Ja, at få folk til at mumle meningsløse usammenhængende ord der lyder som sprog, ved hjælp af simpel suggestion eller selvsuggestion er ganske enkelt og ligetil.

Ægte mirakel eller ej så virker tungetale idag nok mere overbevisende på en person der i forvejen tror, end som noget der slår hedninge med så stor undren at de straks konvertere.

Det er nok rigtigt, at nogle vil foretrække at holde det for sig selv, hvis de har fået tungetalen som bønnesprog. Men jeg tror ikke, vi kan gøre det til en regel. Hvorfor skulle det ikke være legitimt at vidne om, at man har fået en gave af Gud?

Regel, nej, måske ikke. Men jeg mener nu at det hører hjemme i fortrolig tale mellem venner, og helst ikke i al offentlighed ..

Det kan vi jo gøre om mange andre gaver af forskellige slags, som Gud giver os.
Vi kan ikke sige, at det pr. definition er at "smykke sig" med en titel. Selv om det evt. kan være det. Det behøver heller ikke pr. definition at betyde, at man udpeger det til et ydre tegn, eller laver et A- og B-hold. Igen, det kan evt. være det. Men er det ikke pr. definition.

Vi er enige om, at sådan er det ikke pr. definition.
Men pr. erfaring er det hvad der ofte sker, især i nogle af de karismatiske frikirker, som er mere eller mindre smittet af trosbevægelsens herlighedsteologiske lære.

Det kan være et alvorligt og meget anfægtende pres at blive konfronteret med andres vidnesbyrd og nådegaver.

Ellers kunne man jo aldrig aflægge et vidnesbyrd om noget som helst. Hvis man vil, kan man jo opfatte alt som forsøg på at lave A- og B-hold.

Som jeg ser på det, handler det ikke om at "ville" opfatte noget som noget negativt, det tror jeg ikke der er nogen der vil.

Det kommer jo også an på, i hvilke sammenhænge vidnesbyrd
og andre personlige oplevelser som f.eks. tungetale bliver fremlagt.
Jeg synes ikke de hører hjemme i offentlige gudstjenester, hvor ikke alle kender hinanden privat.

I nogle menigheder er f.eks. tungetale nærmest et must (en slags Helligåndsbevis) som enhver "burde" kunne få ved at bede om det ... klart anfægtende for nogle, som så føler sig "udenfor .. "

De har nok mere brug for Jesu ord i Joh. 20,29, som er en trosstyrkende opmuntring for alle, både nye (og måske svage) i troen, og mere rodfæstede og erfarne kristne:

"Salige er de, som ikke har set og dog tror.«"

Det kan være, at der bare ikke er nogen til stede med udlægningens gave. Men er der ikke det, bør man tie i menigheden.

I øvrigt beviser det vel knap så meget, hvis manden fører et andet sprog om mandagen?

Du har fuldstændig ret. Tungetale er det at kunne tale et andet tungemål. Se Apg. 2:1-7

Formålet med tungetale var at udbrede den gode nyhed om at Guds rige var kommet nær til jøder fra mange lande.

Tungetalen stoppede formentlig da apostlene døde. 1. Kor. 13:8

Hej Laugesen.

Jeg troede det hed: A æ u å æ ø i æ å? (Men det andet giver også mening.)

Mvh. Anne.
(2. generations thybo. )

A æ u å æ ø i æ å?

For h..... da også, hvor er det irriterende! Kom så med løsningerne.
Mit bedste bud:
"Jeg er ude på øen i åen"???????

Citat: "a æ u i æ å å æ ø"
"Jeg er ude i åen og øen"??????

GRRRRR!
LarsBj

Rolig LarsBj!
å betyder ikke i, men på ... så jow, you got it! - ved første forsøg! Tillykke!

kristina

Hej Kristina.

Du skriver, som svar på, at vidnesbyrd ikke nødvendigvis er at smykke sig med en titel mv.:

"Vi er enige om, at sådan er det ikke pr. definition.
Men pr. erfaring er det hvad der ofte sker, især i nogle af de karismatiske frikirker, som er mere eller mindre smittet af trosbevægelsens herlighedsteologiske lære."

Jo, det kan man sige. Man kan evt. også spørge, hvad sker der så pr. erfaring i sammenhænge som vores? Sker der det, at vi ikke tør komme med vidnesbyrd pga., at nogen gør noget uheldigt et andet sted? Så kaster vi vel barnet ud med badevandet.
Der er vel også andre erfaringer end de dårlige (fx at vidnesbyrd faktisk kan virke trosstyrkende) - og de gode erfaringer er vel også værd at lægge mærke til?

Du skriver: "Det kan være et alvorligt og meget anfægtende pres at blive konfronteret med andres vidnesbyrd og nådegaver."
Det kan det vel. Men jeg vil hævde, at det kommer an på, hvordan disse vidnesbyrd er blevet fremlagt.
Fremlægges de på den måde, at man kun er rigtig kristen, hvis man taler i tunger, oplever vilde ting med Gud mv., så kan det være et alvorligt og anfægtende pres.
Hedegaard skriver fx i bogen Ånd & Ild om, hvordan han søgte åndsdåben (med tungetale) i årevis uden at opleve den og tilsidst følte sig desperat og mislykket.
Han fortæller om den dag, han fik den, at forbederen bad ham åbne munden og begynde at sige noget, men det turde han ikke. Han kunne dog mærke, at forbederen efterhånden var ved at miste tålmodigheden og blev "mere og mere træls", så Hedegaard til sidst, for at slippe for hans vrede, gav efter for nogle få ord.

På den anden side mener jeg, man kan overbetone de uheldige tildragelser, der fremkommer med misbrug, så man bliver for forsigtig med vidnesbyrd.
Ja, hvis de misbruges, kan det være et alvorligt og anfægtende pres.
Men hvis de brges ret og godt, kan de virke trosstyrkende og opmuntrende. Kan det ikke også blive et anfægtende pres, hvis man bliver så forsigtig, at man helst ikke må se, fordi man skal lære at se uden at tro?
Eller hvis man hører, at den nådegave, man regner med at have brugt til opbyggelse og bøn i lønkammeret med Gud og har haft stor glæde af, kommer fra Satan? Kan det ikke også være et alvorligt og anfægtende pres, hvis man ikke lige med det strax formår at tænke helt radikalt modsat om det og undgå at bruge det?
Ja, misforstå mig nu ret. Jeg går naturligvis ikke ind for, at man skal holde fast på noget, der ikke er ægte, selv om man har været glad for det. Men prøver bare at se det fra den anden vinkel. (Og prøver at gøre opmærksom på, hvilken måde vi siger ting på, evt.?) Og prøver at gøre opmærksom på, at det ikke kun er én slags anfægtelse, vi skal tage højde for, mens vi uanfægtet (!) bibringer folk en anden, der vel også kan være alvorlig nok og få folk til at tvivle på, om de nogensinde har været kristne.
Ja. Jeg ved ikke om dette giver mening. Men jeg synes det er specielt, at nogle ting har vi nærmest tradition for at se faren i - andre farer har vi nærmest tradition for at overse... eller er det bare noget, jeg tror??
Hvis det her slet ingen mening giver, så bare spørg.

Mvh. Anne.

For h..... da også, hvor er det irriterende! Kom så med løsningerne.
Mit bedste bud:
"Jeg er ude og æde hø i åen"???????

Citat: "a æ u i æ å å æ ø"
"Jeg er ude i åen og øen"??????

GRRRRR!
LarsBj

Det vil sikkert også forbavse mange „pinsevenner“ at erfare at det ikke var alle blandt de første kristne som talte i tunger. Paulus skrev til den kristne menighed i Korint: „Ikke alle taler i tunger, vel?“ — 1 Kor. 12:30.

I virkeligheden ser det ud til at menigheden i Korint ligefrem tillagde tungetalen for stor betydning. Det skrev Paulus til dem at de ikke måtte gøre. Han spurgte: „Hvis jeg på dette tidspunkt, brødre, kom og talte i tunger til jer, hvad gavn ville jeg da gøre jer . . .?“ Nej, de ville ikke få gavn af det Paulus talte i tunger medmindre han forklarede det på et sprog de kunne forstå. Han sammenlignede stemmen med et musikinstrument; den skulle ikke frembringe ’uklare lyde’. Vi skulle ikke „tale hen i vejret“. Vor tale skulle være „let at forstå“, sagde han, så de der var til stede kunne „vide hvad der bliver sagt“. — 1 Kor. 14:6-9.

I den kristne menigheds første tid var sådanne mirakuløse gaver nødvendige for på en iøjnefaldende måde at bekræfte at Guds gunst var taget fra den jødiske nation og nu hvilede over denne nye kristne menighed. (Hebr. 2:2-4) Over 1500 år tidligere var der sket mirakler på Sinaj bjerg, mirakler der skulle bevise at Gud virkelig havde noget at gøre med oprettelsen af den jødiske lovpagt ved Moses. Så snart dette var fastslået, ophørte miraklerne. (2 Mos. 19:16-19) Lignende mirakler markerede at Guds gunst var blevet overført til den nye kristne ordning, og så snart dette var en fastslået kendsgerning skulle disse mirakler også ophøre.

Bibelen indeholder ingen beretning om at nogen modtog denne gave efter Pinsedagen medmindre en eller flere af de apostle Jesus direkte havde udvalgt var til stede. Da den sidste af dem der havde modtaget åndens mirakuløse gaver fra apostlene døde, forsvandt disse særlige gaver derfor, som Paulus havde sagt de ville.

Hvilke af åndens gaver forblev? De der ifølge den inspirerede apostel Paulus skulle forblive, og det var ikke tungetalen, men, som han sagde: „Nu forbliver imidlertid tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af disse er kærligheden.“ — 1 Kor. 13:8-13.

Tungetale blev givet af Guds ånd således som Jesus havde lovet dem det ville ske når han kom til sin far og som det var forudsagt i Joels Bog. Apostelgerninger 2:16.

Desværre er du ogs ramt af den bacille der hedder "Fordomme". Jeg må gøre dig og de øvrige indlægsholdere opmærksom på, at den danske autoriserede bibel altså ikke er en oversættelse som er kommet ned fra himlen. Det er en oversættelse af de samme hebræiske, aramæiske og græske tekster som NV har brugt. At man kalder noget for "autoriseret" er ikke ensbetydende med at det er den mest korrekte oversættelse. Jeg bruger også selv den dansk autoriserede, lige som Kalkars oversættelse. (Han bruger Guds navn Jehova over 7000 gange)

NV oversættelsen er en af de bedste nutidsoversættelser og mange sprogkyndige roser den for sin nøjagtighed.

Miraklerne var som nævnt for at udbrede troen som jorden. I dag har vi Guds ord Bibelen.

Hej AnnePande.
Ja nu er jeg altsaa mere forvirret som jeg var foer. Hvad computere, borde og stole har tilfaelles med Tungetale er en gaade. Jeg kender mindst et menneske som taler i aandelige tunger (sier han) Jeg har seet ham i Kirken naar han taler i tunger. Ingen kan forstaa ham, men ingen vil indroemme det. Det kommer helt uventet at han staar op midt i Praediken og blabrer loes, saetter sig ned igen naar han er faerdig og alle oejne har et stort spoergsmaal tegn.
Naar man saa traeffer ham paa gaden Mandag morgen er han en hel anden. Da har han en hel anden maade at udtrykke snakken, med nok bande-ord til at bruge mindst to i hver saetning.
Den slags tungetale, selvom jeg ikke forstaar et ord af det, ved jeg er ikke fra Gud.
Som jeg forstaar det saa gav Jesus disciplene tungetale saa se kunne vidne i andre sprog, uden at gaa i flere aars laere.
Jeg er en troende Kristen, doebt, konfirmeret og alle de gode sager og jeg har modtaget Jesus som min Frelser og forsoner, men hvis jeg sier det til nykendte saa er det naesten altid samme spoergsmaal--------Taler du saa i tunger?------Maaske er det fordi at vi gaar sommetider i en anden Kirke, Pinsekirken eller den Hollandske Reform Kirke, men mest i den Lutherske Kirke. Grunden til de forskellige er at vi kan gaa i Kirke i paassende tid. f.eks hvis vi venter gaester om eftermiddagen saa gaar vi i Kirke om formiddagen, eller hvis vi vil lige ha en lidt laengere lur Soendag Morgen gaar vi i en anden.
Naa, men siden der ikke seer ud til nogen forklaring paa det saa vil jeg lade den sild ligge. Jeg tror nok at Laugesen havde den bedste forklaring og jeg takker.

Ja, at få folk til at mumle meningsløse usammenhængende ord der lyder som sprog, ved hjælp af simpel suggestion eller selvsuggestion er ganske enkelt og ligetil.
MVH
Bluerover1