Du ved det godt, at de kommer og banker på og spørger, om du vil give en skilling til de stakkels nødlidende mennesker i de netop krigsramte områder.
Naturligvis - der er ingen tvivl i dit sind.
Ingen skal sulte eller lide, hvis det står til dig.
Hver eneste måned giver du lidt til alle de godgørende formål, for du vil jo heller ikke gøre forskel på dem – de har alle sammen brug for en håndsrækning, og der går da ikke noget i stykker af dig ved, at du støtter noget, som du måske ikke sympatiserer hundrede procent med.

I øvrigt har du hver eneste gang, der har været noget med indsamlinger, stillet dig til rådighed både med penge og tid, så du har på den måde altid ofret dig for en god sag.

Men det mangler da vel bare. I denne situation må vi stå last og brast med dem, der lider.
Det kunne jo gå hen og blive dig selv een eller anden gang.
Du ved faktisk ikke alt det gode, som du vil gøre for at andre mennesker ikke skal lide.
Og når du har givet noget, så har du det nu også helt godt, for så har du gjort noget.
Din samvittighed er dulmet.
Og du kan jo ikke med det lidt, som du kan give, redde hele verden.

Alligevel må du indrømme, at du er ved at være en lille smule træt af, at der bliver råbt på penge fra alle mulige humanitære organisationer og selskaber.
Du bryder dig ikke om den påtrængenhed.
Ustandseligt kommer folk med lodsedler og skrabelodder, for organisationerne er ikke tabt bag en vogn, når det gælder salgsteknik; men det kan også gå hen og blive for meget.
Det er jo en bundløs pung eller raslebøsse.
I øvrigt er der også mennesker i Danmark, der har brug for hjælp – de er vel de nærmeste til at blive hjulpet.

Eller måske er du een af de mange danskere, der hjælper deres medmennesker via frivilligt arbejde i Dansk Røde Kors, folkekirkens Nødhjælp eller lignende.
Har du en besøgsven, som betyder noget for dig, eller er du selv besøgsven?
Ser du det som en naturlig opgave at være med til at bære et eller andet arbejde praktisk eller økonomisk. Du har ikke så mange penge, men du giver af din tid.

Synes du, at det er en forkert måde at hjælpe på ved at give småbeløb til mange formål, i stedet for at støtte eet arbejde på en organiseret måde ved for eksempel at tegne dig for et fast beløb, som endda så kan fratrækkes selvangivelsen, og du derfor kan give mere?
Ved du, at der er noget, der hedder et gavebrev- og er du villig til at gå ind i sådan en fast aftale?
Vil du give efter evne?

Hej Ærten

Naturligvis, vil jeg og andre håber jeg, gøre det de kan og de fleste gør mange ting også som de ikke tænker over =)
Større eller mindre, penge eller andre måder, herhjemme eller udenfor-alt tæller, og det ene er ikke bedre end det andet, måske. Husk på Jesu fortælling om ænken og hennes skærv. Den siger alt synes jeg. Alle andre skulle sikkert klandre at hun lagde så lidt som to småmønter-men ikke Jesus! Han klandrede heller ikke da andre ville give mere! Husk ordene:"syg...sulte.... i nød...." (om de spørgsmål Jesus skal stille os) nej det behøvs ikke være penge nødvendgvis!
Gud ser hjertet, det er det vigtigste. Josefin