I denne situation omkring krigen i Irak må vi stå last og brast med dem, der lider.
Det kunne jo gå hen og blive mig selv een eller anden gang.
Nu er man gået sammen i - jeg tror det er 5 organisationer for at hjælpe flygtningene dér. Et stort fjernsynsshow bliver det vist. Godt nok!

Men jeg må indrømme, at jeg er ved at være en lille smule træt af, at der bliver råbt på penge fra alle mulige humanitære og kristne organisationer og selskaber.

Jeg synes, at det er en forkert måde at hjælpe på - at give småbeløb til mange formål, i stedet for at støtte eet arbejde på en organiseret måde - ved for eksempel at tegne et gavebrev til en fast kristen organisation i stedet for.

Det må vel være vigtigere ! ?
Hvad mener I?
Er det for "frelst"?

Halløj ært

Næ. Enhver må selv om hvor meget de giver til hvad.

Et godt princip er at give tiende til sin kirke. Det er Bibelsk (yipee) og et princip som får et menneske til at prioritere og måske mere tænke over hvad det betyder at støtte Guds kirke. Jeg tror man kan blive helt glad over at give, fordi det går til fremmelsen af Guds sag.
Hvis princippet ikke fandtes var det nok sværere at få taget sig sammen til at give så stort et beløb til noget.

med venlig hilsen
søster B
PS. Men også tiende må være frivilligt. Jeg bryder mig ikke om de prædikanter som kan finde på at sige: Denne kirke har masser af penge - men de ligger i Jeres lommer.

Kære Ærten,

Ja, jeg synes også det er et problem - alle de girokort, der hober sig op !

Det er ikke rart at tænke på, at det kan koste et andet menneske livet, hver gang jeg bruger penge på noget, som ikke er livsvigtigt for mig selv.

Men jeg har da valgt to kristne organisationer, som jeg støtter med et lille fast månedligt beløb, som jeg så kan supplere, hvis der er noget tilbage på kontoen sidst på måneden. Vi må vel forsøge at hjælpe dem, som vi hver især har mest lyst til at støtte, og for mit vedkommende er det især de kristne i diktaturstaterne, som er forfulgt og i fængsel for deres tros skyld.

Og jo, jeg giver faktisk også gerne en tyver til dem, der stopper mig på gaden eller ringer på min dør og står med der raslebøssen, også selv om det måske ikke liiiiige er min egen favorit-organisation. Jeg kan nemlig godt huske hvordan det var at stemme dørklokker (det gør jeg ikke mere) og få døren smækket i hovedet ... !

kristina

Til Alle !
men det er et faktum, at der er lidende mennesker de pågældende steder, og hvis ikke vi hjælper dem - - - dør de.

I dag har FN's Sikkerhedsråd vedtaget at genoptage hjælpeprogrammet olie-for-mad, som tillader Irak at købe mad og medicin for landets olieindtægter.
Kan man over hovedet regne med ,at det ikke havner i Saddam og hans regimes hænder?

Hej

Jeg tror det er en meget god ide at give fast til et bestemt formål, men der kan jo også opstå akutte situationer, som f.eks. en hungersnød, der gør at vi må hjælpe økonomisk.

Hvad angår krigen i Irak mener jeg ikke det kan være rimeligt, at vi skal give penge til humanitær hjælp til landet, når nu USA, England, Australien og Danmark har valgt at gå i krig mod Saddam? Burde de krigsførende lande ikke selv betale for den humanitære hjælp til de civile i Irak? Eller ser jeg det helt forkert? På den anden side så lider folket jo dernede, og jeg burde måske ikke tænke på om jeg mener det er rimeligt eller ej, men i stedet give nogle penge til de organisationer der sender hjælp derned.


Venlig hilsen
Tina

Kære Tina,

---

Hvad angår krigen i Irak mener jeg ikke det kan være rimeligt, at vi skal give penge til humanitær hjælp til landet, når nu USA, England, Australien og Danmark har valgt at gå i krig mod Saddam? Burde de krigsførende lande ikke selv betale

---

Joh, måske nok. Men hvis de nu ikke gør? Det der ord "burde" - vi kan som regel ikke komme langt med det, synes jeg, i hvert fald når det gælder andre. Det er svært nok adt finde ud af hvad man selv bør, synes jeg.

Men vi er nok enige om, at hver som kan og vil bidrage til at afhjælpe nød, skal hjælpe dem, som vores eget hjerte (= Gud!) giver os mest nød for, mest medfølelse med. Vi har nok hver især vores "mærkesager", fint nok, for ingen kan hjælpe alle. Vi synes nok, at det vi hver især kan gøre er som en dråbe i havet.

Men så må vi huske at havet jo består af dråber!

kristina