Jeg har været kristen i nogle år men er ikke længere sikker på hvor jeg er på vej hen. Jeg er begyndt at stille spørgsmål til Gud som forbliver ubesvarede, såsom at hvis han virkelig elsker mig som i ELSKER, hvorfor truer han mig så med helvedes kvaler hvis jeg ikke kan, vil, eller har overskud til at give gensvar på hans kærlighed. Jeg ved at den officielle holdning er, at vi ikke skal være bange for ham, men uofficielt bliver det sådan. Det er blevet en byrde at tro fordi jeg er alt andet end enig med ham i snart sagt nogen ting. Jeg er rasende fordi hans regler er i kollisionskurs med mig og alt hvad jeg i bund og grund vil er, at blive elsket som den jeg er. Ofte synes jeg at mennesker gør netop dette bedre end Gud, netop fordi de ikke stiller uoverstigelige krav eller truer mig med alverdens ulykker hvis jeg foretrækker at være alene en dag. Jeg synes jeg er kommet til et punkt hvor jeg har givet Gud meget, mere end de fleste andre jeg kender og kun haft problemer af det. Specielt økonomiske problemer, som jeg ikke kan overskue. Mine bønner er som oftest (hvis jeg da endelig beder) vrede og skuffede og mødt med larmende stilhed. Jeg har ikke brug for hurtige løsninger eller gammelkendte sjælesørgeriske floskler. Jeg kender dem alle sammen. Jeg har brug for argumenter for at fortsætte som ikke involverer en masse bål og brand og en Gud der også elsker mig nu.

Kære Anonyme!

Tak for dit spørgsmål. Det er med al mulig risiko for, ikke at have forstået dig, at jeg vover mig med et svar.

Det kan være meget vanskeligt gennem dit spørgsmål at se, hvem du virkelig regner Gud for. Der er dog noget der tyder på, at du tror, at du skal behage Gud, for at modtage hans kærlighed. Du siger bl.a., at du har givet Gud mere end de fleste du kender. Jeg ved ikke hvem du kender, men det kan jo være ganske meget. På det punkt ligner du i så fald Paulus. Prøv f.eks. at læse fra 2. Korintherbrev kapitel 11 vers 16 og frem. Paulus har dog lært noget af Jesus, hvilket han bl.a. giver udtryk for i brevet til Filippi: Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, den fra loven, men med den, der fås ved troen på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen, for at jeg kan kende ham og hans opstandelses kraft og lidelsesfællesskabet med ham, så jeg får skikkelse af hans død, om jeg dog kunne nå frem til opstandelsen fra de døde! Fil 3,7 – 11.

At du er uenig med Gud, synes jeg ikke er så mærkeligt. Det er vi rigtig mange, der kender til. Spørgsmålet er blot, am vi vil fastholde vores ret til at fastholde vores uenighed, eller om vi er villige til, at høre, hvad Gud siger.

Hvis et menneske bevæger sig på vej ind i et minefelt, og du råber efter ham og advarer om farerne i området, kan det betragtes som enten trusler om død og ulykke eller advarsler. Det kan også opfattes som om, du ønsker at forhindre et menneske i, at opleve noget virkelig smukt og dejligt. (Minerede områder kan faktisk godt være meget naturskønne).

Når Gud ”truer” os med død og ulykke, er det af kærlighed. Det skyldes alene, at han ved, at kun hos ham finder vi frelse. Jeg kan af gode grunde ikke se, hvilke ting der forårsager, at du møder det, du kalder trusler lige så lidt som jeg kan gætte på, hvad du er uenig med Gud om. Min egen erfaring er, at der er meget i vore liv, som vil føre os væk fra Gud, det er alt, hvad bibelen kalder for synd (og den liste er lang). Hvis det er synd, du vil have fred med, så er det ikke noget problem, du bestemmer selv i dit liv. Du må blot ikke forvente, at du kan vælge både synden og Gud. Ethvert valg i dit liv indebærer også et fravalg.

At Gud elsker dig, er Jesus det stærkeste bevis på. Han elsker dig ikke for dine gode gerningers skyld, og hans kærlighed bliver ikke mindre fordi du fejler. Det store spørgsmål er, om du er en synder, der har brug for frelse.

Jeg håber meget for dig, at du har en god kristen vejlede, selvom jeg godt kan frygte, at du ikke har det. I så fald vil vi gerne være behjælpelige med, at sætte dig i kontakt med en erfaren kristen. Du kan benytte linket her.

Med ønsket om Guds fred i Jesus til dig
Jørgen Bloch