Hej Kristina!
At der ikke er en eneste retfærdig er nu ikke noget jeg selv har fundet på, det fremgår af Bibelen i sin helhed.
Jeg hverken påstået eller antydet at det er noget du selv har fundet på; blot konstateret at ikke mindst du ganske hyppigt har citeret det.
At det skulle fremgå af Bibelen i sin helhed er jeg ganske uenig i.
Nu ved jeg heller ikke om retsindig er det samme som retfærdig (hebræisk er ikke min stærke side) men det er alligevel et godt og relevant indspark du kommer med her!
Allerede i 1. Mos står der nemlig:
Dette er Noas slægtshistorie. Noa var en retfærdig mand, udadlelig blandt sine samtidige, og han vandrede med Gud. Noa fik tre sønner, Sem, Kam og Jafet.
Men det betyder ikke, at Noa ikke var en synder, for "retfærdig" må ses i relation til andre mennesker.
Det samme må gøre sig gældende for Jobs vedkommende.
Hvis man klipper skriftsteder ud af deres kontekst, blander dem sammen og kigger på enkelte ord og sætninger hver for sig, kan man få dem til at betyde næsten hvad som helst og få Bibelen til at miste sin sammenhængskraft derved.
Men: et menneske, som er er retfærdigt over for Gud, i betydningen et syndfrit menneske, kan ikke dø.
Syndens løn er døden, og vi dør alle. Også Job og Noa døde.
Jesus var det eneste syndfri menneske.
Han døde fordi han bar menneskehedens synd på korset.
Men han var syndfri i sig selv og blev derfor ikke fastholdt i døden, men opstod ..
Ja så.

Jeg går ud fra at der en dybere mening med ovenstående.
Job fik ikke umiddelbart hvad han forlangte af Gud, men han fik meget, meget mere!
Han fik hvad han havde brug for!
Det fremgår af kap. 42, som du også citerede i dit indlæg.
Du mener med andre ord at han ikke havde brug for en forklaring?
Job havde på intet tidspunkt problemer med at udtrykke sig klart og tydeligt og ærligt - heller ikke da han skældte Gud ud!
Helt enig; hvad angår det at udtrykke sig klart og tydeligt og ærligt, er det Gud som har problemer.
Og det, som Job til sidst, med Guds hjælp nåede frem til, var hans personlige oplevelse af Guds storhed og hellighed.
Det er den erkendelse, som jeg kalder forklarelse, og som Job udtrykte så stærkt og sandt her - hans hjertes tanker.
Som jeg opfatter det, så er du igang med at overføre din egen forklarelse i forhold til teksten på Job.
Anderledes kan jeg ikke læse det, men jeg kan sagtens forstå, at du som ateist læser det anderledes.
Også jeg, som er kristen, havde i lang tid problemer med Jobs bog, den var virkelig en stor udfordring, men efter et par aha-oplevelser er den nu blandt de bøger, som jeg holder allermest af.
Jeg tror nu ikke at det handler om en kristen versus ateistisk læsning af teksten, men snarere om en kristen versus ikke-kristen læsning.
Jeg har ikke nogen problemer med Jobs bog; men jeg kan derimod sagtens sætte mig ind i at den må give problemer for en kristen, hvis gudsbillede hovedsaligt bygger på
Luk 19 v.41 og Joh 3 v.16.
Jo, dine ord falder i god jord hos mig! jeg tror nemlig, at du mener hvad du skriver, og at du ikke kun skriver det for at provokere.
Jeg takker for tilliden.
Jobs kraftige kritik af Gud faldt faktisk også i god jord hos Gud selv!
Se Job 42,8b, hvor Gud talte til Jobs fromme venner, (som havde forsøgt at forsvare Gud ved at anklage Job):
I talte jo ikke sandt om mig, sådan som min tjener Job gjorde!
Her synes jeg nu nok at Gud "glemmer", at Jobs tre venner, i modsætning til os læsere, ikke har kendskab til hvad der gået forud, og derfor næppe kan bebrejdes at de udtaler sig som de gør.
Gud er hellig,
Gud er kærlighed og sandhed - og
Gud er frygtelig farlig.
Personligt kan jeg kun få øje på det sidstnævnte i Jobs bog,
helligheden har jeg svært ved at se, med mindre at hellig er synonymt med frygtelig farlig; og at gøre Gud som han for mig fremstår i Jobs bog lig med kærlighed og sandhed er at tømme ordene for enhver reel mening.
P.S.: Jeg drømte at der oprindeligt var tilknyttet nogle Bibelvershenvisninger til de tre ovennævnte linjer.

mvh Tom