Jeg har i den senere tid tænkt en del på det med døden. Jeg er ikke bange for at dø, men håber selvfølgelig først at det sker når jeg er blevet gammel og grå og mine børn står på egne ben.
Det jeg har tænkt mest på er selve begravelsen. I vores familie er der tradition for at man bliver begravet, men faktisk har jeg tænkt at jeg helst vil brændes. Jesus blev lagt i et gravkammer...er det ene mere rigtigt end det andet sådan religiøst set?

Hilsen Angela

Jeg tror ikke det kan være afgørende for vores evige liv, om vi bliver begravet eller brændt.

Det er hurtigere, nemmere og billigere og mere miljørigtigt at vælge ligbrænding, og varmen fra krematorierne kan bruges til boligopvarmning.

På trods af kan jeg alligevel ikke lade være med at se det som en vis mangel på respekt at brænde - selv om det naturligvis ikke er ment som mangel på respekt fra nogens side.

I Bibelen tales der mange steder om begravelse.
Kun nogle få steder om brænding, og da kun som en straf for en alvorlig synd. F.eks. 1.Mos 38,24 og 3. Mos. 21,9.

Og i 1. Mos. 3,19 står der:
I dit ansigts sved
skal du spise dit brød,
indtil du vender tilbage til jorden,
for af den er du taget.
Ja, jord er du,
og til jord skal du blive.

Præsten siger jo også, hvad enten han forestår en bisættelse eller en begravelse:
Af jord er du kommet, til jord skal du blive, og af jorden skal du igen opstå.

Altså jord, og ikke aske ..

Så den oprindelige kristne tradition var - modsat f.eks. den hinduistiske - begravelse.

I NT har vi brevet fra Paulus til menigheden i Korinth:
Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

Her lyder der for mig som om han mener, at det at give sit legeme hen til at brændes er mere radikalt end "kun" at give sit liv.

Men igen: Jeg tror at vi hver især må gøre op med os selv og vore kære, hvordan vi ønsker det.

Nogle vælger at testamentere deres legeme til Retsmedicinsk ...

kristina

Hvilken forskel oplever du der er mellem de to? Eller med andre ord: Hvorfor vil du hellere brændes?

Mvh. Steffen

Tak for jeres svar.

Når jeg har været til begravelse, synes jeg ofte at jeg i længere tid efter er påvirket af tanker omkring den døde i graven, negative uhyggelige tanker, tanker jeg ikke har efter en bisættelse. Jeg vil gerne huske den døde som den han/hun lignede/var sidst vi var sammen og ikke spekulerer på hvordan han/hun ser ud dag for dag i graven - giver det mening?

Angela

Naar vi doer:
Hej Kristine.
hvad er forskellen egentlig? Jord/aske.
Jeg husker for mange aar siden, min Morbror var graver ved Kirken og jeg gik og hjalp ham lidt om aftenen, (Arbejdede paa en Gaard i naerheden) med at slette grave.Grave som var mere end tredive aar gamle. Vi gravede alt der var tilbage, smed det i en trilleboer og saa hen bagved et lille Roedstens bygning hvor alle "resterne" blev ladset af og senere, naar der var nok, braendt og asken blev saa stroeet i blomsterbederne. Det var kalk for planterne forklarede han.
Saa jeg kan ikke rigtig see forskellen paa begravelse og Kremation.
Det eneste jeg kan taenke er at for Familiens skyld seer det bedre ud med kiste og blomster og det giver en god fornemmelse at man kan komme der i de naeste tredive aar og see et paent gravsted i stedet for kun en lille plade som daekker et urn.
Men altsaa din mening om det er maegtig god og jeg takker.
MVH
Bluerover1

Tak Bluerover.

Jeg tror jeg holder fast i min beslutning om at ville brændes og der bliver jo holdt "begravelse" med kiste og blomster og kirke alligevel - ihvertfald her i DK.

Hilsen Angela

Ja, det har du ret i. Og man kan også sagtens købe et "rigtigt" gravsted og nedsætte urnen der ..

kristina

Jesus har nøglen til dødens rige...Det er mit håb