver i Fil. 2,5-8:
I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.Jesus Kristus, vor Herre og Frelser, er således ikke halvt Gud og halvt menneske, men fuldt ud begge dele!
kristina